En weekend med slag, skud, biluheld, svadaer og en prinsesse

Jamen altså! Man skulle jo nærmest tro at sådan en overskrift var det pure opspind – eller i det mindste ikke var fra en mor på det fine indre Østerbro! Nørrebro havde i det mindste været mere nærliggende 😉 Men ikke desto mindre er det min weekend i meget korte stavelser.

Lilletut klarede tævene! På tønden. Af pap – eller plastik, jeg forstod ikke helt hvad de sagde i vuggestuen. Men der var appelsiner og rosiner indeni havde Lilletut da helt styr på! Og de havde danset trold i æske inde i den store tumlesal også, så den fredag var en fest trods slag og tæsk (til katten på tønden).

Skudene stod en helt anden for. Heldigvis ikke en Tutti og jeg kender, for shit man må jo være knapt så rask i sit hovedet, hvis man finder på sådan noget?!?! Ord kan slet ikke beskrive alle de følelser der nåede igennem min krop og mit hovedet fra lørdag eftermiddag til søndag aften, hvor nyhederne bare konstant tikkede ind og gjorde hele terror-episoden mere og mere absurd – og uvirkelig. Tænk at én ung mand kan indeholde SÅ meget tankeløshed og SÅ meget had på en gang, så han skyder folk på klos hold. Skyder, sårer og dræber folk på arbejde. Folk der brænder for en sag. Folk som andre mennesker elsker, respekterer og kommer til at savne. Hvordan ender man sådan? Hvordan kan man indeholde så lidt medmenneskelighed at man føler sig berettidigt til at tage andres liv? Hvordan vokser man op og bliver sådan? Hvordan har man det som forældre?

Sådan en sindssyg handling efterlader en med så pisse mange spørgsmål. Og undskyld mig, men når hans maskerede kammerater efterfølgende udtaler sig SÅ hadsk, fjendsk, provokerende og DUMT på tv, så tænker jeg kun; hvad bliver det næste? Hvad skal DE nu bevise? Leve op til? Overgå? Og hvad tænker deres forældre mon?

Kan man som forældre stilles til ansvar for ens barns tankeløse handlinger? Græder man for ondskaben eller for tabet af barnet? Shit jeg håber at sådanne forældre tænker. Og handler. Og sætter grænser. Før det er for sent!

Utopi – er nok dét det er, desværre!

Som I nok så på instagram og facebook er nogen af mine kæreste veninder politifolk, så jeg holder altid vejret lidt ekstra når der sker nogen ting her i København, for man ved aldrig hvad de har været med til at opleve – eller været ude for. Ingen af dem kom noget til – heldigvis -men det gjorde deres kollegaer og venner. Shit nogen historier, shit nogen øjenvidne beretninger, shit nogen voldsomme sår de skal rende rundt med på deres sjæle fremover. Shit et arbejde at have hvor man vitterligt sætter liv og førlighed på spil i hver vagt! Og nogen af dem er jo kun børn – i følge gammel mor her!!

Efter non-stop BREAKING NEWS søndag på tv2 fra kl 06.15 og fælles middagslur i min seng, tog Lilletut og jeg afsted mod en 3 års fødselsdag på Vesterbro i bilen. Ved Scandic Hotel overfor Planetariet kom terror’iet lidt tættere på endnu, da vi kørte forbi talrige politivarevogne og et kæmpe opbud af maskingevær bevæbnede politimænd i veste og hjelme. Voldsomt syn der gav gåsehud på armene. Da vi sku svinge ud fra Vestre Søgade ned ad Gammel Kongevej sagde de pludselig BANG! Sådan helt metallisk højt BANG! Et kort mili-sekund tænkte jeg; SKUD ?!?! TUT ?!?!

Og så havde jeg “bare” kørt op i røven på en gammel dame i bilen foran mig! Eller det var så bestemt ikke “BARE”…for shit hun overfusede mig som var jeg en lille uartig dreng, der havde pisset ind ad hende vindue mens hun sad i bilen! Hold nu kæft! Og så havde hun den nederdrægtighed (bare det betyder noget grimt, så er det det rigtige ord) at sammenligne mit lille trille op i hendes kofanger med nattens begivenheder! O M (f) G ! Jeg prøvede at snakke hende til besindighed, men hun var helt oppe i det røde felt og møjede derudad og beskyldte mig for at have gjort det med vilje?! Øh DAME, du kører ud fra vores sidevej, for derefter pludselig at klodse bremserne lige foran mig – jeg triller med 10-20 km/t op i din kofanger, fordi jeg ikke kan reagerer på et nano-split-sekund!? Min bil går i stykker (Hey gammelt lort?!), din blir skrabet en smule på din kofanger…jeg har mit barn i bag…EJ, gu fan’ var det da ikke med vilje! Hejre! Til sidst bad jeg hende snakke pænt – den fik hun ikke! Så blev jeg sgu sur – og rakte fuck til hende! JAAAA, jeg er 14 år gammel, I know! Men hun pissede mig sgu af!

Mens jeg bandede damen 15000 km langt væk og bad til at min bil ikke faldt fra hinanden – og at regningen (regningerNE vil blive til at betale) – sad min lille søde prinsesse Tut omme bag i bilen og holdt hendes elskede Helle Kitty taske i den ene hånd og gaven til Asta i den anden. Hun snakkede lystigt om at Asta blev 3 år og skulle have gave. Mor var 34 år og hende selv 2 år. Hun ville også gerne have en gave, men den her skulle Asta have, og hun skulle give hende den. Helt ærligt sådan en omgang børnesnak – og børnelogik – visker bare alle de sure og fjendske tanker væk! Hos mig. Om damen og alle de der bøller kunne mildnes med samme metode tvivler jeg sgu lidt på…