Intimitet – med alle på nettet

Jeg er nok ikke den nemmeste at være kone til. Og jeg er da også ret sikker på, at Marie ville ryste bekræftende på hovedet til påstanden. Hun ville nok smile og grine samtidig, så man ikke helt vidste om hun tog pis på en, men jeg er ret sikker på, at hun ville mene det. Forhåbentlig elsker hun mig også, og forhåbentlig nok til at tage besværligheden med som en del af pakken. Lidt ala mellemrummet mellem mine fortænder, mit evigt fældende hår og min kæmpe og brede viden.

Jeg er typen, der gerne vil dele alt. At holde på en hemmelighed, har vist aldrig været min helt stærke side, og min søster har fortalt, at hun havde sine kvaler, da vi var små, da jeg altid fortalte alt videre til mine forældre. Ikke fordi jeg vil sladre eller stikke hende eller andre, jeg synes bare at en god og/eller spændende historie fortjener at blive fortalt videre. Problemer bliver også gerne knapt så store, hvis man deler dem med andre, har jeg altid ment.

Ærlighed og direkthed har været noget min far har prædiket hele mit liv. Og han er selv meget direkte og ærlig, til tider lidt for meget og til tider også når folk hverken ber om det eller ønsker det. Han har fået nogen hug med sig undervejs, for det får man gerne, hvis man enten er for visionær eller for åbenmundet. Jeg kan helt sikkert også være meget direkte og ærlig, og især hvis der er noget jeg ikke synes om, så synes jeg bestemt, at folk skal vide det. Det er ikke altid resultatet bliver som ventet, og det er bestemt ikke altid at folk tager godt imod det. Og det ved jeg jo godt. Nogen gange hvis jeg er i krigshumør, kan jeg godt finde på at være imod ? bare for at være det. Jeg elsker at diskutere, og jeg elsker at have ret. Jeg mener næsten altid selv at jeg har ret (9/10 gange), og jeg kan vist godt have svært ved at indse, når slaget er tabt. Marie synes det er pisseirriterende, men har efterhånden accepteret, at sådan er jeg. Men hermed bestemt ikke sagt, at hun så lader mig få ret, nej hun holder også fast på sit. Her er det godt google er til.

Når man, som jeg, bedst kan lide at være helt ærlig, og når man elsker at fortælle alt til alle, og især godt kan lide at ens problemer og spekulationer får luft, ja så kan det godt være noget af en balancegang med intimiteten i ens forhold og i ens privatliv i øvrigt. Nogen gange har jeg nok tendens til at ville dele for meget. I al fald synes min kone, at jeg her på bloggen nogen gange sniger mig lidt over hendes grænser. Det er jo ikke meningen, og jeg har egentlig ikke tænkt over det. Men mine historier og/eller problemer inkludere selvfølgelig ofte hende, idet hun jo er en del af min familie, og den jeg omgås mest med. Så også på bloggen her, må jeg finde en fin grænse mellem at dele tilpas og at dele for meget. Tilgiv mig hvis jeg vakler lidt her i starten, og giv gerne en melding hvis I synes det bliver for overfladisk eller lidt for detaljeret ala ?too much informations?!

Jeg er nemlig selv mest begjestret for de blogs, hvor bloggeren giver lidt af sig selv, og fortæller nogen private historier, som man så kan relatere sig selv mere eller mindre til. Der hvor man kan mærke at de vover pelsen en smule. Dem der bare anmelder diverse sponsorerede ting, kan godt blive lidt upersonlige og kedelige. Selvfølgelig må der gerne være en blanding, for alt for personlige indlæg hele tiden, kan måske også være lidt for intenst og til sidst lidt akavet.

For mig er bloggen her et godt sted at få luftet hovedet, og samtidig få fortalt og sat ord på tanker, følelser og begivenheder, der har sat deres præg i mig. At være gravid og at få Lilletut har i ekstrem høj grad kickstartet min hjerne til at tænke 3 millioner forskellige tanker, og finde problemer i ting man slet ikke anede kunne bringe problemer og bekymringer med sig. 

For mig er det at blive mor virkelig grænseoverskridende, og jeg kan ikke forstå dem der kun maler et pussenusset lyserødt billede af moderskabet. Jeg har i hvert fald et stort behov for at få sat ord på mine frustrationer omkring de forskellige ting og emner, og jeg kan fornemme at flere af jer, synes det er befriende at læse. Det gør mig på en måde lidt lettet, at vores problemer ikke er helt unikke, og at alle kender til de forskellige udfordringer i større eller mindre grad. Og jeg nyder, når I giver mig gode råd og fortæller om jeres erfaringer. Det er fedt at lære noget nyt, så tak. Og selvfølgelig bliver jeg SÅ glad, når der tikker en sms, en mail eller en kommentar på facebook ind, som roser min blog og skildringen af hverdagens problemer, det luner så fantastisk, og giver mig fornyet energi når modet og selvtilliden ellers er røget lidt.

Men det er som sagt en balancegang at være intim med hele nettet og samtidig beholde intimiteten i forholdet.