Når følelsen blot er utilstrækkelighed – og skuffelse!

Hvad gør man så? Når man ikke helt kan afgøre, hvilken en af følelserne der råber højest. Når man ikke kan finde ud af, om man virkelig er Verdens Dårligste Mor? Og den eneste tarvlige forældre der arbejder hele 16 LAAANGE km væk fra barnets vuggestue? Den eneste der åbenbart ikke er på deltid. Og den eneste der åbenbart ikke er født med en guldske i røven, så man kunne have sluppet for at arbejde og på den måde både kunne aflevere kl 10 og hente igen kl ca 13.30??   Helt ærlig; vågnede kl 04.10 i morges. Tog Lilletut over i vores seng, og blundede herefter indtil kl 04.30 hvor Lilletut selv stod op. Mamas vækkeur ville have ringet...

Baggårdsbabyen

Endnu en gang tak for jeres tanker og synspunkter til mit sidste indlæg omkring Lilletut og dagpleje >< vuggestue issue’et. Vi var vist alle sammen relativt enige, men alligevel har jeg kunnet tage en masse af jeres tanker med. Indtil videre (man ved aldrig med os) er planen, at hun fortsætter i vuggestuen. Nu er det jo også sommer, og de er en masse på legepladsen – og det elsker hun. Meget! Så meget at hun ikke under nogle omstændigheder vil med hjem, når jeg kommer susende med dårlig samvittighed for at hente hende kl 15.30. Hun skriger og laver flitsbue – også selvom jeg prøver at trække den længst muligt, og både kigger på hende lege og leger med...

Højt at flyve…

De fleste ved nok hvordan det ordsprog ender, og hvor er det altså bare typisk mig! Hvorfor er jeg sådan? Fed weekend, lækker familie hygge (og de sødeste kommentarer til fortællingen om det), sød kæreste, sødt barn – lækkert, sødt, sødt, sødt…mig; bvaar – tristhed! Jeg kan nogen gange blive så trist helt ind i sjælen at det nærmest gør ondt. Jeg kan føle mig så alene, så magtesløs og så helt igennem trist også selvom der ikke nødvendigvis er en klar udløsende årsag. Jeg har skrevet om det før, og skal nok lade være med at skrive side op og side ned om det igen, men i stedet prøve at forklare om grunden. Eller det jeg tror er grunden...

MUUH, MUUH, MEEEIIRE, MEEEIRE…

Helt sikkert de ord, der blev brugt mest af Lilletut igår til det fantastiske arrangement i Knuthenborg Safaripark, som vi var inviteret til at deltage i af Kompaskommunikation. Et spændende arrangement som vi har glædet os meget til i lang tid. Lilletut elsker dyr, og konen og jeg har bare været så sikre på, at dagen ville blive et hit. Og det blev den. Lilletuts bedsteforældre havde meldt deres ankomst her i den lille Bededags ferie, og heldigvis havde vi fået lov til at tage dem med ned i det Lollandske ferieparadis. Så autostolen var flyttet over i bedsternes bil, bilen blev pakket og vi kørte afsted i god tid (!), for at være sikre på at nå ned til...

Post-Riget-tanker (og nej ikke post, som i post!)

Det blev et langt indlæg sidst, og jeg undskylder at fingrene løb af med mig på tastaturet, men pludselig væltede der bare ord ud, som ikke kunne bremses. Jeg tror, at jeg kan love, at det bliver kortere i dag – jeg skulle jo nødigt kede og/eller miste nogle af jer. Går ud fra at de manglende kommentarer på indlægget, ikke betyder at I ikke læser med – for det kan jeg jo se at I gør. Heldigvis 🙂 Blev det mon for personligt eller måske for langt til, at man orkede at skrive noget bagefter? Hov nu når jeg tænker mig om, så svarede mange af jer jo på IG, og selvfølgelig skriver man ikke sin kommentar to steder....
Older posts