Jeg døber dig; i sønnen, faderen og helligåndens navn: LILLETUT

Ej, det passer ikke! Altså at Lilletut er døbt Lilletut. For det første er hun ikke døbt og for det andet hedder hun ikke Lilletut men Vega Le. Vi kalder hende i daglig tale kun Vega, selvom det fra starten var meningen at vi skulle sige hele navnet hver gang – altså Vega Le. Kært barn mange navne så vi kalder hende også for Trunte, Trut, Trutten, Fede Barnet, Møgungen, Tykke – og Lilletut.

En af mine sødeste og trofaste(ste) læsere her på bloggen og følger på IG (Andrea<3) har spurgt til historien omkring Lilletuts tilnavn/kaldenavn her på bloggen. Og det var da egentlig en smadder god ide at fortælle lidt om det synes jeg. Jeg vil jo gerne inddrage jer i vores liv og mine tanker, så selvfølgelig (tænker jeg) skal I da inddrages i dette også – hvis I har lyst…

Vegas mama bliver kaldt Tut. Kælenavnet kom til efter at mine svigerforældre havde boet en årrække i Tyskland, mens mamas storebror var lille. I Tyskland hedder det “Tut” når man er “en lille skat”, og da min kone kom til Verden (sammen med hendes tvillingebror) og var den eneste pige i familien, til faldt “lille skat” – altså “Tut” – hende. Konen var som en rigtig præ-teenager dengang ikke så stolt over tilnavnet og skjulte det ivrigt for veninderne lige indtil den dag, hvor hendes mor kom til at kalde hende det foran bedste veninderne…og så var løbet kørt; Tut blev konens kaldenavn (på den kærlig måde off course) i vennekredsen og i fodboldmiljøet og har således hængt ved lige siden.

Da Vega kom til Verden kaldte vi hende en kort tid for Tut. Dels fordi hun var en lille tut, men for mit vedkommende også for at kalde hende noget der mindede mig om konen. Hurtigt blev det dog mærkeligt at kalde hende Tut, for Tut var jo konen og altså mamaen! Da Vega var klart mindre end kone-Tut, blev det til at konen kom til at hedde Store Tut og Vega blev til Lille tut derhjemme.

Da min blog så kom til Verden og skulle have et navn tænkte og tænkte jeg meget over hvordan jeg kunne forene konen og Vega i en titel. Det var totalt svært, og alt det jeg kom på var for besværligt og havde for mange æ’er, ø’er eller å’er i navnet. Jeg kendte dengang ikke rigtig til nogle blogs selv, så jeg kunne ikke engang blive inspireret den vej. Til sidst kom det til mig at i navnet “Lilletut” lå både Vega og konen gemt, og selvom jeg med navnet Lilletut selvfølgelig kun hentyder til mit barn – Vega – forsøger jeg også at hentyde til at konen har en del i Vega også. Måske lidt kryptisk men i mit hovedet giver det mening.

For tiden går jeg meget og tænker over om jeg egentlig har fortrudt navnet?? “Hej, jeg er Lilletutogmor” Lyder bare ikke særlig fedt i en præsentation, og hvad gør jeg når/hvis vi får et barn mere? Skal bloggen så stadig kun dreje sig om Lilletut, skal den skifte navn eller have en undertitel oder was? Ja ja, jeg elsker at tage sorgerne på forskud OG fortryde alting!! Hvad siger I derude??