Jeg får lidt hug med på vejen…
Og det kan man vel ikke undgå?! Altså som en blogger der stikker næsen og hovedet lidt for langt frem engang i mellem?!
Generelt får jeg ros og søde ord med på vejen. De gør mig oprigtig glad – og nogen gange helt euforisk og lykkelig fordi jeg så tænker at min blog da ikke er helt ved siden af! Noget af det bedste er når I kommenterer og giver dels jeres egne erfaringer og meninger med på vejen. Det er så fedt, for I gør mig virkelig klogere. Helt seriøst jeg bliver et klogere – og måske bedre?? – menneske af det her!
Nogen gange trykker jeg “udgiv” med et sug i maven. Nogen gange er jeg decideret også lidt bange – som fx da jeg postede det sidste indlæg “Forfængelig.forfærdelig.mor.dk“! Jeg vidste jo godt, at der helt sikkert var nogen af jer – som exp. den sødeste og sejeste Lisbeth – der har oplevet ting, der er 3 millioner gange værre end at ens barn skal have briller. Syge børn, meget syge børn og børn der lider den mest utænkelige og frygtelige skæbne af alle, findes jo. Og deres forældre findes jo også – og måske læser nogen af dem med her!? SHIT tænkte jeg, hvad nu hvis de finder mit indlæg pisse overfladisk og pisse arrogant, og bliver stødt over at jeg tuder over noget så ligegyldigt som briller til mit barn?! PUHA, tænkte jeg så, det håber jeg IKKE de gør. Jeg håber de kan genkende min sarkasme, og ved at det her er en måde hvorpå jeg nogen gange beskriver problemer. Altså noget der er problemer i mit lille hovedet efter min målestok! Jeg håber, at de ved at jeg ikke er et lortemenneske selvom jeg måske fremstår lortet!!
Jeg konkluderer at de fleste af jer godt kunne forstå mig i sidste indlæg. Søde Lisbeth kunne i al fald – tak (og pyyyha) 🙂 Følg hende forøvrigt på IG på @lisbethwilhelmsen Skønne børn, skøn hverdag og mega sej mor. Men der var også nogle af jer, der følte jer ramt og provokeret! Til dem kan jeg kun sige undskyld! Min blog er mig der prøver at skildre mine messed-up problemer. “”Sandheden om at få børn” – MIN sandhed om at få børn. “En regnbuefamilies dagbog” – MIN families dagbog over begivenheder, oplevelser, sygdomme, udfordringer, problemer, selvværd og alle min messed-up tanker om alt det nævnte! Måske er det vand i forhold til manges problemer og udfordringer, men det er aldrig for at gøre andre kede af det eller ulykkelige…slet ikke! Så når Sofie giver mig hug med på vejen i hendes kommentar til indlægget, så rør det mig. Jeg bliver ked af det – jeg bliver ked af at jeg har gjort hende ked af det og frustreret, for det var bestemt ikke meningen at træde hende over tæerne. Men jeres tæer ER svære at se herfra hvor jeg sidder og skriver, så tilgiv min klodsethed når jeg engang imellem træder på dem uden at se dem. Det er ikke for at være et ondt og ledt menneske.
Og her tænker jeg at følge en opfordring den kære Andrea (en ung sød fast læser UDEN børn) kom med for nu lang tid siden… I får lige lidt facts om messed-up mig 😉
På IG er jeg nemlig blevet tagget mange gange i både “20 ting om mig”, “10 ting der gør mig lykkelig” og senest den der florere nu. Jeg får aldrig taget mig sammen til at svare, men nu får I svarene her. Del meget gerne lidt om jer selv i kommentarfeltet eller på jeres IG (og tag mig) også…det kunne være så rart at vide lidt mere om skønne jer:)
1. Jeg er 33 år (er jeg ikke?? Er fra 1981 i al fald)
2. Jeg er cirkus 175 cm høj.
3. Jeg har blå øjne (mange af mine (ældre) patienter roser dem, og siger at de er meget smukke og klare blå;))
4. Mit hår er kedelig leverpostej, men har både været helt afbleget og helt mørkt. Efter min graviditet (og ingen penge) er den mørke farve ved at vokse stille og roligt ud…
5. Min livret har altid været frikadeller…nu er det også sushi som konen selvfølgelig hader!!!
6. Min yndlings farve er lige nu mint, lyserød og gul
7. Mit yndlings dyr er en hund. Især Anton og Louie (Louie er vores første hund, som bor i pleje hos mine forældre! Den er ret sensitiv og har særlige behov ;P)
8. Mine bedste venner: Min ex-kæreste, min søster, nogen fra diverse mødregrupper og mine tøser som jeg har spillet fodbold med i mange år. Desuden har jeg også mange rigtig dejlige kolleger, som jeg nyder at dele mange ting med (måske for mange synes nogle af dem helt sikkert;)) Og konen selvfølgelig.
9. Yndlings drik: KAFFE!! Helt livsnødvendigt med et barn der aldrig sover!! Glæder mig hver aften når jeg ligger i min seng til alle de kopper jeg skal drikke næste dag. Da jeg under min graviditet ikke kunne klare hverken duften eller smagen af kaffe havde jeg faktisk lidt krise!!
Jeg bliver lykkelig når: Lilletut sir “MOAR”
Jeg bliver lykkelig når: Lilletut krammer og kysser mig (og mama….og andre dejlige mennesker i hendes liv)
Jeg bliver lykkelig når: Jeg gør en forskel for mine patienter på arbejdet
Jeg bliver lykkelig når: Konen viser at hun elsker mig og at jeg kan stole på hende
Jeg bliver lykkelig når: Vores familie fungerer
Jeg bliver lykkelig når: I tager godt imod min blog, mine indlæg og mine billeder
Jeg bliver lykkelig når: Jeg er sammen med venner, veninder, familie og andre dejlige mennesker
Jeg bliver lykkelig når: Anton ikke har pisset eller skidt på gulvet, i sengene eller i sofaen når jeg kommer hjem
Jeg bliver lykkelig når: Jeg drikker kaffe (men den skal være varm og med mælk og mormor-tabletter)
Jeg bliver lykkelig når: Jeg kigger på mit elskede Østerbro (eller byen i det hele taget) og mærker dens larmende og travle RO
Hvad gør dig lykkelig??? Og hvem er du???
Jeg skrev engang noget om min infertilitet på facebook. Noget jeg ellers har holdt facebook fri for, men lige der valgte jeg altså at ytre, at jeg faktisk syntes, det var pisse synd for mig! En veninde svarede tilbage, at hun kendte en gravid kvinde, som netop havde mistet sin mand – om jeg mon misundte hende? Mit svar var ‘ja’. Jeg misundte hende for evnen til at kunne blive gravid. Naturligvis misundte jeg hende ikke hendes ganske forfærdelig tab, men hendes tab gjorde ikke mit ‘tab’ lettere at håndtere. Og hvis jeg vælter på min cykel, så kan det godt gøre rigtig ondt – også selvom der er børn i Afrika, der sulter!
Ja, du er da skrup skide skør, Katrine:) Det er da komplet tosset at bekymre sig om Instagram og bloggen i den her sammenhæng, men det gør du – og du deler dine tossede tanker med os i et glimt øjet;)
Hvis vi kun må beklage os, når tingene er allerværst, så kommer vi ud i den der, jeg lagde på IG i går med at smile gennem smerten. For der er altid nogen, der har det værre! Jeg synes eksempelvis det er benhårdt, at Ane er i dp fra 8-14.30 hver dag – jeg ved, at I har det værre. Jeg brokker mig sgu alligevel!