Fucking god karma - og en skilsmisse fødselsdags weekend med en start i Helvede!

Første skilsmisse fødselsdag for Lilletut – Roller Coaster Ride Going Crazy!

Jeg lovede jer en update på fødselsdagen efter INDLÆGGET HER – jeg skulle lige synke klumpen i halsen og få styr på tankerne og følelserne. Det har jeg ikke endnu, det kan jeg da lige så godt indrømme, men nu prøver jeg alligevel.

Først og fremmest der har været flere tårer end grin – desværre! MEN det har alt i alt været en skøn og dejlig fødselsdags weekend – især nu hvor den er slut! Og vigtigst af alt; Lilletut har hygget sig og nydt det hele kosteligt! Hun har E L S K E T hvert sekund! Og så har jeg jo i bund og grund haft det godt også! Trods alt.

 photo 86a98b19-b175-44a0-9db9-64d0e53a9870_zpsc7b8dc59.jpg

Efter den vrede start på weekenden i fredags – og en masse vredt søgen på google efter skilsmisse-regler, børnebidrag og hvordan jeg egentlig bare kunne ramme mama hårdeste, var det super dejligt at stå op til en lørdag formiddag i alle mine dejlige veninders selskab. Lilletut og jeg havde nemlig inviteret til børnefødselsdag på bedste nymodensvis med en god gang brunch hjemme i stuen. De fleste af mine veninder har børn (både 1 og 2 stks hver) så I kan tro der var liv og glade dage – og legetøj over det hele – i den 80 m2 store/lille lejlighed vi bor i. Vi fik snakket – og analyseret (man er vel piger!) en masse mens børnene hyggede sig med bolde, balloner, rutschebane, dukker og alt muligt andet. Lilletut var i hopla og nød det hele, men intet kunne da toppe da hun med et flag i hver hånd kravlede op på skamlen og fik os alle sammen til at råbe HURRA og synge fødselsdagssang for hende! Vi måtte ikke stoppe og sang 2-3 sange for hende – hun græd da vi stoppede! Kl. 12.30 blev piger og børn smidt ud, da Lilletut havde brug for lidt søvn inden dagens næste ryk ind ville ankomme! Og se…lige HÈR var jeg fornuftig og voksen og lyttede til mit barns behov!! Jeg vidste at hun ikke ville kunne finde ro, hvis ikke jeg smed folk ud – så jeg gjorde det for hendes skyld – noget jeg ellers aldrig selv ville have gjort!

Tutti sov en lille time – men det var da bedre end ingenting! Inden bedsteforældre fra både min og mamas side ville ankomme gik Lilletut og jeg en tur rundt i kvarteret med hendes nye lækre bumbag fra Sofie Schnoor i leo. Lilletut legede hun skulle på arbejde og ville have tasken og hendes gummistøvler på. Det kunne vi (læs; hun) få meget tid til at gå med! Mine forældre kom først så jeg fik lige snakket lidt med dem omkring det hele – og grædt nogen tårer selvfølgelig! Min mave var nemlig begyndt at gøre ondt og trætheden havde af en eller anden årsag også lagt sig dybt ind i min sjæl. Jeg følte mig pludselig så træt at jeg kunne stå op og sove! Udenfor i kulden! Forældrene trøstede så godt de kunne, og er der selvfølgelig for mig og Lilletut. På den front er jeg heldig og meget priviligeret! Bedsterne (mamas forældre) kom halvanden times tid før mama, og det var for så vidt okay selvom de måske godt kunne mærke at deres datter ikke specielt var i kridthuset! Da mama endelig kom efter hendes fodboldkamp måtte vi lige en tur ud i gården og diskutere aftenen før og alle de følelser den havde bragt mig. Mama var noget fjendtlig til at begynde med, og jeg var bare så ked af det og såret endnu en fucking gang, at jeg mest af alt bare græd! Hold nu kæft; fed fødselsdags weekend og fedt med Verdens mindste gård – alle naboerne må have hørt med…de kunne da godt lige ha smidt nogle Kleenex ud til mig?!

 photo 6C382C38-0821-4E28-94EF-2C092E6BA8F6_zpsxs3v9a1u.jpg

Mama og jeg blev ikke enige – men tæt på! Og i det mindste kom jeg ud med mine frustrationer og fik forsøgt forklaret hvorfor hun bliver ved og ved med at såre mig. Ikke at grunden åbenbart kan elimineres – men; there I said it! Og JO så håber jeg da at hun med tiden vil respekterer mig og fortælle tingene som de er uden at undlade noget, for ellers føler jeg bestemt ikke at jeg kan have et samarbejde med hende – heller ikke om Lilletut! Men shit tænk sig endnu engang at få tyret i hovedet at man ikke var nok, at ens familie er færdig og at man er nød til at have én i sit liv der kan gøre én så bund ulykkelig! Tidsmaskine; tag mig tilbage til dengang hvor alting var så let, tilbage til dengang hvor vi var så fri’… (som Nik og Jay synger det). Tilbage til dengang hvor det vildeste problem var HVEM man dog skulle score til næste ungdomsskolefest og hvad man mon skulle tage billeder af til Foto næste gang!!?

Efter snakken i gården krammede vi med flakkende øjne (mine flakkede i al fald) og vi gik ind til eftermiddagskaffe bordet (hvor de andre forlængst var færdige, sikkert også pænt akavet for vores forældre). Mine øjne var en del hævede men jeg slap for spørgsmål. Lidt efter kørte mama og forældrene hjem og mine forældre, min søster og jeg hyggede med DMA efter Lilletut var lagt.

Så mange følelser og så var det ikke engang fødsels dagen endnu – der var en dag i morgen også. Jeg kunne dårligt rumme mere, men gik dog i seng med en følelse af at dagen imorgen godt kunne overleves. Og hvor er det bare surrealistisk at ligge alene i sin seng  – med barnet på sit værelse og mor-forældrene liggende inde i stuen – og tænke tilbage på aftenen før dagen for to år siden. Aftenen hvor mama og jeg var et sammentømret team. Hvor vi var ét. Hvor vi spiste sammen mellem veerne hjemme på sofaen i den lille pause vi fik fra hospitalet mens vi så Felix i tv. Hvor vi kørte fra Østerbro i bil til Herlev Hospital (hvor jeg skulle føde) midt i menneskemylderet på Trianglen da der var FCK champions league i Parken. Vi klarede aftenen, veerne, den frygtelige nat/morgen/formiddag/middag/fødsel/syning/oppilning/syning/indlæggelse/amning/udmalkning og madning/frygt og glæde sammen! For så at ligge her to år efter så langt fra hinanden! Hvordan?? Og hvordan kan man nogensinde opleve alt det med en anden? Og så samtidig rumme netop de oplevelser fra dengang inden i?

Er et menneske virkelig så sindssygt indrettet???

 photo 6CAFDDB7-9022-470A-9D4B-A5819532F22B_zpsg8dewi0u.jpg

// Roller Coaster Ride Going Crazy – del 2 kommer imorgen – og jeg tænker der skal en lækker giveaway igang med en bumbag magen til Lilletuts…tænker I ikke også det??

7 kommentarer

  • By_ric

    Læser med hver gang og du er simpelthen den bedste. Du er hovedløs ærlig omkring alt og fortæller som tingene er. Her bliver talt om den virkelig verden, verden som langt fra er lyserød og perfekt. Du er SÅ skøn at følge og en fantastisk mor;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Ihhh, nu gør du mig jo sindssyg GLAD – TAAAAK 🙂 Fedt fedt fedt!!! Håber du blir hængende altid så 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva Rink

    Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    av av av… kram!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er fandeme stærk Katrine, du er! Blev næsten helt rørt da jeg læste indlægget…kan slet ik forestille mig hvordan det må være for dig at gå rundt med alt det her – og så har du stadig overskud til bettefisen (som iøvrigt er noget af det sødeste!). Jeg nyder at læse med, og jeg syntes at din ærlighed er dejlig. Men sig mig…hvad siger hende Mama til at blive ‘udstillet’ på bloggen på denne måde? (Bare lige en tanke
    )

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fucking god karma - og en skilsmisse fødselsdags weekend med en start i Helvede!