Når bag'en er god er alting (vel) godt...

Om at tage et aktivt valg og bestemme sig for at ændre Verden…

Okay måske ikke hele Verden men min Verden lige til en begyndelse. Eller vent lidt…faktisk føles det som jeg har ændret hele Verden. For mig i hvert fald. Og det er da mega stort. Hippie-kayayii lad os fyre raketter af, drikke champagne og fejre det! Okay vi kan godt vente til imorgen med fejringen!

 photo eeba02e4-838e-4a5d-b55e-ec902b6b9c4d_zps82ddc3ca.png

En af dagene i julen – mens mormor og morfar legede med Lilletut – sad jeg og stenede på facebook (og fik mindreværdskomplekser, flash til gode gamle tider og flammer) og faldt så lige pludselig over noget som jeg af mine venner havde postet. Normalt ville jeg have scrollet forbi i løbet af et split-mili-sekund og ikke gjort bare en anelse mine til at kigge på sådan et indlæg – men den dag gjorde jeg underlig nok! Og helt seriøst uden at lyde frelst så har det ændret mig!! Okay det lød frelst. Og egentlig har det jo også lidt frelst mig for den sindssyg depressive, negative og mega usunde spiral som jeg var på vej nedad!

Det har det altså.

Jesper Bergstrøm hedder manden der fik mig inspireret der i bagjulen, inspireret til at tage et valg – og stå ved det! I hans lille video fortæller han om hvordan man træffer den rigtige beslutning i sit liv og derved bliver gladere (se den HER). Først hørte jeg ikke rigtig efter og tænkte at det var mega lame at han gik rundt der i sneen og legede lommefilosof, men pludselig begyndte jeg at relatere det til mit eget lille liv, hvor jeg bare var nedtrykt og ulykkelig det meste af tiden og gik mere op i hvad ex-konen lavede end hvad jeg selv lavede – eller burde lave! Flere af mine gode venner havde før jul prøvet at få mig til at indse hvor usund min tankegang – og for den sags skyld også bloggingen – var begyndt at blive. Og det der med at læse på telefonen og spørge om ALT for mange spørgsmål, hvor svaret kun gjorde mig ked af det, bare ikke holdt i længden og slet ikke gjorde mig godt. Før jul synes jeg egentlig de skulle blande sig udenom – eller jeg kunne godt se at det ikke var så smart, men jeg kunne ikke se en vej ud af det. Tiden måtte vel bare gå tænkte jeg. Jeg kunne jo ikke gøre noget ved det jeg tænkte og følte! Det var jo ikke noget jeg bevidst havde valgt!

Troede jeg! For så hørte jeg jo Jespers video – og begyndte at høre rigtig efter! Og…HEY…sagde han lige at man SELV KUNNE VÆLGE, og at man skulle vælge at TAGE ET AKTIVT VALG om noget?! Ja det gjorde han da… Men..HEY..det kunne jeg da ikke bruge til noget i mit ulykkelige kulsejlede ægteskab! Eller kunne jeg?!

Hvad nu hvis jeg valgte at komme videre nu. Hvad nu hvis jeg valgte at tage det aktive valg; at NU skulle jeg videre?! NU gav jeg slip! NU skulle alt handle om mig og Lilletut og vores lykke, og alt især min – uden at lyde som om jeg glemmer min lille tutte-skat selvfølgelig. Men for at give lykke videre må man vel formentlig også føle den selv!?

Jeg så videoen en gang mere og gik så og tyggede lidt på det de næste dage. Det fyldte faktisk rigtig meget i mit hovedet og jeg var både lidt bange, lidt usikker og så mega boblende indeni…for kunne jeg mon?!? Turde jeg?! Det ville jo betyde at jeg skulle/skal slippe min offerrolle, som jeg har lullet godt og grundigt rundt i det sidste års tid! Og hvem ville jeg så være? Og ville det kunne lykkes mig? Og hvad hvis det ikke kunne lykkes?! Det kørte rundt inde i kasketten på mig, og pludselig tænkte jeg bare; STOP!

NU GØR JEG DET SGU!

JEG TAGER ET AKTIVT VALG OM AT JEG VIL VIDERE!

JEG VÆLGER AT VÆRE KOMMET OVER TABET AF EX-KONEN OG HENDES FRAVALG AF MIG!

JEG VÆLGER AT VÆRE KOMMET VIDERE.

Og shit hvor føltes det helt oprigtigt godt! Endnu mere frit. Faktisk næsten euforisk og lykkeligt. Lidt lalle-gladt egentlig men skønt! Bare det at jeg sagde det for mig selv, at jeg tænkte sætningerne som aktive handlinger for mig selv. Som noget JEG VALGTE og som noget jeg AKTIVT selv tog ansvar for at gøre – FOR MIG – det føltes så rigtigt, så frit så…lykkeligt! Og jeg lyver virkelig ikke når jeg siger at det ret markant ændrede min sindstilstand, mit humør og min tro på fremtiden med det samme valget blev taget! Det gjorde det sgu – og hargjort lige siden. For jeg føler det stadig, og siger det også dagligt til mig selv; at jeg aktivt vælger at komme videre og over det her. At ex-konen valgte noget og at JEG nu vælger noget andet – noget for mig selv.

Så på årets næstsidste dag sidder jeg her og er lykkeligere. Lykkeligere end da året startede og bestemt meget lykkeligere end da det var i gang og på sit højeste, og jeg vælger at 2015 bliver bedre. Jeg vælger at jeg aktivt vil tage ansvar for min lykke og tage valg og gøre ting, der hjælper mig hen imod at blive lykkelig.

6 kommentarer

  • Lisbeth

    Lige det synes jeg, jeg har forsøgt og sige (skrive) til dig længe!!!
    Jeg er virkelig glad på dine og ikke mindst lilletuts vegne.
    HUSK der er altid lys for enden af tunnelen – lyder som om du er ved at være ved lyset

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Det har du nemlig Lisbeth…og jeg har prøvet og prøvet! Men faldet i hver gang! NU tror jeg at jeg er klar til det – at tage kampen op for endeligt! Jeg synes også at kunne se lyset….
      Tak fordi du altid er her <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så fik jeg læst det med en sovende Molly på brystet.. Der har hun ligget det meste af eftermiddagen og aften:)

    Det er såååå skønt at lukke et kapitel, som har været åbent for længe og det betyder såå meget at man selv træffer valget.. Stærkt gået og det kan da kun blive et godt 2015 nu hvor der er slået en stor fed streg over fortidens dårlige vibrationer.. Jeg hepper på jer og husk på du gør det pisse hamrende godt.. Knus her fra – Camilla (blondetoner)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Tak søde 🙂 Og ja, at føle at man selv har træffet et valg gør bare tingene SÅ meget lettere. Både at accepterer og komme videre fra! Jeg nyder virkelig at følge din lille familie, og hvor er det dejligt at Molly bare passer ind. Alt godt til jer alle 4 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg bliver SÅ glad på dine vegne over at læse det her!!! Hvor er du sej – og GOD 😀 Jeg håber og ønsker virkelig for dig og Lilletut, at 2015 bliver et skønt, dejligt og fantastisk år – du har fortjent det!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når bag'en er god er alting (vel) godt...