Regnbuefamiliens Pride – hver for sig!!

I denne uge er det Pride-uge her i København. Altså “Pride” som i “Copenhagen Pride” hvor bøsser, lesbiske, transseksuelle, biseksuelle (og andre seksuelle minoriteter hvis de findes) fejrer deres mangfoldighed og retten til at have en anden seksualitet. Det er her “VI” (freaks) laver diverse happenings på Rådhuspladsen – som jo skulle hedde (eller måske hedder??!) Regnbuepladsen – småfester en hel uge, viser vores børn frem om fredagen (hov, det er idag – Lilletut bliver så ikke vist frem!) og lader det hele kulminerer i et optog gennem Københavns gader om lørdagen (altså i morgen) med endestation på netop Rådhuspladsen, hvor der så er gigantisk gadefest med taler, koncerter, fadøl, bøsser i mavebluser, drag shows og bare pisse god stemning....

Nåhr ja, Lilletut…

Egentlig er det længe siden at jeg har skrevet om Lilletut, altså sådan om hvordan det går hende. Der er gået totalt ego-depri-mor i den! Jeg ved ikke med jer, men jeg dedikerer lige aftenens indlæg til hende og alle de ting hun pludselig kan. Den lille trut som i den grad har vendt op og ned på mit – og vores – liv hjemme i lejligheden på Østerbro. Shit hvor er det bare overvældende at tænke tilbage. Og hvor kan jeg lige præcis i skrivende stund blive helt tung om hjertet og ked af det, når jeg tænker på hvor mange lorte-ting jeg har pålagt min elskede Lilletut i hele den hårde tid. Jeg har virkelig 100% oprigtigt syntes...

Så stod kroppen af!

Jeg ved ikke om jeg har fortalt det nogensinde herinde, men jeg har tastet lidt om det på instagram en gang. Jeg har i mange år haft nogen ret voldsomme (og ubelejlige) mave/ryg-smerter. I tiden op til og under min store depression for en 4-5 år siden var de ekstra slemme og eksploderede nærmest i anfald flere gange ugentlig. Anfald der gjorde at jeg tit ikke kunne andet end at ligge i forsterstilling og græde af smerte. Ingen læger, speciallæger eller hospitaler kunne finde ud af hvad jeg fejlede. Smerte-anfaldene startede nemlig helt tilbage i folkeskolen, var væk nogen år og kom tilbage i gymnasietiden for så at forsvinde igen en del år. De dukkede så relativt mangfoldigt op efter...

Parterapi – alene

Thank God its Friday siger Instagram endnu en gang! Denne fredag kan jeg være lidt mere med. Jeg arbejdede sidste søndag og synes det har været en hård, lang og travl uge, så JO; THANK GOD ITS FRIDAY! Endnu mere fordi jeg har fri. Og Lilletut er i vuggestue. Hold nu bøtte hvor jeg nyder det, eller skal til at nyde det, for dagen startede med noget jeg både har frygtet og set frem til på samme tid. Parterapi. Uden konen! Jeg har før holdt det lidt hemmeligt, at konen og jeg gik i terapi. “Lidt” fordi jeg har nævnt at vi har snakket med “en klog dame” (fx i indlægget her), men stadig lidt hemmeligt fordi jeg jo altså...

Tankespind

Kender I det med at være ret naiv og tænke at det hele nok skal gå? Ja faktisk kan man få sig selv ret godt overbevist om at tingene da nok skal flaske sig for én… At man da NU (for helvede) må have lidt nok og været igennem nok prøvelser og smerter til at det da MÅ være ens tur til bare at have en lille flig af held i livet?! For så at finde ud af at JA man var bare naiv (og sikkert også dum)! Og har I så prøvet at tænke at nu må lavmålet af held i kærlighed været nået, så nu må der været geniale chancer i spil? Hvorefter man er dum nok til...
Older posts