Gid kræft selv fik kræft og døde! Helt seriøst! Og tog utroskab med sig i graven!

Mor tabuer – af den barske slags!

 photo 79184f35-0a7c-4dce-adf6-0bf506082c3e_zps2445eced.jpg

I dag har jeg mellemørebetændelse – formentlig bare liiiige så jeg kan mærke hvordan Lilletut har haft det omkring 5000 gange i hendes korte liv! Og jo tak, I know the feeling! Jeg er nemlig ørevoksen! Et ørebarn der er blevet “voksen” og stadig får ondt i ørerne i tide og utide! Helt seriøst; bumser, mellemøre- og øregang betændelse…så la mig da være!! Jeg er freaking 33 år gammel!! Karma; fuck off – I learnt my lesson now!

Så i dag har jeg været på facebook ca 15 millioner gange (og nej, der skete ikke noget spændende nogen af gangene!). Eller jo, måske har I set den artikel fra Eurowoman der bliver delt med Sisse Sejr-Nørregaard (Ellers læs den HER) – hende der har fået et barn med Esben Bjerre fra Monte Carlo (og øh det var egentlig gået min næse forbi, men NU ved jeg det!). Hun udtaler sig hudløst ærligt om hendes graviditet og barsel, og sjovt nok gik den rent ind hos mig! Jeg læste HELE artiklen (det sker yderst sjældent!) og blev SÅ forelsket i især slutningen!! Uden pis dét var for mig noget af det mest romantiske, jeg nogensinde havde hørt…

“…Han stod op tre gange om natten og sørgede for at give vores datter modermælkserstatning af et lille snapseglas. Så kan det godt være, at han indimellem flirter lidt for meget i byen, fordi han er 27 år, og alle pigerne pludselig vil have ham. Det kan jeg godt rumme. Ligesom han kan rumme, når jeg ligger i fosterstilling i sofaen og siger, at jeg ikke vil være mor. Han gør mig virkelig grundlykkelig.” (citat interview fra Eurowoman, 3/11-14)

Helt seriøst DÈT tænker jeg er kærlighed! Tænk at elske en så meget – og føle sig elsket lige så meget retur – at man kan rumme at ens partner flirter i byen (hvis han så holder sig til det!! Se jeg kan ikke engang skrive det uden IKKE at tro på det!?) !!! Og tænk at man kan være elsket så meget, at ens partner kan rumme når man ikke kan være i eget liv i det øjeblik! Undskyld mig jeg synes det er mega fedt – og pisse romantisk!

Og helt ærligt jeg græd under det meste af min graviditet! Jeg græd og græd – og lå i fosterstilling de fleste måneder! Jeg magtede det ikke! Jeg magtede ikke at min krop blev indtaget, jeg magtede ikke at den ikke gjorde hvad jeg ville have den til – at jeg tabte kontrollen fuldstændigt! Jeg kunne ikke have at vægten steg og jeg blev tykkere – jeg prøvede tilmed at sulte mig selv for at undgå at tage på!! Jeg kastede op mange gange om dagen HELE graviditeten, og kunne i perioder ikke engang stå op. Jeg hadede det! Hadede mig selv – og hadede at jeg ikke glædede mig og ikke brød mig om det “der var inden i mig”! To gange var jeg oppe og snakke med min læge om at få en abort, fordi jeg simpelthen ikke magtede det. Jeg magtede ikke at have det SÅ dårligt og jeg magtede ikke at være SÅ ulykkelig! For det var jeg! Jeg græd og græd hele tiden, og kunne slet ikke finde noget lykkeligt ved mit liv. Jeg kunne ikke overskue hverken dagen, vejen eller natten. Konen vidste ikke hvad hun skulle gøre – og hun kunne vel heller ikke gøre noget egentlig!

Jeg kom på lykkepiller – et andet mærke end det jeg havde fået ved min første depression – og det hjalp mig lidt! Desværre dog kun meget lidt, men alle tanker om abort, selvmord og lignende forsvandt da heldigvis. Men det var mærkeligt og jeg følte mig som et skarn; jeg var ikke lykkelig, jeg var på medicin og jeg hadede mig selv! Og så havde jeg endda selv valgt at blive gravid – pinligt!! Hvordan kunne det så nogensinde komme bag på mig og på et dårligt tidspunkt?! En insemination kommer jo ikke bare af sig selv ud af det blå?!

Så når jeg læser om andre hvis graviditet heller ikke har været lyserød og lige til “Ude og Hjemme”, ja så bliver jeg sgu lidt glad! For jeg kan lide ikke at være det eneste FREAK i Verden! Og jeg kan li at andre også er ærlige omkring det. For jeg har så svært ved at tro på alle de pusse-nusse lykkelige historier på instagram – sådan er livet sgu ikke!! Evig lykke, forelskelse og troskab er løgn og latin i et forhold med børn! Jeg tror sgu ikke på det! Im sorry!

For da slet ikke at tale om barslen! Nej hvor jeg kedede mig til sidst! Et liv hjemme i lejligheden tog stille og roligt livsmodet fra mig (igen)! Jeg er så meget i form af mit arbejde, så at miste det var som at miste en del af mig selv. Og med fodboldstop var den del af mig også væk, så et stk tom og deprimeret nybagt mor uden mening med livet (andet end det alt-herskende barn off course!) sad hjemme – og græd! Så nej, jeg læste det slet ikke som om at stakkels Sisse Sejr-Nørgaard ikke elsker sit barn!! Jeg læste om en ærlig ambitiøs kvinde, der (også) blev snydt af “baby-kontrakten” (læs mit gamle indlæg om dén HER). Der er bare så meget man ikke kan forestille sig, når man ikke har børn. Og ikke alle kan bare knus-elske at glemme alt om ambitioner “bare” fordi de får et barn! Dét er sgu da ærlighed!

Og jeg er altså stadig forelsket i slutningen af interviewet…

 photo 433E2120-BBB8-4326-ABD7-B4453F7B8CF4_zpswzraerut.jpg

9 kommentarer

  • maria

    Hi hi godt du uddyber her så;)
    Jeg synes hun fremstår top usympatisk. Stadig.
    Og jeg har godt nok også været udfordret af sove – djævelen. …! Men hun skriver jo kun om sig selv og sine ofringer, og at hun helst vil du ung og smuk. I dont get it.

    Alvin har i den grad ændret på vores liv og kæreste forhold, men jeg tror på os alligevel.

    Jeg tror at du møder kærligheden igen. Det gør du.
    Du er sød, sjov og mega lækker – et stk kæreste coming up!

    Kys på dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Wuhu….mega lækker!! Og et stk kæreste coming up…..is that a porposal??? 😀
      MEn artiklen handler jo om hende – ellers havde de jo interviewet hendes barn (om 15 år)!!!

      MØØØØS

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhh jeg kan nikke genkendende til så meget af det der!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Kvinder der nyder graviditet og barsel findes!! I virkeligheden!!! Jeg er en af dem.
    Generelt har mit selvværd og tilfredshed med min fysisk ikke været højere end de tre gange jeg har været gravid. Jeg nydt at fokusere på den voksende mave i stedet for dellerne i siden. Jeg har spist sundere, bevæget mig mere og haft det bedre. Hvilet i at børn er meningen med mit liv!! Nydt at lade mine børn være centrum for mine tanker og min tid. Og at kunne stoppe tankespindet om ‘ligegyldigheder’ omkring mig selv.
    Jeg haft fødsler som gav mig følelsen af at hvis jeg kunne skabe og føde små (4 kilos!!!) lækre babyer så kunne jeg klare ALT i verden!!Jeg har elsket at være på barsel. Og har været privilegeret ved at kunne ‘dele’ barsel med min søster ved 1 barn og nabo ved 1 barn. Så ensomhed har jeg ikke mødt. Men det betyder IKKE at det har været bekymringsfrit, udfordringsfrit eller problemfrit. Der har været kvalme, ondt i ryggen, hævede fødder, smertefulde veer, blodige brystvorter, brystbetændelse, kolik, mellemørebetændelser, feber opkast, børn der ikke ville sove, træthed (så man nærmest ikke kunne tænke), opdragelse, overvejelser, frustrationer, tanker og bekymringer.
    Til gengæld syntes jeg at det er RIGTIG svært at finde den rigtige balance mellem arbejde og børn. Jeg syntes det har været svært at vende tilbage til den ‘virkelige verden’.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Janni – det er jeg oprigtig GLAD for at høre!! Juhu, det findes!!!! Og jeg tror da bestemt på dig egentlig 🙂 Jeg har lyst til at spørge dig (og håber du vil svare)…har du hvilet i dig selv??? Og/eller har du hvilet i dit partnerskab med din mand??????
      Mit problem er nok at min kone (ex) stoppede med at være kærlig og kærtegnede overfor mig da jeg blev gravid – og hun skulle tvinges til det i al tid efter (Og neeeeeej det blev ikke til meget) Hold nu kæft hvor følte jeg mig forkert. Og er grim. Og klam. Og tyk!
      Jeg har bare rigtig meget brug for bekræftelse fra en partner – og hvordan fanden kommer jeg væk fra det??? Jeg får bekræftelse via mit job og min fodbold – og det var jeg jo på barsel fra….
      Ment to go wrong!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • J

      Hmm, ja i graviditeterne har jeg især hvilet i mig selv. Og i perioder med spædbørn har det nok mere været mig der ikke har haft behov for så meget fysisk nærhed. Men ja, har hvilet i at parforholdet ikke behøver at være ‘perfekt’ i de år med små børn og at vores forhold ville kunne holde til det. At “vi” stadig var der selvom der ikke var meget fokus på “os”! Men altså jeg har jo heller ikke skulletackle utroskab.
      Tror du er inde på noget i forhold til fodbolden. Det at “skifte” identitet er benhårdt. Og at undvære det fællesskab en klub giver.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har endnu ikke læst artiklen, men vil bare sige til dig at jeg synes du er sej 🙂 Du skriver på en måde, så jeg bliver helt fanget, og elsker at læse dine indlæg. De er super ærlige og sætter tit gang i tankerne hos mig selv.
    Jeg har selv en depression og er lige blevet medicineret. Det er bare pisse HÅRDT med børn, samtidig med man også lig skal klare at ens hjerne stod af på halvvejen.
    Jeg er siger altid, at dem der maler det så skide lyserødt, de lyver ! Selvfølgelig er det en glæde at få børn, men for hulan det er også bare hårdt arbejde. Og hvis man så samtidig er på overarbejde med en selv, ja kan faktisk ikke beskrive det.
    Så vil bare give dig et kæmpe klap på skuldren, her i din svære tid, og blev endelig ved med at komme ud med det her på bloggen, jeg vil til hver en tid lægge øre til 🙂
    KH en mor til to med depression, sygemeldt, og bare skal have ro <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Hej søde Maj!!! Puha, hvor lyder det også hårdt hos dig – og hvor er jeg mega beæret og glad for at du så gider bruge noget af din tid her hos mig!!! Og fedt, at du kan bruge mine skriverier til noget!! Jeg håber du blir hængende – og jeg kigger også med hos dig nu 🙂 Og tusind tusind tak for din fine mail – skal nok svare den 🙂
      Møøøøøøs

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gid kræft selv fik kræft og døde! Helt seriøst! Og tog utroskab med sig i graven!