Six-pack til børn - crazy forældre eller crazy børn?

Med Ipad’en som babysitter

Jeg har faktisk tænkt på at skrive et indlæg omkring Lilletuts nye gode ven i et stykke tid. Men egentlig er det lidt pinligt, tror jeg, at jeg synes. Så jeg har grublet lidt over det i stedet, og tænkt en masse på hvordan jeg formulerer det, så I ikke alle straks tænker; “De Unge Møøøødre” og/eller “Hvordan kan kommunen lade være og gribe ind”…?!!
Nå, jeg vil forsøge mig anyways…

Lilletut elsker Ipad. Og egentlig også Iphone, computer og fjernbetjening (hvor er Apple henne med sponsorater?!) Næstefter Mama må Ipad være det første Lilletut tænker på om morgenen for tiden. Og hvordan kan hun egentlig også undgå det? Det første den lille pige får stukket i hånden – eller mere præcist; placeret foran sig – når hun vågner om morgenen er: Ipad’en! På denne naive (og upædagogiske) måde håber hendes mødre nemlig på, at de kan få bare lidt mere søvn eller tid til at vågne op. Sad but true: Det virker altså! Ikke 100% evig og altid på den måde at hun falder i søvn igen, men det gør, at hun som minimum ligger eller sidder helt stille og kigger på den. Nogen gange danser hun med, griner eller synger med. Det lyder så sødt. Og ellers er hun bare stille – og det er også sødt!  

I starten bandede vi Ipad’en langt væk fordi hun altid scrollede væk, slettede ting og slukkede det vi havde sat på efter ca 5 sekunder. Det får man jo ikke mere søvn ud af. Efter en lang kamp med Google og diverse hjemmesider fandt jeg E N D E L I G løsningen! Redningen! Vores bedste ven; Den forenklede adgang! Brugsanvisningen til at få det til at virke burde nærmest udleveres på fødegangen. Det gør nemlig, at baby kan trykke og slå så meget på skærmen, som den vil, men skærmen er låst, så man hverken kan aktivere eller deaktivere noget. Man kan altså finde en omgang Baby Einstein eller Teletubbies på Youtube, der varer en time (eller mere), låse skærmen (med tre tryk på Home knappen), og så er baby tryllebunden og kan altså bare slå løs på skærmen – intet sker. Man indstiller den “forenklede adgang” under indstillinger, og laver en kode til den, så baby ikke tilfældigvis kommer til at deaktivere den midt i ens ekstra nattesøvn.

Helt ærlig så har det givet mange ekstra timer om morgenen. For at stå op mellem kl. 04 og kl. 05 er og bliver bare ikke lige mig. Og for Lilletut er det ikke nok at komme over i vores seng, når hun vågner, der skal ske noget. Så for at undgå tumleri og op og ned fra sengen, så er lidt tryllebundenhed over en Ipad altså dejligt. Selvfølgelig varer det ikke ind i himlen, men sådan en halv til en hel time kan tiden godt trækkes. Ikke at man sover særlig godt, men man kan lukke øjnene, døse hen og nogen gange småsove. Det er bare ikke lige så slemt at stå op kl. 05.30 og kl. 06, som det er at starte dagen kl. 04 og 05.

Ulvetimen! Åhh ja, ulvetimen og Ipad! Indtil videre (hvor vi jo ikke har haft fokus på Lilletuts lange dage) har det været frygteligt at få hende hjem fra vuggestuen. Altså dejligt, fordi man har savnet hende hele dagen, men virkelig hårdt fordi hun bare er så træt, pylret og ugidelig. Hun vil alt og intet. Piver og siger “Aaaaaaahhhhhhhhhh” hele tiden. Noget af det eneste, der kan hjælpe her, er at læse bøger med hende eller se på Ipad’en. Hun elsker at sidde helt stille på skødet af os eller at ligge helt tæt ved siden af os, og se forskellige ting og småfilm på Ipad’en. Hun kobler virkelig af, og bliver underholdt af det.
Yndlings filmene er klart dem fra Baby Einstein og Teletubbies, men også diverse figurer der synger sange samt Mother Goose Club er et hit. Jeg prøver at finde nogen på dansk, men ellers er det altså mest på engelsk – og russisk!

Da jeg var gravid, og da hun var helt lille, havde jeg den helt klare holdning, at hun ikke skulle se tv og lignende før hun var gammel nok. Hvad “gammel nok” så egentlig var, blev jeg vist aldrig klar over. Men jeg er overbevist om, at jeg havde tænkt hende meget ældre end hun er nu i al fald. Man har virkelig så mange holdninger og gode (naive) intentioner, når man er gravid eller planlægger at få børn – virkeligheden med børn er bare ofte noget andet, finder man ud af!

For god ordens skyld skal jeg måske lige nævne, at vi altså også leger med Lilletut uden Ipad’en og alle de andre elektriske ting. Hun elsker at lege med duplo, læse bøger, lege med Anton og at tumle rundt på ting. Men indrømmet; Ipad redder situationen fra tid til anden (ofte), og er altså tit vores foretrukne babysitter!

Skriv en kommentar

  • Ulvetimen og Barbiefilm redder mange kampe herhjemme �� Røskva elsker også Tablet og ofte ser Agnes med på sidelinjen �� Det er OK, Røskva lærer en masse og de er jo ud hele dagen, så det er OK ��

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, er læring ikke et kæmpe emne, når man snakker tablet?? Egentlig er ungerne vel nærmest bagud, hvis de ikke kan betjene en tablet selv, når de når til børnehaven. Måske er det en naturlig gang fo teknologiens udvikling, at de helt små bare er med på det hele fra start…?!Det er egentlig lidt spændende….God weekend på øen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Six-pack til børn - crazy forældre eller crazy børn?