Den næste får en flyveskalle - God'dammit...

#enskilsmisseregnbuefamiliesdagbog – part 17; når drømmen skal opgives og slippes fri

(indlægget skrives med rødvin i glasset og hjerte/smerte-playlisten spillende på telefonen)

Drømmen. Grunden til man blev gift og fik barn sammen. Planerne man lagde, tankerne man delte og livet man så foran sig. Sammen.

Hvordan kan man slette alt det og nulstille ens hoved, sjæl og hjerte? Og komme videre for så at skabe plads til nye drømme, planer og håb for fremtiden?! Og tør man?

// For hvad nu hvis mama lige pludselig ombestemmer sig? Bør jeg så stå klar til at genoptage de første drømme – eller er de ødelagt og gennemhullet til ukendelighed?

// Eller hvad nu hvis den næste man møder – og lægger planer med – gør det samme? Altså skrider midt i det hele for blot at efterlade én med endnu flere sår, ar og blødninger indeni. Endnu flere drømme, håb og planer der ikke blev til noget. Og dertil endnu mindre håb for fremtiden.

// Og hvad nu hvis der er et mønster i det? Hvad nu hvis der ikke er “nogen” til mig længere? Selvom en af mine søde læseres mor siger at der er? Hvad nu hvis “min” er én jeg har disset før i tiden? Èn der blev valgt fra pga kiksede sko eller for at være lige lovlig familieagtig nok?! (Hello Karma)

 photo 4d8d5995-7dca-4e03-8e10-519c11884fb1_zps056d08e9.png

Jeg synes det er så sindssygt at mærke hvor svigtet jeg føler mig dybt inderst inde, selvom jeg jo egentlig var den der startede hele denne sidste del af lavinen. Jeg blev kvalt. Kvalt i ikke at kunne komme over mamas ugerning. Kvalt i ikke at føle mig nok. Kvalt i at ofre mig uden at føle at få noget tilbage. Så det var mig der satte foden i jorden og trak i nødbremsen inden at jeg inploderede og forsvandt fuldstændigt. Jeg ladede op til stoppet i de 8 måneder der gik med parterapi, smerte, gråd og frustration og følte mig egentlig klar. Jeg havde fået nok af ikke at føle mig god nok. Fået nok af ikke at være glad og lykkelig – og fundet troen på at der MÅTTE være en anden der ude, der kunne gøre mig glad. En anden der også drømte om at være en familie, om at gøre familieting og som ville elske mig højt og inderligt for alt det jeg er. Men stadig til trods og selv med alt det i bagagen er jeg sgu lige nu i tvivl.

Goddammit hvor føles det mega uoverskueligt og håbløst! Og hvorfor er det lige at ens krop, sjæl og hjerte kun husker tilbage på de gode stunder – og forstiller sig alle familiedrømmene (som jo egentlig aldrig var en realitet!)? For HEY Kat (altså mig) de var jo nemlig ALDRIG rigtig en realitet! Sad but true!

Men hvorom alting er; jeg var slet ikke der hvor jeg ville opgive min familie dengang mama gjorde det. Jeg er en mega kæmper og bliver bare endnu mere passioneret under modgang, jeg hader at tabe, hader at give fortabt. Men det er jeg nok nød til her. Give slip og lade alle de gamle drømme flyve!

(glasset er nu tomt og overveje en refill…)

 photo 93141d22-1d97-4194-bb9a-80e142b36680_zps1575a1e6.jpg

signatur vegs Følg os på Instagram Facebook Bloglovin og Snapchat ♥
   

7 kommentarer

  • For fa’en, Katrine:(
    Jeg kan ikke sige, at jeg forstår dig, for jeg har aldrig stået i din situation. Jeg kan heller ikke komme med gode råd, og selv hvis jeg kunne, ville de sikkert ikke være tilstrækkelige.
    Men jeg kan sende dig verdens største virtuelle krammer! Jeg kender dig jo ikke sådan rigtigt. Og alligevel lidt, ikk’. Du er et pisse dejligt menneske, og jeg er sindssygt ked af, at livet behandler dig sådan!!!! Kram, kram og lige et til!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Du er sød E. Tak..og efterhånden ved jeg su ikke helt hvad jeg fortjener!?! For nej, sys sgu det er max op ad bakke!!!
      Alle kommetarer luner helt sindssygt – og du får en krammer lige tlbage 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • sabrina

    Slå mama ud af dit hoved og frys hende ud af dit hjerte (ved godt det ikke bliver nemt og det kommer til at tage tid SORRY) Men hun vil aldrig ændre sig, hun vil aldrig tænke og føle og behøve som dig også fortjener hun dig ikke. Utroskab er det ultimative værste man kan byde den man elsker og har man første gjort det en gang så gør man det sgu igen!!!! Alt hvad der er sket i mellem jer tror jeg simpelthen ikke man kan komme vider på. Du skal kigge lidt på dine prioriteringer, du skal først og fremmest ikke have en ny partner nu (du vil for i øvrigt tiltrække alle de fucked up typer og så er du jo lige vidt!!!) Du skal hele og det skal du gøre alene, du skal lære at elske dig selv – ingen kan elske dig hvis du ikke er i stand til at elske dig selv! Sorry igen, men sådan er det bare. Få dig en psykolog, og så favn livet – du er trods alt i live og du har tut som har brug for dig og jeg tror også at du har brug for tut!!! Livet er bare ikke for de knækket og shit happens du kan ikke planlægge eller drømme dig live igennem og slet ikke hvis du belaver dig på at din lykke er afhængig af et andet menneske sådan er det bare. Du må tage ansvar for hvad du vil udsætte dig selv og tut for den sags skyld for.

    Søde kat hvad er der sket i dit liv som har gjort dig skrøbelig, sårbar og depressiv?

    Knus Sabrina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      W O R D!!!
      Jeg troede jeg kunne komme over det – og konkurence mennesket i mig begræder at jeg ikke kan!!! Men NEJ det var sgu ikke godt nok – og blir det heller aldrig!!! Jeg skal SÅ meget finde mig selv og lære at prioritere mig selv, det for det evner jeg slet ikke…. OG du har SÅ MEGET fat i noget…HVAD var det der har gjort mig til skrøbelig, sårbar og depressiv…for der ER noget der har gjort det for en del år tilbage nu… Måske jeg skulle forsøge at finde ind til netop DET!For sådan har jeg ikke været altid…..

      Hmmm….nu har jeg fået noget at tænke på!!
      TAK <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • sabrina

      Det glæder mig hvis det er lykkes mig, at give dig stof til efter tanke – det var min hensigt. Du bliver nød til – som i nød til, at få gjort op med din fortid, noget som forandre ens sande jeg, går ikke væk af sig selv, selv om du måske ikke tillægger det noget større, så vil det æde dig op!!!!
      Jeg er sikker på at du er en fighter, men du skal vælge dine kampe med omhu, dem du på forhånd har tabt _ glem dem, brug dine kræfter på det du kan ændre på, resten skal du lade flyve…..
      Prøv at lave en +- side over det sidste år – tro mig det hjælper, hæng den op alle steder i dit hjem, hav en på dig, en i bilen, en på dit job så kommer du aldrig til at glemme alt lortet og kun huske det dejlige igen. Fin jakke glædelig jul med den :))))))

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine B

    Måske var mama ikke den, du skulle have (dit billede af) familien med. Måske var hun den, du skulle have Lilletut med for at du senere kan møde den, du skal have den familie, du drømmer om med…

    Du skriver, at du ikke var færdig med at kæmpe. Men du var jo færdig med at give og ikke føle at du fik noget igen (jeg siger ikke, at mama ikke gav noget, men hun gav ikke det du hungrede efter). Så måske skal du holde fast i det sidste – at du godt vidste, at du skal have en der giver dig på en anden måde end mama kunne.

    Da jeg blev gift sagde en par-terapeut til mig at i de fleste parforhold er der en blæksprutte og en skildpadde. Blæksprutten forsøger med sine fangarme at hive kærlighed ud af skildpadden, men jo flere arme der hiver, jo mere kryber skildpadden ind i sig selv, hvilket gør at blæksprutten prøver endnu mere. Parterapeuten sagde, at det var vigtigt at kende “sine dyr” og snakke om dem og følelser af behov afvisninger/ikke-afvisninger. Jeg er en udpræget blæksprutte og forstår godt dit behov. Men måske gjorde mama ikke? Kors altså, gik der lidt for meget lommepsykologi i den, så beklager jeg altså. Jeg mente ikke, at “I da bare skulle have snakket om det bla bla…” Men det skulle bare være et billede på, at der måske (forhåbentlig) er en derude, der er en bedre skildpadde for dig og som du så får din familie med. På den måde I ønsker og ikke kun den måde du ønsker <3

    Håber det gav mening – hvis ikke, så bare vid, at det var ment positivt og opmuntrende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Du er sød – og det gav SÅ meget mening!!! Faktisk klogt sagt!!! Og jeg SKAL så meget til at huske på factsne igen!!! At mama ikke var/er den for mig – ny uge, nye energier!!!!

      Elsker dine inputs – TAK!!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den næste får en flyveskalle - God'dammit...