Kærligheden den finder vej i en sandstorm...?!

Mens vi venter

I aften er det juleaften, nu der ikke længe til… Den sang gik mig og min søster altid og sang hele juleaftensdag (og nogen gange også i ugen op til, så var der bare længe til) da vi var små, så den har kørt lidt inde i mit hovedet, som soundtrack til dagen i dag. For vi venter jo også i dag, selvom vi er voksne. Dog nok ikke lige så spændte, som min søster og jeg var det, da vi var børn, men i dag er hele familien her i Jylland spændte på, hvordan Lilletut vil klare sin første jul. Og altså hendes første jul som 1 årig. For vi ved jo godt, at hun ikke er helt stor nok til at opleve den rigtigt. Men alligevel stor nok til, at hun kan spise med ved julebordet og måske også pakke nogen af sine gaver op.

Lilletuts bedstemor (Maries mor) har gået og lavet forberedelser til julemaden hele dage, og i skrivende stund dufter her dejligt af and, og flæskestegen er i ovnen. Bedstefar har skrællet en ordentlig røvfuld kartofler, så der både er brune og hvide kartofler i massevis. Men der er jo også to onkler, Maries brødre, der helt sikkert godt kan spise en kartoffel eller 7. Planen er at vi sætter os til julebordet allesammen omkring kl 17.30/18 stykker, og så spiser vi alle and, flæskesteg, diverse kartofler og tilbehør sammen med Lilletut. Forhåbentlig elsker hun det lige så meget som os andre. Og der er jo sovs – brun sovs, så mon ikke Lilletut elsker det.

Efter maden har vi planer om at gå omkring juletræet og synge sange. Bedstemor har ellers glædet sig til at Lilletut selv kunne gå om træet, men da Lilletut desværre ikke går selv endnu, må vi vente med at se hende løbe om træet selv til næste år. Heldigvis kan hun gå med nogen i hænderne, så hun kan jo sagtens gå med os om træet. Hvis Lilletut kan holde sig vågen åbner vi en gave eller to med hende, og så skal hun nok i seng. Efter hun er puttet er planen, at vi andre spiser risalamande, og så går til gaver og hygge.
Om det bliver sådan får vi at se, jeg skal selvfølgelig nok skrive et juleindlæg i morgen eller hvornår tiden bliver til det.

Egentlig ville jeg have vist jer, hvordan Lilletut har hygget i dag. For det har hun i stor stil.
Hun elsker bare bedstefar, bedstemor og hendes to onkler. Jeg er forlængst gemt godt langt ned på hendes prioriteringsliste, og jeg er hverken første, andet eller tredje valg for tiden. Må indrømme at det stikker lidt i det store mor-hjerte, men at se sit barn elske andre – og endnu bedre – at se andre elske sit barn, gør bare det hele værd. Det er så dejligt at se. Og hun nyder opmærksomheden, og elsker at lege med dem alle, sidde på armen og bare være med.

Marie har også tumlet i stor stil med Lilletut, og har kastet rundt med hende, slået kolbøtter, trækket hende rundt og alt mulig vildt og sjovt. Lilletut har hvinet højt af fryd, og grinet henrykt, og råbt på mere.

Vi har også alle leget med Duplo i stor stil. Og faktisk er det et hit for alle aldersgrupper, men generelt kan det siges at vi bygger og Lilletut river ned.

Vi har også været ude at gå i det kedelige regn- og blæsevejr, lidt luft skal der til samtidig med at Anton også skal luftes, selvom han ikke er meget for det i sådan et vejr. Men ligefrem julehumør kommer man ikke i af det vejr.

Nu vil jeg skifte tøj og gøre mig klar til aftenen. Rigtig god juleaften til alle jer derude….

Skriv en kommentar

  • Ihh, det er jo slet ikke til at følge med – har kun lige kommenteret på blogindlægget fra den 21. og så har du været i gang på tasterne de andre dage også! Flittige dig. Øv til regnvejret. Yeah til en frisk Lilletut. Og lige et tip på falderebet – det er umuligt (!) at nappe børn ud af bedsteforældres kløer… Så du havde under alle omstændigheder ikke set meget til dit barn i dag – nyd i stedet dit frirum 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hihi, jamen jeg prøver at være flittig – I skal jo have noget at læse 😉 Tak for alle dine kommentarer, det er så dejligt når her er lidt liv – og det står du meget for , så taaak <3Heldigvis var hun frisk juleaften, og kan røbe som en lille teaser til selve juleaftensoplægget, at hun var totalt på overoverload….Kartede rundt, møvede rundt i alle pakkerne og svedte som en lille julegris :)Jeg nyder max, at bedsteforældrene hygger om Lilletut 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha – lyder som en juleaften, der kommer til at blive husket. Ser frem til at læse blogindlægget 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kærligheden den finder vej i en sandstorm...?!