Gang i fusserne

Valentines Day – anti eller ej?!

Valentines Day!
Jeg ved egentlig ikke helt, hvad jeg skal synes om det påfund. For jeg synes nok i bund og grund, at det er et påfund fra butikkernes side, direkte importeret fra England, så vi her i lille Danmark har nogen flere anledninger til at give hinanden gaver og blomster. Blomsterhandlernes påfund. Lidt kommercielt og materielt.
Når det er sagt, er jeg måske også bare en anelse jaloux. Jaloux på alle dem, der kan slå diverse billeder af blomsterbuketter, chokolader, smykker og andre lækre gaver op på IG og Facebook fra deres kærester, koner og mænd. Af en eller anden årsag har jeg aldrig haft en kæreste (og nu heller ikke kone), der har gået op i den romantiske skik Valentines Day. Måske har det også en lille smule at gøre med min egen modvilje mod traditionen. For det er da lettere at synes en tradition er dum og uromantisk, når man ved, at den på ingen måde bliver holdt i hævd hjemme hos en selv. Havde konen slæbt kæmpe blomsterbuketter hjem og chokolade i hobevis, ville jeg da have elsket det. Og lur mig om jeg ikke ville have syntes, at det var en lidt sød tradition afterall.
Nu minder den mig mest af alt om, at jeg heller ikke får noget denne dag. Dumme tradition.

Vi er nok bare ikke så romantiske herhjemme. Og da konen friede til mig midt i mudderet på lokummet på Skanderborg Festivalen en nat under Medina koncerten, burde man måske allerede der have gættet, at traditioner som Valentines Day nok ikke ville stå højt på prioriteringslisten. Ringene fandt vi i en bod dagen efter, og konen havde smidt sin væk inden 14 dage. Ohh yes!

Brylluppet var egentlig tænkt som et stort romantisk et af slagsen med alle vores venner og familie, med tid og plads til en god fest. Men af en eller anden årsag indhentede tiden os, jeg var blevet højgravid, og hvis konen skulle have ret til de 14 dages barsel lige efter fødselen, så skulle vi være gift. Ergo måtte brylluppet stå en mdr før termin. Gæsterne blev reduceret så meget som overhovedet muligt, og den store fest blev nedjusteret til en eftermiddags komsammen med (guddommelig) god bryllupskage, asti og boller. Det var super hyggeligt, men ikke lige det der først havde været tanken. Bryllupsnatten blev tilbragt med forældrene i stuen, og en bryllupsrejse kom end ikke på tale.

Når man sidder her og tænker tilbage på et noget hårdt og turbulent år, kunne man da godt fristes til at tænke på, om noget kunne have været undgået, hvis vi havde været bedre til at dyrke romantikken. Påtaget eller ej – tænk hvis det kunne have hjulpet og sparet noget af smerten!?

Næste indlæg

Gang i fusserne