Dumme gås….

…er jeg sikker på at ham den søde butiksmand i Louis Nielsen nåede at tænke om mig lige inden han selvfølgelig faldt for min charme og synes jeg var en god mor. Trods alt! Ej, måske ikke en god mor, nok snarere bare en utrolig charmerende og sjov ung pige med et barn. Der åbenbart ikke kan se. Stakkels Lilletut. Dumme mig – ja dumme gås mig! Efter mit Forfængelig.forfærdelig.mor.dk indlæg har emnet “BRILLER” faktisk fyldt åndssvagt meget af min hjerne. Fra at synes det var Verdens Undergang for overfladiske mig, gik jeg over til at synes “det kunne være værre”, til nu at synes: “Det kan kun gå for langsomt med de briller!” Jeg har lagt mærke til en...

Hygge i vuggeren…og lidt (mere) efterskrift om…”you know”!

Nu må det være på tide at jeg også fortæller om nogle af de positive episoder i vuggeren! For de gør sgu så mange fede ting derhenne, som intet har med dårlig kommunikation mellem personale og forældre at gøre, men med den kvalitets tid der heldigvis er mellem personale og børn at gøre! Den ros må de have! De er foreksempel tit henne i en dyrehandler ved Trianglen som har en masse kaniner, gnavere, fisk, fugle og en lille tyk mopse-hund der trisser rundt og gerne vil aes. Lilletut elsker dyr – som i Æ L S K E R dyr! At hun så er et lille Østerbro-barn (et barn af stenbroen) stopper hende ikke! Dog har hun en anelse...

Græsenkens dagbog (#sandhedenomathavebørnefri)

Jeg har været græsenke siden i fredags! Hvis altså det hedder det når ens kone og barn har været væk, og man har været helt alene! Og som i seriøst helt alene – selv Anton var med. Huset har været tomt, og næsten for stille – hvis altså man minusser naboernes larm og døre der smækker konstant. Primært er det nok Antons evige og konstante snorken, pusten og stønnen man lægger mærke til ikke er her. Det er rart, men også lidt tomt og trist på en måde. Jeg føler mig lidt forladt?!   Jeg kommer en lille smule til at tænke..”hvad nu hvis de aldrig kommer tilbage? Tænk hvis mama har bortført min Lilletut til hendes eget hjemland (aka...

Jeg får lidt hug med på vejen…

Og det kan man vel ikke undgå?! Altså som en blogger der stikker næsen og hovedet lidt for langt frem engang i mellem?! Generelt får jeg ros og søde ord med på vejen. De gør mig oprigtig glad – og nogen gange helt euforisk og lykkelig fordi jeg så tænker at min blog da ikke er helt ved siden af! Noget af det bedste er når I kommenterer og giver dels jeres egne erfaringer og meninger med på vejen. Det er så fedt, for I gør mig virkelig klogere. Helt seriøst jeg bliver et klogere – og måske bedre?? – menneske af det her! Nogen gange trykker jeg “udgiv” med et sug i maven. Nogen gange er jeg decideret også...

Forfængelig.forfærdelig.mor.dk

For det er jeg! Altså forfængelig og forfærdelig og mor og fra Danmark (egentlig Bornholm, men det ER altså også Danmark). Eneste spørgsmål er på nuværende tidspunkt hvilke af de to der kommer først?? Er jeg mest forfærdelig eller mest forfængelig?? I går var jeg 3 millimeter eller millisekunder (ved ikke hvad man måler sådan noget i?!) fra at stortude hos øjenlægen fordi hun meget dramatisk fortalte mig at Lilletut skulle have briller!!! Nu er jeg helt hudløs ærlig…min første tanke var: HVAD SÅ MED BILLEDER TIL INSTAGRAM OG BLOGGEN??? Næste tanke: Er jeg nu nød til at lukke ned for begge to fordi folk skrider hvis hun bliver grim??? Tredje tanke: Skal billederne tages med ryggen til nu??? Fjerde...
Older posts