En vitterlig vidunderlig update

Ihh, nu var jeg lige inde i en god stime – og det var I også. Jeg fik skrevet blog-indlæg hver dag – og I læste dem hver dag. Nu har jeg været faldet lidt af på den, og det kan så tydeligt ses på læsertallene. Ærgerligt, men jeg håber selvfølgelig (og tror), at de nok skal stige igen.
For jeg elsker virkelig at se, når min kurve for “blog besøg” boomer. Indrømmet det sker ikke så tit, som jeg ville ønske, men man (jeg) bliver ski lidt afhængig.
For god ordens skyld skal siges, at jeg er jer evig taknemmelig for at I gider læse med – også når indlægget måske ikke lige fanger jeres umiddelbare interesse (jeg håber selvfølgelig på sekundær interesse). Selv de dage, hvor tallene er små som i dag indtil nu, elsker jeg de 50-60 gange siden har været tjekket ud. Tak.

Egentlig var det slet ikke min mening, at kede jer med statistik, og da slet ikke, når nu jeg ønsker I skal kigge herind oftere. Jeg ville give jer en update. En helt vidunderlig fantastisk update på Lilletuts tilstand.

For det er vitterligt fantastisk, at se hende nu. Hun er så glad, smilende, kærlig og virkelig bare så overordentlig dejlig. Hun kravler smilende rundt og kysser efter Anton (med åben mund) og griner højlydt. Og så har hun FOR FØRSTE GANG i dag; kysset mig (også med åben mund)! Hun har i lang tid kysset Marie (ligeledes med åben mund), jeg har åbenbart lige skulle kæmpe en anelse mere for det. Det er bare så tydeligt, at Lilletut nu har et helt andet overskud til alting, og så sover hun bedre samt har en glubende appetit, og spiser os – og vuggestuen – ud af huset. Hendes vejrtrækning er også markant bedre, og den kroniske voldsomme, generende og meget indgribende hosten er så godt som væk (7,9,13, bank under bordet)! Hun er et helt andet barn, end hun har været de sidste…ja måneder.

Det med appetitten er selvfølgelig kun godt, for i hele hendes sygdomsperiode har hun tabt omkring 2 kg, og vejer nu 9,3 kg. Næsten lige så meget – eller lidt – som hendes gode kammerat Charlie, der er 6 mdr mindre. Hun er gået fra str 80 i tøj ned og kan nu passe str 74 igen (selv noget i 68). Hun er ligeledes gået en ble størrelse ned, og bruger nu str. 3. Det er altså vildt, hvad sådan en lang sygdom kan gøre for så lille et barn. Og mig for den sags skyld. Jeg har også tabt mig, da jeg praktisk talt ingen appetit har haft, men i stedet har haft en voldsom kvalme. Det er ikke fordi, jeg bevidst har gået og holdt mig tilbage, appetitten har bare manglet. Da min far var er, var han helt nervøs for mig og udtalte lige frem (sætninger man må huske tilbage på i federe tider); “Nu skal du ikke tabe dig mere, du er blevet alt for tynd” (for the record: det kan jeg vist aldrig blive) og “Du skal altså bare spise en masse slik og chokolade, hvis du ikke har lyst til mad. Det giver altså god energi.” Min far er sød, og siger det i bedste mening, om jeg giver ham ret, ved jeg ikke helt. Men det kan da give lidt (kortvarig) selvtillid om ikke andet.

Det var i går, da min søster var på besøg, og jeg var hjemme med Lilletut, at hele denne opblomstring begyndte. Fra at det havde været en max hård weekend med hyl og skrig, var det nu grin og pludren man hørte. Min søster var igen et stort hit, og Lilletut nød at lege med hende. De fik læst en masse bøger, leget med diverse legetøj og set på ipad. Da vi havde Lilletut med på cafe for at spise frokost, havde den lille dame (Lilletut) også bare det store smil fremme. Hun fik charmeret alle andre gæster, og fik tilmed den meget søde tjenerinde til at lege med sig samt fik hende til at gå rundt med hende i hænderne. Lilletut prøvede endda at kravle efter hende ud i køkkenet, da hun gik derud for at hente noget.

Eftersom at Lilletut har haft det bedre, og har kunnet lege lidt med sig selv igen, har jeg også haft tid til at få julet lidt. En noget hurtig og måske en anelse minimalistisk advents “krans” er blevet lavet med mine fine Avvento Kähler stager og et keramik juletræ fra netto. Mine advents gaver til Marie har fået et fint juletræ at hænge ved, lavet af masking tape og en stjerne hjemmelavet af grene (fra Bernstorffpark besøget nogen uger tilbage). Jeg er selv lidt vild med mit juletræ og synes det pynter i stuen. Marie er glad for pakkerne.

Min søde veninde kom i går forbi til lidt kaffe, og havde en rigtig sød og super fin gave med. Fordi vi havde haft en hård tid. Så sødt. Og jeg elsker jo kobber og stager, så hvad kunne da være mere perfekt.

Jeg er også begundt at tænke på ønsker til både Lilletut og jeg, da svigermor har efterspurgt dem. Marie går ikke så meget op i ønsker, så jeg har rimelig råderum over egne og Lilletuts gavemuligheder. Jeg kan virkelig komme på super mange lækre ting, og i år er det i høj grad pynte ting til hjemmet der hitter. Sidste år var det køkkenting. Jeg tænker, at skrive et indlæg i morgen omkring Lilletuts ønsker. Men jeg kan da lige løfte sløret for nogen af mine egne ønsker.

Rosa trådkurv, betontapet, pude og wallsticker fra Ferm Living, Lyshusene fra Kähler, Kubus4 stage i en af farverne, Kubus bowl i stor eller mellem str, bellino lågkrukke og candelina stage fra Kähler.

Jeg ønsker mig endnu mere, og bilder mig ind at jeg jo også har fødselsdag kort efter (5/1), så der er jo mulighed for at få det hele. Det er altid godt at drømme.