Mor, far og barn // Mor, mor og barn // Mor, mama og Vega

Først 109 små og så 1 STORT hurraaaa….og så Farvel til Lilletut!

Jamen Tillykke og så Farvel! Det er min og Lilletuts dag i meget grove og korte træk! Og så skal jeg undvære hende i 4 (FIRE) fucking dage!!!
 photo 3380b3e6-9998-4d3d-b36c-6939a85ed464_zpscebd1d9c.jpg
Armen hvad er det dog jeg er gået ind til?!?!

Tyveri, stjæleri – kidnapning af min datter til hendes mama i hele FIRE dage og jeg ser hende først når jeg henter hende på mandag i vuggestuen! Ej, det er jo bestemt ikke kidnapning, det må man vel egentlig ikke lave sjov med, der er jo nogen der reelt går gennem det mareridt (Im sorry!) Men min og mamas aftale er at Lilletut bor 9 dage hos mig og 5 dage hos mama og at vi aflevere og henter via vuggestuen. Ikke at vi på nogen måde er uvenner eller ikke kan sammen – tvært imod – det er ene og alene af praktiske årsager OG nok mest af alt for at undgå alle de “farveller” som Lilletut har været udsat for indtil videre. I de sidste tre måneders tid, hvor mama blot har set Lilletut herhjemme, har vi jo netop sagt “goddag” og “farvel” hver gang – flere gange om ugen – og man har bare kunnet mærke på Lilletut at det blev værre og værre. Især hver gang mama har skullet gå har Lilletut grædt og holdt fast i mama, og vågnet om natten og ledt efter hende. Seriøst hjerteskærende. Og når mama så heller ikke engang kan gå på toilettet uden at Lilletut tror hun bliver forladt, jamen så er ens hjerte da bare helt fladmast. Av.

Så vi afleverer gennem vuggestuen for alles skyld, altså lige undtagen idag hvor jeg havde fået lov “at låne” min Lilletut til et fødselsdagsevent for skomærket Bundgaard, og så skulle hjem med hende i mamas “nye lejlighed” bagefter. Mama har fået et værelse hos en veninde, hvor hun (måske) kan bo indtil hun finder noget andet.

SHIT hvor var det top mærkeligt at køre derfra – UDEN Tutti!! Tænkte hele tiden at jeg havde glemt hende, at hun stadig sad omme i autostolen eller at hun i det mindste var der i morgen når jeg vågner! Okay INDRØMMET…jeg glædte mig også en liiiille smule til at sove uforstyrret til vækkeuret ringer!

Inden jeg skulle forlade mit barn i det skumle Nord-Vest, var vi som sagt til super fornemt arrangement inde i byen hos de særdeles gode værter Think-PR og altså fødselsdagsbarnet “Bundgaard”. Hold nu op et lækkert sukker-orgie; cup-cakes, skumfidusser med krymmel på pind, slik, rosin-boller, frugt-pinde og saft… Mmm…og nej ingen aftensmad til Tut efterfølgende! Lilletut fik tegnet (aka smurt kage ud på et papir sammen med lidt farve), leget med GALLOMER, smadret en GALLOM, tudet, spist to kager, to “is” (aka skumfidussr), to frugt-spyd og fik påtvunget en fodmåling. Dette sidste havde moren (aka mig) glædet mig super meget til fordi jeg meget stærkt har på fornemmelsen at Tuttis sko er ved at være for små. Og så mangler hun stadig vinterstøvler.
 photo 3107e65f-3a5b-40b2-a122-91118d3d4e32_zps1a2684a0.jpg
En sød dame fra Bundgaard fik efter mange forsøg (og en grædende Lilletutti) endelig målt hendes fødder (med voksetillæg und alles) til en str. 24 – altså som i at det skal de nye vinterstøvler købes i. Hendes nuværende (Adidas) sko er str. 22!! Og fys-moren (stadig mig) fik en lille svada (venlig ment off course) over de noget for små – og DÅRLIGE – sko til Tut. Goddammit überlortemor coming up – endnu en gang. Nye sko og støvler str 24 comig up!!
 photo 50B79F56-ABE1-4905-8CA1-FE80B6566D66_zpsumzcard4.jpg
Et kig på Bundgaards vinterkollektion fik da bare pengene til at brænde i lommen. Hold nu op hvor er de toplækre. Uld foer, lækkert læder i fede designs, lækre praktiske farver; især den brune og bronze farven faldt jeg for. Udover de kommende vinterstøvler i formentlig brun, skal Lilletut også have Bundgaards fede gummistøvler med en blandingsuld som foer. Helt unikke og super gode til de små fusser om vinteren, når der er sjap og kulde på en gang. #musthave

Bundgaard fejrer altså deres 110 års fødselsdag med at lave sko og støvler i design “fra dengang”. Flere af os i dag kunne berette om at vi også selv har gået i Bundgaard sko – jeg har også og har før postet et billede af Lilletut i et par af mine gamle blå Bundgaard sandaler. Ægte lækre materialer i et fedt design. Retro for at komme de gamle designs i hu – og fordi det er super trendy. SE DERES UDVALG HER

Hvilke vinterstøvler har dit/sine børn??? Eller skal have, hvis du lige som mig ikke heeelt er noget dertil (og lige mangler børnepengene til at tikke ind på kontoen)???

3 kommentarer

  • Christine

    Her er der købt vinterstøvler. Det blev Ecco til begge prinsesser, men det har vi også kun gode erfaringer med.
    Jeg synes den lyserøde vintergummistøvle er super fed. Prøvede at lokke den på min store pige sidste år, men i brun, og det gad hun ikke ( man er vel prinsesse og på det tidspunkt knapt 4 år), så vi købte den fra Viking, og det blev det også i år.
    Lillesøster arver gummistøvler fra storesøster, så hun må tá’ hvad der er. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • åhhh hvor er jeg nu endnu mere ked af at vi ikke kunne komme afsted 🙁 ser SÅ hyggeligt ud, men dur jo ikke at være 2 steder (aka på job og til noget sjov) samtidig.
    Her er der bestilt støvler fra Bykier der lokkede med -20%, så det prøver vi af i år. Bundgaard har dog været inde over løbende i årene.
    Kunne godt hoppe på de foerede gummistøvler, de ser lækre ud…

    og bliver jo slet ikke lækkersulten af alle madbillederne, hi hi

    god dag, håber tiden går stærkt indtil din datter igen er hjemme ved dig. Må virkelig være en af de aller værste ting ved det der delebørns noget.

    Knus Karina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte Lundtoft

    Lucia har fået Sorel støvler, præcis som sidste år, bare 5 (!!!) numre større

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mor, far og barn // Mor, mor og barn // Mor, mama og Vega