You've Got (freaking fuxxing lorte) Mail

En tur hos Familierådgivningen og en stor beslutning

Scheisse der er sket nogle store ting her de seneste dage! Mest skidt men også godt faktisk. Eller det håber jeg det bliver i al fald. For hvor provokerende er det lige at ens krop og sjæl reagerer på en måde som man bare overhovedet ikke havde regnet med?! Ret provokerende kan jeg berette. For at jeg skulle rende ind i en reel krise og sorg over tabet af min kone og min familie som jeg havde forestillet mig den, havde jeg slet ikke forventet. Ikke at jeg regnede med at jeg var totalt kold i røven, men jeg troede at jeg i de 8-10 måneder efter NEWS FLASHET (det med konen) allerede havde bearbejdet det værste og at jeg roligt havde lukket mere og mere ned. Men – bum – her er jeg så, i gang med måske den værste krise i mit liv til dato. Og en sorg så stor at jeg ikke troede det muligt. Shit hvor kan man kapere meget – eller nærmere ikke! Men nu her i dag bilder jeg mig selv ind at jeg er over halvvejs. At jeg har forceret det højeste og skarpeste bump på vejen videre. For i dag er jeg mere oplyst end jeg var da dagen startede igår.

 photo FF73A6EC-6589-4BA1-8921-4E1ECA3DC953_zpstt5jk953.jpg

Igår var vi nemlig en tur på Familierådgivningen konen og jeg – ex-konen og jeg bevares, I har vel læst indlægget fra i går (ellers HER)? Og nogle af jer nåede måske også at se mit postede billede på instagram inden jeg slettede det af dårlig samvittighed?! Hvis ikke I så det, så var det det samme screenshot af min Hotmail junk-indbakke hvor mailen omkring skilsmisse begæringen var havnet. Jeg kommenterede det kort med noget ala; “Just shoot me” (og en masse smiley-figurer) og SÅ mange af jer kom med de dejligste dejlige skønne kommentarer, knus, kram og opmuntringer. Jeg nåede at skrive TAK til jer før jeg slettede det, men hvis ikke du nåede at se det, så kommer takken lige igen; TAK! I er sgu så fulde af god karma. #møs

 photo b4000460-2b91-484f-b81f-f5c80d3d4b3c_zpsdd8fe106.jpg

Nå men Familierådgivningen, kender I til den fantastiske mulighed? Jeg gjorde ikke før lederen i vuggestuen anbefalede mig at opsøge dem og få råd i vores situation. Jeg skrev en mail til afdelingen her på Østerbro, og blev kort efter ringet op af en sød og frisk dame, der bestemt syntes at vi skulle have et møde hurtigst. Det fik vi så og det var i går. Mama og jeg havde lige kort diskuteret nogen ting før mødet, og satte os ellers i stolene i det lille rum med lidt kriller i maven. Mit kriller fordi jeg egentlig mest glædede mig, mamas kriller fordi hun frygtede at det ville være lige så intenst og akavet for hende som vores parterapi. Heldigvis gik vi begge positivt stillede derfra.

Vi havde en time derinde så selvfølgelig blev hele fortiden, nutiden og fremtiden ikke minutiøs gennemgået. Men jeg fik luft for en masse frustrationer og det hele her og nu, Mama fik talt og damen fik spurgt ind. Damen satte de to ord “krise” og “sorg” på min tilstand og selvom det lyder så pisse banalt og selvfølgeligt var det nok først dér det gik op for mig at det er jo er det jeg er midt i. En KRISE og en helt enorm og massiv SORG over tabet af min familie. Selvfølgelig også over tabet af ex-konen, men hun forsvandt egentlig for flere år siden så det er ikke det største chok. Det er helt sikkert tabet af den familie jeg troede var en selvfølge med tilkomsten af Lilletut, der overdøver alt og gennemsyrer hele mig med smerte. Sorgen har vist overtaget mig og min krop. Alle mine tanker har kredset om det og smerten – også selvom der rent faktisk også er sket nogen fantastiske ting i mit liv samtidig. Og det er dét der er så mystisk! Hvordan kan man på nogen punkter være videre og på andre punkter så langt tilbage og nede i kulkælderen? Jeg bliver helt skizofren af at tænke på det!

Med damen vendte vi også vores deleordning som indtil nu har været en ren 9 dage hos mig og 5 dage hos mama. Jeg synes ikke det har fungeret for Lilletut. Dels har det været for mange dage væk fra mama i træk, og så har det også samtidig været for mange dage væk fra mig i træk. Damen gav os ret, og nu prøver vi efter eget valg en lidt opdelt 9-5 eller 10-4 om du vil. Mama har hende i den ene uge onsdag til torsdag (en enkelt overnatning) og så igen fra fredag til mandag morgen i den næste uge (3 overnatninger), så må vi se hvordan det spænder af.

 photo 2CCCA9B4-EA4B-401E-A4F5-3DE1964813D0_zps91n2cunk.jpg

Familierådgivningen ligger flere steder rundt i Københavns Kommune og er et gratis anonymt tilbud. Rådgivningen har både socialrådgivere, psykoterapeuter, jordemødre, pædagoger og psykologer tilknyttet. Jeg havde aldrig hørt om den, men shit hvor er jeg glad for at vuggestuelederen fik den nævnt overfor mig! Det gratis tilbud ændrede den negative spiral mama og jeg ellers var hvirvlet godt og grundigt ind i! Og det fik mine øjne op for noget; Jeg er midt i en sorg. Jeg skal have tid til at bearbejde den, men jeg skal ikke dvæle for meget i den! Jeg skal mærke og reagerer, men jeg skal samtidig ikke drukne mig selv i det. Så derfor kære damer vil jeg give mig selv en udfordring; og jer for den sags skyld også…!

I en uge fra i dag må jeg ikke skrive kvælende-deprimerede-tude indlæg! Og jeg må ikke nævne noget ondt om mama eller hendes gerninger!! 

For måske kan det hjælpe mig videre? Måske kan det sætte fokus på de andre ting i livet lige nu – i stedet for hele sorgen og skilsmissen og tabet af familien? Måske kan bloggen så i stedet for at rippe op i sorgen og krisen hele tiden også bruges til at repetere alle de andre ting i livet lige nu…? Sige dem højt, skrive dem, huske dem, føle dem! Og ja, I har nævnt det før! HER. Lisbeths halvFULDE glas og alle jer andres dejlige hep for at få mig på andre tanker. Og ja, jeg har prøvet. Lidt! HER. Men NU forstår jeg det måske på et dybere plan og grundlag? Nu har jeg måske lidt mere tro på at det er dét jeg vil? Nu tror jeg – nej – nu ved jeg, at det er det jeg vil. Hvert fald den næste uge og så må vi se om det har ændret noget – og om jeg har kunnet holde det!! Er I med på det????

Shit!

 photo 0ADAC718-E5B8-44BC-BFF2-4CF6B926DE38_zpsvuhoroxo.png

// By the way er indlægget ikke det mindste sponsoreret eller lignende! Det er ene og alene for at fortælle om et fedt tilbud i Kbh Kommune – måske også andre kommuner har noget lignende?! Tænk at noget så fedt og brugbart kan være gratis i dagens Danmark!?! #whatsnottolike

6 kommentarer

  • Maj // Provinsmor

    Det lyder som en rigtig god gratis hjælp til dig og mama ! Er jeg glad for at hører 🙂 Og jeg er med på din nye uge 🙂 Syntes faktisk det givet okay mening. Og sætter nogle tanker i gang hos mig selv, om jeg muligvis gør det samme? Så tak søde Katrine for et godt indlæg og for at sætte tankerne i gang hos mig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone kilde

    Hej søde..

    Hvor er det dejligt med et skub i den rigtige retning. Heldigvis er det ikke et engangs tilbud, og i kan få en ny tid hvis der igen er brug for det. Og benyt jer endelig af det. ❤️
    Jeg beundre dig utrolig meget og er sikker på du ser lyset mere klart for hver dag der går. De sorte dage er ikke en tilbagegang, men en del af din proces, det skal du huske på.

    Stort kram fra det mørke Jylland

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Tak Simone – jeg prøver i hvert fald at se klart og lyst på det. Men dammm det er svært at styre de følelser der….
      Kram tilbage til dig fra hovedstaden <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kender flere familier, der har haft glæde af Familiehuset (det hedder det herude på Vestegnen). Også i sammenhænge hvor man ikke nødvendigvis skal skilles, men hvor forældreskabet er udfordret på den ene eller anden måde.
    Håber du finder en vej udenom din sorg. Vil bare sige, at der kommer tilbagefald, men man bliver bedre til at håndtere dem, jo mere tid der går. Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Puha ja, dem er man nok ikke helt foruden…..
      Og cool at det også findes på Vestegnen 🙂
      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

You've Got (freaking fuxxing lorte) Mail