At savne én at dele det svære med…

For det gør jeg! Altså savner en at dele mine frustationer, tårer og spekulationer med. Igår brød jeg sammen foran lederen i vuggestuen, da hun spurgte hvordan det ellers gik efter jeg havde meldt afbud til mit første forældrerådsmøde grundet manglende babysitter. God start i det forældreråd btw! Hun er bare sådan en sej dame, hende lederen. Jeg kan så godt lide hende og hendes måde at være leder på. Jeg respekterer hende virkelig højt og samtidig kan jeg slet ikke lyve overfor hende eller bare “skyde noget hen”. Jeg KAN bare IKKE svare overfladisk på hendes spørgsmål, fordi jeg virkelig føler at hun kan give mig noget med på vejen, lære mig noget og gøre mig klogere. Og derfor...

Winwin-der fundet :)

Så fik jeg trukket lod i min sidste giveaway i samarbejde med Coop.dk/baby… Denne gang var der 53 fine kommentarer og 11 indlæg på instagram. Fedt – TAK fordi I gad – I LOOOVE IT! Denne gang var det et instagram indlæg der løb med sejren, da det nemlig var den søde morblogger Nanna aka @tvillingernesmor der blev trukket op af Lego-hovedet. Tillykke Nanna og send mig din adresse på mail, så du kan få din gavepakke 🙂 I andre stay tuned for flere konkurrencer. Ved I forøvrigt at I kan få 20% på den fine webshop www.legefanten.dk med koden “lilletut20” til og med i aften….. Skynd jer de har mange fine ting… Følg os på Instagram Facebook Bloglovin og...

At være bange for mørke – eller for at blive forladt?!

“Min MOOOOOAR”!!! “MOOOAAR”???? “IKKE SLUK LYS”!!! “MOOOOAR”! At Lilletut ikke er hos mig hele tiden, og at jeg skal “opgive” hende 5 dage hver anden uge fylder rigtig meget i mit hovedet. Mine tanker strejfer omkring det ubevist og bevist hele døgnet – var jeg ikke pisse træt i forvejen, så ville jeg i al fald blive det af at tænke så meget! Jeg håber ikke I er ved at kaste op over alle mine bekymringer og tankespind over emnet?! Vid bare at det hjælper mig at komme ud med tankerne og bær så over med mig. Men hjælp mig selvfølgelig allerhelst. Eller bare læs med og tænk jeres 😉 Da Lilletut kom hjem i mandags havde vi, som skrevet...

Så er Lilletut hjemme…og vi græd os i søvn!

Totalt mixed emotions idag! Har glædet mig SÅ meget til at få Lilletut hjem igen, og trådte formentlig en lille bitte bitte smule hårde på speederen for at komme hen til hendes vuggestue i dag efter job. Jeg var ved at tilbagelægge stykket fra bilen og ind i vuggestuen i løb og sprintede nærmest op ad trapperne til 3.sal (hvem ligger en vuggestue i et etagebyggeri?!) for at skære sekunder af tiden uden Lilletut. A L D R I G har jeg savnet nogen så meget! Og så sad hun der i stolen blandt de andre børn og spiste små æggesalat-madder. Hun så SÅ stor og voksen ud. Lige før jeg ikke kunne kende hende – og ja, frygten for...

Om at savne introvert eller ekstrovert

Jeg har en klog og sød veninde (altså jeg har faktisk flere) men lige Mathilde her fik mine øjne op for noget helt særligt, noget der bare giver mening på så sindssyg højt et plan at jeg får helt kriller i maven. I en af vores mange snakke omkring min families sørgelige situation og hvordan jeg føler at jeg tackler det på – og hvordan jeg rent faktisk tackler det på nævner hun på et tidspunkt nogen begreber som lyder meget fancy’e og som jeg aldrig har hørt om før. Men det giver mening. Jeg fortæller hvordan jeg har brugt første periode uden Lilletut; alene med mindst mulig kontakt med andre mennesker! Egentlig er jeg på en måde lidt skræmt...
Older posts