Brilleabe status…

Ej det var strengt skrevet – eller nej for jeg mener det jo kun kærligt og jeg ELSKER min lille brilleabe! Lilletut! Den smukkeste brilleabepige i Verden – og det er ikke noget jeg siger fordi jeg er hendes mor!

Eller jo det er det jo egentligt!

Men jeg synes virkelig hun er fin med de briller – ja smuk – og det er jeg glad for. Altså at jeg har fundet ro med at min elskede lille pige skulle have briller. For de af jer der læste med dengang, hvor jeg fik det at vide (Læs eller genlæs det HER) ved at jeg havde krise omkring det. Sådan helt seriøs ægte K R I S E! På den helt overfladiske og egoistiske måde! Jeg var nød til at skrive om det på en ret sarkastisk måde for på den måde at kunne komme ud med mine følelser – pakket ind i ironi og sarkasme! Jeg synes selv jeg var lidt sjov og vittig! Men jeg fik nogen hug med på vejen – HER. Om cancer og børn og alvorlige sygdomme. Jeg blev faktisk ret ked af at jeg havde vakt sådanne tanker og følelser hos nogle, og skyndte mig at undskylde til især hende som tog det nærmest! Hun havde selv oplevet det frygteligste i HELE Verden (uden pis) og ja så kan jeg sgu godt forstå hun blev harm! Vi fik alt glattet ud – og hvis du stadig er her og læser med så får du lige endnu et KÆMPE kram af mig! Shit!

Anygays – jeg har været (host*er*host) ret overfladisk med hensyn til Lilletuts briller. Jeg går sgu op i hvordan hun ser ud på instagram, her på bloggen og når vi er ude til events – og ude at handle eller går ned af trappen i vuggestuen! Jeg er seriøst så bange for at folk tænker hun er en taber – eller at jeg er – fordi hun har briller!?!

Hinkesten, colabund, du har briller, du er dum!!

Den kendte jeg hvert fald selv som barn – og børn er så pisse onde!! Og mit herte bløder bare ved tanken om at hun kan blive drillet med de briller? Og jeg kan bli helt hidsig og tænke; “Så klapper jeg fandme de pågældende unger et par…” (men det må man vel ikke?!?!).

Tilbage til at jeg synes Tutti er pisse sød med de briller. Og pæn. Og har de længste øjenvipper der knapt kan være der bag glassene. Vi startede jo ud – mama og mig – med at købe nogen billige hos Louis Nielsen! Mistake!! Ja, de var mega fede og jeg ville gerne selv have haft dem…men…barnet kunne ikke have dem på! De var tunge, stive og glassene var ca 5 cm tykke. De faldt ned og gled rundt i ansigtet på hende. Men de var flotte. Syntes moren. Den måtte jeg selvfølgelig æde og købe nogle andre.

Jeg fandt en specialoptiker på nettet, der havde børne- og babybriller også, og pakkede bilen med barn og mama (den var dengang vi alle var på matriklen) og trillede en lørdagstur til Brønshøj/Husum. Og dt var sgu turen værd! DE vidste sgu hvad de snakkede om i forhold til børn og briller! Og DET er da bare guld værd, når man er noget usikker som forældre og barnet bare IKKE gider have hendes hinkesten på! De guidede os til et par super lette, bøjelige og fine briller som sad perfekt på dullen- til 4200 kr! 4200 kr!!!! Det er jo mad til 3-4 måneder!! Men selvfølgelig kan ens barn førlighed ikke gøres op i penge og/eller mad, så selvfølgelig skulle de købes. På beløbet, tak! Brillerne blev bestilt i en neutral farve – som senere viste sig at være udgået fra fabrikken og Lilletut endte derfor med hendes røde briller. Noget jeg ellers havde forsvoret ALDRIG skulle ske! Jeg havde selv lyserøde briller da jeg var lille – som jeg hadede!!

Efter vi havde købt dem (til 4200!!) i september kæmpede vi en kamp! En kamp om at få barnet til at tage dem på. Vi var meget diplomatiske og prøvede at få det hele til at være en god oplevelse for os alle. Vi prøvede så meget, at det blev for meget og ikke lykkedes. Lilletut ville bare IKKE have dem på. Nærmest ikke engang i 5 minutter adgangen. Vi – og især jeg- var super frustreret over forløbet. Vores forældre kunne ikke forstå hvorfor Lilletut skulle have briller på, og var sikre på at øjenlægen havde taget fejl og det var derfor hun nægtede. Showet kørte indtil vi for 2-3 ugers tid var til tjek hos øjenlægen.

Bum! Så kom der andre boller på suppen! Hun er en sej dame hende skeleterapeuten. Hun er så mega hardcore at selv jeg bliver blød som smør og er ved at hyle hver gang. “Du vil da ikke være skyld i at dit barns syn bliver ødelagt for livet, vel?” “Øhhh, neeeeej” (klump i halsen)”Så det er nu MOR, at du tager styringen.”

Og det gjorde jeg så. For nej, det vil jeg helst ikke være skyld i. Gisp! Vi lavede – Lilletut og jeg – den faste aftale med den strenge dame at fra NU af skulle brillerne være på hele tiden. Og de måtte ikke komme af. Damen så fast på Lilletut og fik hende – lokket med en gave – til at nikke om at det var en aftale! Og det var det så. Og har været siden!

De er sgu blevet på brillerne!! Så hvor hardcore og upædagogisk hun end er, så har hun fandme styr på sagerne hende damen! Og Lilletut!

Så status er nu at Lilletut faktisk har dem på alle vågne timer. Kun afbrudt af når hun smider dem i vrede, i mangel på opmærksomhed lige på sekundet, når de andre i vuggestuen tager dem af hende og når hun gemmer dem for pædagogerne i vuggestuen! I torsdags havde de åbenbart brugt det meste af dagen på at lede – for så at finde dem nede i børnehaven! Møgunge! Og i fredags hentede jeg hende og fik brillerne med ved siden af. De var så bøjede at hun ikke kunne have dem på. Hvem eller hvad der var skyld i det er stadig uvist, men brillemanden måtte i al fald lægge alle kræfter i idag da han skulle bøje dem på plads igen!! Men heldigvis klarede han det, og hun fik brillerne på igen. Og det virkede faktisk som om hun havde savnet dem de timer hvor de var i stykker! Det var faktisk lidt vildt at opleve!

Så alt i alt går det godt med de briller. Både for moren og Tutten! Men hold nu op hvor jeg beder til at hun ikke får bøvl med dem. Hun har bare fortjent et liv uden for meget bøvl – andet end det hendes forældre præsterer.