Når klappen går ned - Lilletuts sygdomshistorie part 347

Mor eller mamas dag??

Man skulle tro at Lilletut havde forstået budskabet med dagen siden hun vågnede og ville op allerede kl 03.30. Man kunne forestille sig at hun havde ligget “hele” natten og drømt om de fine gaver, hun havde købt til sin MOR (MIG), og bare glædede sig så meget til at give mig dem, at hun ikke kunne sove. Lidt ala børn til juleaften og/eller deres fødselsdag. Når man så har forestillet sig det senarie, så kan man godt pakke tanken langt væk, for sådan forholdt det sig altså ikke.

 

Lilletut første ord da hun vågnede var nemlig: “MAMA”. Og mama er altså ikke mig. Mama er mama – altså konen. Konen prøvede at få Lilletut til at tage sin sut og lægge sig ned i sin egen seng igen – men stort NEJ TAK fra Lilletut af. Skrig, skrål og “MAMA” og “MUH” lød der fra sengen, indtil vi tog hende op til os. Selvfølgelig ville ungen kun ligge ved siden af mama, og jeg måtte ikke engang røre hende. Hun cartede rundt i sengen og sparkede konen, så hun i al fald ikke kunne sove. Da vi efter noget tids carten, prøvede at liste hende ned i egen seng igen med ipaden tændt på baby einstein, gik det blot som før – dog udbygget med at hun denne gang smed ipaden ned i hovedet på mig, mens hun skingrede “MUUUH”. Og det var så det tætteste, jeg kom på en mors dags gave fra søde Lilletut. Under andre omstændigheder havde jeg selvfølgelig blevet glad for at få en ipad!

2014_ 5_11_ 9_30

Konen skulle på arbejde kl 06, og måtte stå op kl 05 og gøre sig klar med en klagende Lilletut om benet. Jeg forsøgte at få bare lidt minutter ekstra med lukkede øjne ovenpå nattens eskapader med Melodunde på ipaden (håbende på at Basim alligevel overhalede alle indenom og løb med sejren), men nej, dette var ikke en mulighed. Da konen kørte 05.30 måtte jeg jo også stå op, og prøve at overtage mamas plads i Lilletuts hjerte på denne MORS dag.

Havregryn og køer der siger “MUUUH” hyggede vi os med af flere omgange ved morgenbordet. Jeg fatter simpelthen ikke Lilletuts mega fascination af køer, der siger MUUUH. For det må ikke være i en tegnefilm eller noget. Nej, det skal bare være en helt almindelig optagelse af en ko, der siger muh. Thats it! Hvem finder egentlig på at filme sådanne ting – og ligge dem på youtube??? På den anden side…hvem finder på at se dem?!?

2014_ 5_11_ 9_31

Mellem Lilletuts tårer, “NEJ”, “mama” og “muh” sad jeg lige så stille og forestillede mig, at liiiiige om lidt ville det ringe på døren, og blomstermanden ville komme med blomster til mig fra Lilletut (og konen). Smukke blomster – måske med chokolade til – fordi jeg for faktisk næsten præcis 1½ år siden blev MOR efter i 36 timers smerte, bræk, blod, sved og tårer at have presset barnet, der overhovedet ikke gad ud, ud. Overvejede endda at slå dørtelefonen til!!

Selvfølgelig ville en string reol, en kubus stage, en lyngbyvase og/eller en abe falde i bedre jord, men blomster skulle da være velkomne også.

Nå, det ringede ikke på døren, men selvfølgelig kan man ikke gå ud fra at blomstermandens dag starter med udbringning allerede kl 06. Jeg håber stadig – og tager min 3. kop kaffe!

Forøvrigt hvornår mon det er mamas dag?

Sidste år fejrede jeg konen på fars dag – og kaldte det selvfølgelig for “Mamas dag”. Men er det provokerende og fordomsagtigt, at hende der ikke føder automatisk er “far”?

Min kone er helt sikkert meget mere mande-agtig end mig, og skulle vi passe ind i de der kliché rammer, så ville jeg nok være damen og hun ville være manden. Men er det ensbetydende med at hun så er “faren” og ikke “moren” også? I princippet kunne vi jo godt begge blive fejret idag på “Mors dag”? For hvorfor skal der partout være en far? Hmm, i år må konen dog vente til fars/mamas dag, og så må Lilletut om benet være gave nok – sammen med faktum at hun er på arbejde 😉

 

God mors dag til alle jer derude… og god søndag til jer ikke-mødre

2014_ 5_ 9_21_ 0 (2)

Næste indlæg

Når klappen går ned - Lilletuts sygdomshistorie part 347