Don't Worry, be Happy...

Don’t worry, be happy – part 2

I bedste Nik & Jay stil tænker jeg, at jeg må komme med et remix – en part 2 – til mit lidt dystre indlæg sidst. Ikke at jeg vil trække i land, men snarere komme med lidt flere tanker omkring det “at være lykkelig” kontra det jeg skrev. For jeg har tænkt meget over indlægget siden jeg trykkede UDGIV! Og jeg vågnede flere gange om natten, og tænkte “Fuck, det gjorde du bare ikke!!”, og overvejede at gå ind og fjerne det igen. Jeg har dog ladet det være, som en slags erkendelse af at sådan er jeg også. Lige så sprudlende, glad og frisk jeg kan være, lige så modsat kan jeg altså også være. Og det tør jeg stå ved, Næsten (ikke)!

2014_ 3_14_20_12 (2)

Selvom jeg ikke har fået nogen egentlige kommentarer på indlægget herinde på den nye blog – og gør nu endelig det..jeg savner jer, speak up and never hold your peace – så har jeg alligevel fået mange reaktioner på det på Instagram (,http://instagram.com/lilletutogmor ), facebook og sms. Og det er altså lidt rart. For det er virkelig en larmende tavshed, der kan opstå efter man lige har forsøgt at krænge sin sjæl  på vrangen. Men har indlægget alligevel været for meget? Var det for ærligt? For dystert til en mor-blog? Jeg vil jo gerne være mig, være ærlig og være lidt anderledes end alle dem, der bare poster reklame billeder og skriver om ingenting. Men jeg vil jo have jer med kære læsere, jer, og gerne mange flere. Men skræmmer jeg jer mere væk? Er det lidt for tæt på, lidt for creepy at læse om den lidt mere dystre og problemfyldte side af mig?

I skal være ærlige, og må jo altså gerne sige ja! Da min kone i stilhed havde læst indlægget, var hendes eneste kommentar (som jeg måtte spørge og be hende om): ” slutter det allerede her – er det ikke lidt kort?”  Og ellers “det er da okay”.

Okay!

Helt typisk for mig havde jeg nok håbet på en reaktion fra hende og et følelses udbrud gerne i stil med, at hun elsker mig sindsygt højt, at jeg ikke må være ked af det og at hun vil gøre alt for at få mig glad og lykkelig. Men det er nok temmelig meget hovedet på sømmet. Altså at jeg higer efter at hun reagerer. At hun hjælper mig. At hun fikser mit humør og mig. At hun gør mig lykkelig, Men som jeg pippede lidt om i indlægget før “Don’t worry, be happy”, er det nok en meget forkert og naiv holdning, at andre skal gøre en lykkelig. Altså ment på den måde at man ikke kan lægge hele det kæmpe ansvar over på et andet menneske. Og helt specifikt skal jeg lade være med at kræve, hige og håbe på at konen bare gør mig lykkelig. Jeg må sq selv på banen. JEG må gøre MIG lykkelig. JEG må sørge for at JEG kan finde glæde og lykke i hverdagen, i weekenden, i familien, på arbejdet, med vennerne, med konen og i alt hvad jeg laver. Jeg kan simpelthen ikke blive ved med at kræve det af konen. Så knækker hun nakken – igen! Ikke at jeg vil tage skylden for det der skete for os i efteråret, men jeg vil gerne erkende, at jeg i alt for mange år før episoden, har suget alt lykke, kærlighed,og nærvær ud af konen, for selv at føle mig tilpas. For at føle mig selv. For at føle mig glad, lykkelig og elsket. Og hvor let er det at elske en, der ber og ber om det hele tiden – og hele tiden mere end før.

Jeg tror mere og mere på, at jeg har et arbejde foran mig. Et arbejde, der svimler mig lidt. Et arbejde som jeg ikke helt kan overskue størrelsen og konsekvensen af. Men et arbejde der skal få boret hul helt derind – helt derind hvor der formentlig mangler noget. Noget lykke, noget tro på sig selv, noget kærlighed, noget et eller andet jeg ikke helt kan gennemskue. Men noget der formentlig er ret essentielt for mig, og for mine forhold i livet. Essentielt for at jeg kan klare mig selv, hvis konen eller andre skulle skuffe, såre eller svigte mig voldsomt igen.

2014_ 3_14_20_12

Hvad gør dig lykkelig? I hverdagen, i familien, i dit arbejde og ved dig selv? Er du bevist på at du selv har et ansvar, som ikke skal lægges over på andre? Eller har du det godt – og lykkeligt – med at din mand/kone gør dig lykkelig uden du selv tager ansvaret for det?

2014_ 3_14_20_12 (3)

Næste indlæg

Don't Worry, be Happy...