Så så man lige mig...

Happii-chappii…Me?!

Puha – magter I det mon? Magter jeg det? For jeg havde jo forsvoret ikke at skulle skrive happy chappy indlæg med mere eller mindre skjulte agendaer som: “Seeee miiiiig, jeg har alt det rigtige”, “Seeee miiiig, min kone elsker mig, og vi har den mest perfekte familie ever” og “Seeee miiiig, jeg er den mest økologiske, spelt-agtige, hjemmelavede og korrekte overskudsmor”!
Det sidste kommer vist ikke til at ske anyways, og slet ikke i dette indlæg, da Lilletuts mad de sidste to dage har bestået af lasagne – på glas. Men altså, jeg synes egentlig, jeg vil vove mig ud i bare lidt i den retning, for jeg tænker, at I måske også skal læse lidt om, at jeg faktisk ikke er sortseende, ulykkelig, halv depressiv og hjerteknust hele tiden! Jeg har været det de sidste måneder, men jeg tror måske, at det endelig for alvor er ved at vende.
Med mindre jeg hermed har jinxet det – dammit!

Efteråret, julen og januar var hård, og som skrevet i diverse indlæg i den periode, ved at tage livet af vores familie og parforholdet. Shit en øjenåbner af rang! Bestemt ikke noget jeg ville ønske for selv min værste fjende (hvis jeg havde sådan en), og bestemt ikke noget der skal ske igen, for så tror jeg ikke det vil få en lykkelig slutning igen. Ikke at det er en lykkelig slutning nu. Intet er slut, hverken konens og mit forhold (heldigvis), men desværre ej heller ikke den mistillid der for mit vedkommende opstod efterfølgende. Sårene på sjælen er ikke lægt endnu, men de er da stoppet med at bløde.

Men juhu og yes; Vi har fået en familie herhjemme. Familieliv. Jeg kan mærke, at vi nu er en familie på tre – 1 barn og 2 voksne. Og hvor er det bare en helt fantastisk følelse! Tænk sig at være to, der deler glæderne og sorgerne omkring Lilletut og familielivet. Jeg følte mig alene før, men nu er konen kommet på banen på ny med fuld fart og glæde. Jeg kan mærke, hun er her. Hun er glad, og fyldt med gåpåmod, og det fylder mig med glæde og nyt gåpåmod. Gåpåmod der gør, at vi kan snakke om sommerferien. Om ting vi vil gøre ved lejligheden. Om tid vi kunne bruge bare på os to som par. Om ting vi kan gøre med Lilletut som en familie. Om drømme. Og det gør mig glad – og en smule happiiii-chappiiiii!

For første gang i mange måneder har jeg følt en lethed, en glæde og et håb. Der er måske et liv efter barnet – et liv med min kone! Fantastisk! Og måske tanken om endnu baby (på et tidspunkt) ikke er helt så frastødende mere?! (Konen får formentlig et føl, når hun læser det – sorry skat). Letheden og glæden har løftet mig glad gennem dagene også på jobbet. Overskuddet har været i top, og jeg har fået kram og smil fra mine patienter, som lige har fået en tand mere empatisk behandling. En af glædes historierne var, da jeg i går kunne hjælpe en ældre dame ud af hendes angst-anfald. Hvor var det bare livsbekræftende. En smule happiii-chappiii mig, men nu har jeg lignet en hængt kat så længe, at alle kollegaerne nok har kunnet unde mig det lidt. De tidlige morgner og eftermiddagene og aftenerne med Lilletut er også forgået i lykkeligt mode, og ulvetimerne er foregået fuldstændig på Lilletuts præmisser.

Samtidig med at kærligheden synes at blomstre herhjemme, så har jeg også fundet kærlighed – lååååve – et andet sted. På instagram! Og det varmer så sandelig!
En af de helt søde damer på instagram, skønneste Elisabeth, der har den dejlige blog Fyrsten & Fruen, har åbnet mine øjne for, hvor skønt det egentlig føles, når folk ser en derinde. Hun har i lang tid glædet mig med hendes dejlige billeder, sjove kommentarer og skønne omgivelser i hjemmet (Find hende selv her). Med hendes nyeste påfund #spreadthelååååve har hun dels glædet mig med at vise en dejlig personlighed, men også ved at sende låååve min vej – og hermed nye skønne følgere og læsere på instagram og herinde. I LIKE A LOT!!!
Tak Elisabeth, og V EL K OM M E N til alle 🙂
Jeg vil helt sikkert tage teten op på et senere tidspunkt, når jeg lige får kigget mig ordentlig om i store blogland, og også anbefale nogen og få givet noget good låååååve videre.

Men jeg er glad for tiden – happy-chappy – så ikke engang disse sedler på døren i Lilletuts vuggestue kan skræmme mig…

Jeg håber det holder (7 9 13, bank under bordet), og jeg håber I holder (det ud)… 🙂

6 kommentarer

  • Anonymous

    Altså nu kan jeres lejlighed jo godt være større end vores gamle københavner-lejlighed men hvis I både skal have flere børn OG et føl bliver der så ikke lidt mast ; ) Jeg har egentlig aldrig set dig som sortseende mv konstant – der er ikke tvivl om at I har været hårdt spændt for – men jeg har mest tænkt at det var fedt du delte. Det vidner altså osse om noget overskud. Alle kan sgu rette linsen mod fire nye puder og plapre om dem – det er de store perspektiver, der er svære at sætte ord på. SÅ dejligt at det lysner for jer : ) Kh. Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hahahaha, måtte lige tilbage og læse hvad jeg egentlig havde skrevet…tænkte; “et føl”?!?!? Men nåhr ja, det med konen og de flere børn 😉 Måske vi i virkeligheden får et føl, før vi får flere børn ;)Vores lejlighed er på 80 m2 – med verdens mindste kammer som børneværelse…ved sq ikke om det holder i længden, men den er egentlig godt disponeret. Jeg bliver faktisk ret glad for det du skriver…altså hvordan du ser mig! Juhu, for sådan var det også tænkt. Altså som en der deler på godt og ondt…og helst besværlighederne – uden selvfølgelig at være konstant og kedelige og deprimerende sortseer! Jeg kan godt lide ord, og jeg kan godt lide at skrive mig ud af mine bekymringer, spørgsmål og sorger. Jeg er så glad for at nogen vil læse med og give respons <3TAKKH Kat

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Ps. Er vild med din nye header : )

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er fandme fedt bare at være glad i låget nogle gange! Nyd det og del det:) Og hvor skønt at høre, at der glæde i jeres lille familie! Sejt at du ikke sådan lader dig skræmme af blåhvaler med skoldkopper – de lyder ikke rare!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, nej blåhvaler med skoldkopper lyder lidt til den voldsomme side!! ;)Og det er sq også dejligt at være glad – juhu!! Måske det også lidt er i takt med at vejret bliver lysere…det hjælper jo altså lidt på det – selvom det er lidt hyggeligere at tænde lys i mørket :)Og igen; tak for din låååve 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så så man lige mig...