Lilletut, ulvetime OG NETTO!!

Umiddelbart en kombination der burde kunne få en hver forældre til at skide i bukserne – i hvert fald hvis de handler i den samme Netto som Lilletut og jeg eller hvis de alternativt skiftede “Lilletut” ud med deres eget barn! Til jer uden børn – exp søde Andrea hvis hun stadig læser med (??) – lidt ala at tage i Netto en lørdag formiddag med MAX tømmermænd i 50 graders varme!

Ikke behageligt!

Men faktisk sådan en mandag som i dag – bum – så gik det over alt forventning! Egentlig kedeligt grundlag til et blogindlæg (hvert fald fra mine fingre)?! Nå men tip til alle mødre med børn på Lilletuts størrelse; ned i kurven med hjul med dem, en juice (de ikke kan åbne) ned til dem og så ellers give dem besked på at “passe på aaaaalle mors fiiiiine ting”. Okay jeg ved lige så godt som jer, at det virker 3/8 gange! Men en af mine tre gange, bvar så i dag!!! Hun sad så stille og hold fast i juicen, pludrede lystigt, sagde “HEJ” til de fleste vi gik forbi, og ville kun lidt ha “ISSSHHHH”! Hun var eksemplarisk – og jeg følte mig meget overskudsagtig!

Ja okay, tarvelig lille fake grundlag til en sådan følelse, men det følte jeg sgu lidt! Okay meget! Og jeg fik faktisk også købt lidt fornuftigt ind, altså ikke grøntsager og sådan fornuftige ting, men ment sådan så jeg faktisk fik tænkt og købt det jeg skulle! Mens jeg gik rundt og solede mig lidt i Lilletuts ordentlighed (tro mig; det sker ikke så tit!), lagde jeg mærke til en anden mor med hendes lidt ældre dreng. Og hun var lige som mig – i starten. Man kunne høre på hendes stemme at hun også gik og solede sig lidt i overskud og at barnet teede sig utrolig sødt. Men – bum – børn når de er værst! Et splitsekund kan det tage og så er ALT bare ødelagt, og barnets sande trætte jeg kommer frem! Drengen startede med at rulle lidt på gulvet foran alle spots’ne (ikke velvalgt sted i en netto), så tabte han sten ud over gulvet som moren i første omgang var “nede med”. Men da han blev ved kammede morens collness over i skinger “nu-stopper-du-det-der-show-altså”!!

Jeg solede mig (strengt) stadig men følte samtidig med den anden mor. Det der ku så snildt have været Lilletut! Man spadserer på en knivspids i sådanne situationer; et lille-bitte-mini skridt ved siden af og ulvetimen er skudt af i selveste netto blandt tusind andre mennesker. Stress? Nej vel!

Og så er det så her man overvejer løsninger som nemlig.com, irma.com og lignende! (Ikke sponsoreret (desværre) btw, bare en fornemmelse, tanke, ide!)