Hvad facebook fortalte...

Intimitet og terapi med alle på nettet… En fortsættelse!

 photo 28acd8a2-3e4f-461a-8ad8-eb71bd76f5ec_zpsfaa2a4e7.jpg

Når man blogger som jeg er der en utrolig fin og næsten usynlig (i hvert fald for mig) grænse mellem at blogge og “over sharing” – altså at dele for meget! Bloggen er nemlig i stor stil mit lille terapi lokale hvor megen smerte, ulykkelige følelser og diverse begivenheder får luft. Havde det nu blot omhandlet mig, så ville det jo kun gå ud over mig selv – men det gør det jo sjældent. Jeg blogger om min familie, mit familieliv og min måde at opfatte at være mor og kone på…og det indeholder jo sjovt nok alt sammen min partner, som jeg valgte at få Lilletut med. Da det gik op for mig at vi havde problemer sidste efterår skrev jeg en masse om mine tanker og følelser i forhold til konen og hendes handlinger (Fx disse indlæg: HER HER HER og HER. Da problemerne eskalerede gik mit bloggeri sjovt nok lidt over grænsen for hvad min kone synes der var fedt at andre havde indblik i. Det kunne jeg godt forstå når hun påpegede det, og jeg ændrede mig en pæn del efterfølgende. For at nå dertil skrev jeg blandt andet dette indlæg INTIMITET – MED ALLE PÅ NETTET hvor jeg snakkede lidt om netop at dele for meget – og altså pludselig at være intim med alle på nettet i stedet for at være det i højere grad i sit forhold.

Og nu kan jeg så skrive et nyt indlæg i samme stil.

Åbenbart. For nu går jeg måske lidt over grænsen igen. Eller ikke måske. Det ved jeg nu at jeg gør, for det har konen sagt. Igen – altså i dag. Og det er altså bestemt ikke meningen at udgive hende som en kælling – tro det eller la være!! Hun betyder jo fortsat meget for mig, og vil altid gøre det, uanset hvad der måtte ske i fremtiden. Og så er hun jo Lilletuts mama. Og Lilletut elsker sin mama. Men hvordan finder jeg grænsen mellem at skrive det, som mit hovedet er ved at eksplodere med, og det som hun finder okay at dele med alle på nettet? For selvom det er mine tanker og følelser (som jeg i hvert fald selv vil bestemme over) så er de jo tit udsprunget i noget hun har været involveret i! Hvad tænker I? Er jeg i gang med at dele for meget og for personligt? Og i hvor høj grad skal man censurere sig selv på sin egen blog?

Og nej, jeg deler bestemt ikke alt – for folk skal jo også turde snakke med mig IRL uden at frygte for at de bliver analyseret på nettet i fuld offentlighed! Men jeg er virkelig en der har behov for at få mine tanker UD ellers giver de mig myller i hovedet og jeg ligger søvnløs i dage, kan ikke koncentrere mig what so ever eller får ustyrlig trang til at råbe dem ud alligevel. Og det er jo nemlig derfor bloggen blev til i sin tid. Som min lille terapiside, min lille diktafon for dagens tanker og problemer og som mit lille frirum (og konens så hun slap for alt min snak og alle mine spørgsmål: “Hvad tænker du på nu?”, “Okay, hvad tænkte du på sidst du tænkte på noget?” og “Hvad tænker du så på nu?”)…

10 kommentarer

  • Sofie

    Jeg synes egentlig ikke du deler for meget – eller osse er vores grænser meget ens ; )
    Når det er sagt synes jeg bestemt heller ikke din kone fremstår som en kælling. Jeg synes sgu egentlig det er meget tydeligt at I er to ret fornuftige og fine mennesker, der har været ekstremt pressede på parforholdet såvel som på andre aspekter af det at blive familie. Og det synes jeg ikke man bliver et ringere menneske af. Tværtimod – og det har jeg sagt før – synes jeg det er beundringsværdigt med din ærlighed og jeres fælles kampånd. I er sgu kun mennesker – og dejligt med en blog der stiller skarpt på andet end Angulus sandaler i leo-mønster ; )
    Kan godt forstå at din kone ikke synes det er fedt at få sit privatliv bredt ud til en masse blogger-damer men det synes jeg heller ikke der er tale om her. Lidt sure opstød – javist – men måske osse en masse virkelighed som mange af os måske ka nikke genkendende til på større eller mindre skala.
    Tanker herfra
    Kh. Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Tak Sofie 🙂 Og ja vi lyder ens på mange punkter – det bryllup der…!!!!?
      Det er hvert fald ikke min mening at fremstille konen, men jeg bliver selvf ked af at hun bliver ked af det…. Vi skal igennem det her på bedste mdr – med venskabet i bedste behold!!!

      Kram til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Overordnet har jeg det sådan, at det er din blog og du bestemmer indholdet på den. Uanset om det kan være grænseoverskridende for mig eller andre at læse, så er det DIN blog og du skal skrive præcis hvad du har lyst til. Jeg tror jeg ville synes det var meget underligt, hvis du begyndte at flashe Angulus sandaler i leo-print 😉

    Når det så er sagt, så er jeg en meget privat person. Selvom jeg blogger og forsøger at være mere personlig, så er jeg SINDSYGT privat. Du har mødt mig. Jeg er den stille, observerende og tænkende type. Engang i mellem når jeg læser din blog kan jeg godt krumme tæer og tænke “det der skrev hun bare ikke!” 😉 Men jeg kommer jo alligevel tilbage 😉

    Jeg har aldrig opfattet Marie som den “onde” eller lignende. Jeg læser det du skriver som et udtryk for dine tanker og følelser her og nu. Jeg kan godt forstå du bliver ked af det og såret – men er også typen der altid tænker at der er to sider af samme sag. Når man udtrykker, hvad man føler her og nu så kan man godt få sagt, og skrevet, ting som man måske mener i nuet, men ikke når man lige har fået tygget lidt på det.

    Bliv ved med at være dig selv Katrine.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Kloge ord Louise…for det er lige præcis det jeg mangler!!! generelt i så mange henseender i livet…lige at tage tingene ind, vende dem, tygge på dem og så komme ud med dem. Jeg er blevet så lidt kontrolleret på det seneste, men NU vil jeg tage< fat påå næste epoke af at blive liiidt mere kontrolleret og mærke efter før jeg bare vælter ud med ting 🙂

      Åhh, jeg gad til gengæld godt have nogen angulus leo-sandaler…også til mig selv 😉

      Tak søde dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søde kvinde bag bloggen.
    Jeg har ikke kommenteret før, men gør det nu alligevel.
    Jeg synes nemlig du skal have et klap (eller måske ae ae) på skulderen.
    Personligt ville jeg sikkert have det svært hvis min partner/ekspartner delte vores privatliv på en blog.
    MEN jeg synes du gør det på sådan en helt igennem ærlig og fin måde, at jeg slet ikke tænker det som en udlevering.
    For mig virker det overhovedet ikke som om du prøver at udstille konen som noget negativt eller fisker efter at folk skal være “på din side”,
    Det virker derimod blot som om at du har brug for at læsse af, fordi du er frustreret.
    og det synes jeg som sagt at du får gjort på en fin måde.

    Følg din egen mavefornemmelse og prøv måske at tænke en ekstra gang (for konens skyld) hver gang du skriver noget – hvis det stadig føles rigtigt formuleret og det hele, så udgiver du det selvfølgelig.
    Så kan du i hvert fald sige til konen at det var noget du overvejede kraftigt 😉

    Jeg sender dig en masse tanker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Tak søde dig 🙂 Og tak for førstegangs kommentaren – wuhu, så er du i gang! Modtager helt sikkert gerne et ae ae på kinden!! Jeg er glad for du ikke ser det som en udlevering, for det er det bestemt heller ikke! Bloggen er og bliver min terapi, men jeg elsker jo også at folk læser med…så jeg gider heller ikke have at 9/10 sidder med krympede tæer og ikke tør læse videre.
      Jeg vil helt sikkert tænke mig om…fra nu af (IGEN)! Ny uge – ny start!!!
      Tak for tanker 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • trine

    Jeg synes, som de andre, at det er fint at være ærlig på sin blog, således hverdagen ikke fremstår rosenrød (som den jo heller ikke er, for de fleste). Når det er sagt, så synes jeg bestemt at dit sidste indlæg overskred min usynlige grænse. ISÆR fordi, så vidt jeg husker, der bliver brugt ord som teenager og barnlig mod din kone. Her tænker jeg; hvem er det der er barnlig, når man har brug for at udstille sin kone/eks kone, what ever, på nettet. Måske du bør overveje om du kan lave dine skriverier andre steder, da jeg ser dine indlæg som ødelæggende for Lilletut i fremtiden. Selvfølgelig er de underholdende, for hvem kan ikke lide at læse om andres dårligdom, så ens egen kommer til at fremstå som ren lykke og idyl – faktisk er dette en stor grund til, at folk læser aviser osv. osv. Bloggen skulle handle om Lilletut og mor – nu handler den kun om mor, og hendes evige dårligdomme. Bare et lille råd herfra. Hilsen en læser, der ikke gider at ynke selvmedlidenhed

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Kontant svar – I like!!! Du har ret….jeg har nemlig også tænkt over at den svømmer lidt over i alle dårligdommene og selvmeedlidenheden (barskt) ja!!! Tror helt sikkert at jeg vil tænke lidt mere over balancen…og bestemt ikke bruge de ord overfor min kone (vi er jo stadig gift).
      Ja, vil lige stramme det lidt an tror jeg 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hmm. Jeg må indrømme, at jeg godt kan forstå konen. Jeg synes, det kan blive privat, det der deles. Personligt er så fint og gør at man får lyst til at følge med og lærer lidt om den, der skriver. Men det private hører til et andet sted. Synes jeg. Du skal jo gøre, som du finder rigtigt. At være personlig udelukker ikke at man kan skrive om de svære emner og tage tunge følelser op. Men måske er tricket at holde sig mere på egen boldgade og være mindre detaljeret omkring faktiske hændelser?

    Men. Som skrevet er det din blog og dit valg.

    Når det er sagt, så kunne det måske være, at du skulle tænke i to blogs? En om Lilletut (mor-bloggen), og en om det, dig og konen går igennem, der er mere anonym, og hvor du kan få afløb.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Du har ret!!! Og jeg forsøer virkelig at balancere det…men jeg er meget out-there så det er svært. Dette er også ting jeg helt normalt deler med kollegaer, folk jeg møder og veninder…så det er ikke fordi det ikke er mig at gøre det. Men for andres skyld – ikke bare konen – vil jeg tænker endnu mere over det! Forsøge i al fald, det er bare svært når det ligger så naturligt….
      To blogs tror jeg at jeg vil gå kold i…og det vil nok tage for meget tid… Tror bare jeg skal have fundet den gode blanding….

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad facebook fortalte...