Mor tabuer – af den barske slags!
I dag har jeg mellemørebetændelse – formentlig bare liiiige så jeg kan mærke hvordan Lilletut har haft det omkring 5000 gange i hendes korte liv! Og jo tak, I know the feeling! Jeg er nemlig ørevoksen! Et ørebarn der er blevet “voksen” og stadig får ondt i ørerne i tide og utide! Helt seriøst; bumser, mellemøre- og øregang betændelse…så la mig da være!! Jeg er freaking 33 år gammel!! Karma; fuck off – I learnt my lesson now!
Så i dag har jeg været på facebook ca 15 millioner gange (og nej, der skete ikke noget spændende nogen af gangene!). Eller jo, måske har I set den artikel fra Eurowoman der bliver delt med Sisse Sejr-Nørregaard (Ellers læs den HER) – hende der har fået et barn med Esben Bjerre fra Monte Carlo (og øh det var egentlig gået min næse forbi, men NU ved jeg det!). Hun udtaler sig hudløst ærligt om hendes graviditet og barsel, og sjovt nok gik den rent ind hos mig! Jeg læste HELE artiklen (det sker yderst sjældent!) og blev SÅ forelsket i især slutningen!! Uden pis dét var for mig noget af det mest romantiske, jeg nogensinde havde hørt…
“…Han stod op tre gange om natten og sørgede for at give vores datter modermælkserstatning af et lille snapseglas. Så kan det godt være, at han indimellem flirter lidt for meget i byen, fordi han er 27 år, og alle pigerne pludselig vil have ham. Det kan jeg godt rumme. Ligesom han kan rumme, når jeg ligger i fosterstilling i sofaen og siger, at jeg ikke vil være mor. Han gør mig virkelig grundlykkelig.” (citat interview fra Eurowoman, 3/11-14)
Helt seriøst DÈT tænker jeg er kærlighed! Tænk at elske en så meget – og føle sig elsket lige så meget retur – at man kan rumme at ens partner flirter i byen (hvis han så holder sig til det!! Se jeg kan ikke engang skrive det uden IKKE at tro på det!?) !!! Og tænk at man kan være elsket så meget, at ens partner kan rumme når man ikke kan være i eget liv i det øjeblik! Undskyld mig jeg synes det er mega fedt – og pisse romantisk!
Og helt ærligt jeg græd under det meste af min graviditet! Jeg græd og græd – og lå i fosterstilling de fleste måneder! Jeg magtede det ikke! Jeg magtede ikke at min krop blev indtaget, jeg magtede ikke at den ikke gjorde hvad jeg ville have den til – at jeg tabte kontrollen fuldstændigt! Jeg kunne ikke have at vægten steg og jeg blev tykkere – jeg prøvede tilmed at sulte mig selv for at undgå at tage på!! Jeg kastede op mange gange om dagen HELE graviditeten, og kunne i perioder ikke engang stå op. Jeg hadede det! Hadede mig selv – og hadede at jeg ikke glædede mig og ikke brød mig om det “der var inden i mig”! To gange var jeg oppe og snakke med min læge om at få en abort, fordi jeg simpelthen ikke magtede det. Jeg magtede ikke at have det SÅ dårligt og jeg magtede ikke at være SÅ ulykkelig! For det var jeg! Jeg græd og græd hele tiden, og kunne slet ikke finde noget lykkeligt ved mit liv. Jeg kunne ikke overskue hverken dagen, vejen eller natten. Konen vidste ikke hvad hun skulle gøre – og hun kunne vel heller ikke gøre noget egentlig!
Jeg kom på lykkepiller – et andet mærke end det jeg havde fået ved min første depression – og det hjalp mig lidt! Desværre dog kun meget lidt, men alle tanker om abort, selvmord og lignende forsvandt da heldigvis. Men det var mærkeligt og jeg følte mig som et skarn; jeg var ikke lykkelig, jeg var på medicin og jeg hadede mig selv! Og så havde jeg endda selv valgt at blive gravid – pinligt!! Hvordan kunne det så nogensinde komme bag på mig og på et dårligt tidspunkt?! En insemination kommer jo ikke bare af sig selv ud af det blå?!
Så når jeg læser om andre hvis graviditet heller ikke har været lyserød og lige til “Ude og Hjemme”, ja så bliver jeg sgu lidt glad! For jeg kan lide ikke at være det eneste FREAK i Verden! Og jeg kan li at andre også er ærlige omkring det. For jeg har så svært ved at tro på alle de pusse-nusse lykkelige historier på instagram – sådan er livet sgu ikke!! Evig lykke, forelskelse og troskab er løgn og latin i et forhold med børn! Jeg tror sgu ikke på det! Im sorry!
For da slet ikke at tale om barslen! Nej hvor jeg kedede mig til sidst! Et liv hjemme i lejligheden tog stille og roligt livsmodet fra mig (igen)! Jeg er så meget i form af mit arbejde, så at miste det var som at miste en del af mig selv. Og med fodboldstop var den del af mig også væk, så et stk tom og deprimeret nybagt mor uden mening med livet (andet end det alt-herskende barn off course!) sad hjemme – og græd! Så nej, jeg læste det slet ikke som om at stakkels Sisse Sejr-Nørgaard ikke elsker sit barn!! Jeg læste om en ærlig ambitiøs kvinde, der (også) blev snydt af “baby-kontrakten” (læs mit gamle indlæg om dén HER). Der er bare så meget man ikke kan forestille sig, når man ikke har børn. Og ikke alle kan bare knus-elske at glemme alt om ambitioner “bare” fordi de får et barn! Dét er sgu da ærlighed!
Og jeg er altså stadig forelsket i slutningen af interviewet…
Hi hi godt du uddyber her så;)
Jeg synes hun fremstår top usympatisk. Stadig.
Og jeg har godt nok også været udfordret af sove – djævelen. …! Men hun skriver jo kun om sig selv og sine ofringer, og at hun helst vil du ung og smuk. I dont get it.
Alvin har i den grad ændret på vores liv og kæreste forhold, men jeg tror på os alligevel.
Jeg tror at du møder kærligheden igen. Det gør du.
Du er sød, sjov og mega lækker – et stk kæreste coming up!
Kys på dig.