Et barn på beløbet – tak! Og andre måder at få et barn på…

I går aftes var jeg sammen med 5 andre helt fantastiske mødre til en lille forsinket julefrokost. Vi var inviteret af en af de ultimativt sødeste og mest hjertelige piger på Instagram – Maria, som har krea-livsstilsbloggen Slinky Skaberier (som er ved at blive flyttet til Bloggersdelight og altså er under ombygning lige pt). Fælles for os 6 piger der sad rundt om bordet og spiste flæskestegssandwich, ris ala mande, konfekt og juleskum var at vi har mødt hinanden på Instagram og at vi er mødre. Fælles for os er også at vi har de mest forskellige familiesammensætninger som næsten findes i Danmark.

Vi elsker alle inspirationen, fællesskaberne og hyggen på instagram og den måde hvorpå man kommer i kontakt med så mange forskellige mennesker, som man formentlig ellers aldrig ville have mødt i ens liv. For det meste bliver man beriget i store mængder. Alle har vi dog også på hver vores måde fået lidt hug i tuden på det sociale medie, hvor det skrevne ord og smileys (eller mangel på samme) styrer slagenes gang under billederne. Et sted med SÅ mange kvinder samlet – tænker jeg – må også siges at være potentielt brandbart!

Fire af pigerne – Signe, Elisabeth, Maria og Nadia – kender endvidere hinanden fra Krea-universet, hvor deres blogs hver især også er udsprunget fra. Signe syr, Elisabeth har syet, Maria syr og Nadia tegner de fineste tegninger. Og så er de mødre.

Signe – Nu stopper hesten (jeg ELSKER det navn) – har udover krea-universet på bloggen også 3 børn, hvor især den ældste med en infantil autisme diagnose fylder. Signe har altid manglet information og erfaringer med morskab og autisme børn, og har – da hun ikke selv kunne finde det hun søgte – skrevet det selv. Hendes blog er bestemt et besøg hver – også selvom den er “lidt død” lige for tiden, som hun selv siger det. Signes børn er “øko” og altså lavet helt naturligt af hende og hendes mand – og de er stadig gift og lever lykkeligt sammen; Signe og hendes mand.

Elisabeth – Fyrsten og Fruen – har den mest fantastiske historie om hvordan hendes skønne Ane er kommet til Verden for snart halvandet år siden. Hvis ikke du har læst hendes blog – Fyrsten og Fruen – så skylder du dig selv at klikke derind og læse den. Jeg lover dig at du får tårer i øjnene, og dine øjne og dit hjerte bliver åbnet for en helt – formentlig – ukendt og anderledes måde at få sit ønskebarn på. Fyrsten og Fruen har simpelthen været igennem den vildeste udpinende fertilitetsbehandling og jeg har SÅ kæmpe respekt for at de har kunnet holde sammen i den urimelig kamp! Og at de økonomisk bare har ofret alt!! Hold nu kæft hvor er livet – og systemet – bare tæske unfair nogen gange. Og hold kæft hvor er Elisabeth og hendes søsters sammenhold og samarbejde bare sindssyg prisværdigt! Sådan kan man altså også få et donorbarn – med ens søster som rugemor. Og shit et system Elisabeth og hendes mand er igennem for at hun kan adoptere hendes lille datter. Fyrsten er far – også i systemet – men Elisabeth er ingenting helt juridsk indtil hun kan adoptere Ane. Problemet er så bare at søsteren ikke kan få lov til at frasige sig moderskabet før Ane er hvert fald to år. Elisabeth som har været MOR fra det øjeblik Ane blev født, har ammet hende og været primærperson fra day one, har altså ikke haft barsel og har heller ikke nogen juridiske rettigheder til HENDES barn endnu!

Maria har dejlige Alvin med hendes mand, der fra et tidligere ægteskab også har to ældre drenge. Maria elsker alle tre drenge, og hver anden uge har de 4 dage at være 5 i. I 4 dage nyder Alvin tilværelsen med hans to ældre brødre, og de nyder ham. Udover den sammenbragte familie har Maria en stor familie i hendes egen bagage. Og ikke en hvilken som helst familie! Mange søskende der på kryds og tværs ikke taler sammen, et forældrepar hun har set på skift i hendes liv og en mor hun nu ikke har haft kontakt til i 14 år. En mor der kommer fra et usundt familiemønster – som formentlig kan ledes tilbage til mormorens oplevelser under jødeforfølgelserne i Tyskland – ting der i den grad er blevet fejet ind under gulvtæppet og bare har ædt familien op indenfra.

Nadia – Singlemor med uglet hår – der har hendes dejlige dreng Sylvester, som hun alene har fået med en åben donor ved insemination, da hun ikke syntes hun kunne vente på “den rigtige mand” længere i en alder af 31. Nadia har således været alene hele graviditeten og hele drengens nu 2 årige liv. Nadia har meget bevidst valgt en åben donor, som Sylvester kan møde når han bliver 18 år, hvis han selvfølgelig ønsker dette. Ved valget af åben donor kan man – i modsætning til lukket/ukendt donor – vælge mellem diverse egenskaber af donoren og man ved fra starten af hans donor-nummer, som man altså kan finde donoren udfra. Der findes i den forbindelse grupper på facebook hvor man kan lede efter søskende ved at slå ens udleverede donornummer op på væggen. Nadias donor havde, da Nadia blev gravid med ham i 2012, muligheden for at få op til 24 børn! Dette blev ganske kort efter lavet om og antallet markant sat ned til omkring 11, da antallet af donorbørn i Danmark er markant stigende og risikoen for indavl faktisk er relevant og i spil! Nadia vil have flere børn og leder stadig efter HAM – men finder hun ham ikke (snart), er planen at Sylvesters lillebror eller lillesøster skal komme til Verden på samme måde som ham. Nadia har – ligesom jeg og ekskonen har – et søskendedepot med x-antal sædstrå til flere inseminationer og altså helsøskende.

Jelena er kommet til pga hendes iværksætter knoklen, hvormed hun har inspireret og rådgivet Maria. Jelena har bloggen Iværksættermor, butikken Sejedrenge på Nørrebro OG hendes helt eget nye børnetøjsmærke Magic Robes. Det er simpelthen vildt, som den kvinde knokler med alt det – og hendes to pseudotvillinger, bonusdatter og mand. Jeg kender simpelthen ikke en mor der arbejder hårdere – uden at få løn for det! Hun lever hendes iværksætterdrøm, men shit hvor må hun også bare give ofre. Ofre på tidligere drømme, tid med hendes drenge og mand og eget liv. En kvinde der i dén grad knokler for samfundet og ikke “bare” vil la stå til, forstår jeg simpelthen ikke IKKE kan få noget støtte fra netop samfundet og systemet. Det lyder bare så grotesk uretfærdigt! Og så snakker politikerne om at flere skal i arbejde?! Så hjælp dog dem der i dén grad brænder for det de laver – og selv har skabt!

Og så er der jo moi! Jeg kender Maria fra netop instagram mediet og mødte hende første gang til et krea-blogtræf i den fantastiske Dankbar (jeg skrev dengang dette indlæg), hvor jeg var ene oversharing-mommyblogger i en kæmpe gruppe af mega dygtige og skabende krea-bloggere, der ikke brød sig som egne børn på de sociale medier og folk som røbede bare det mindste om deres dagligdag på de sociale medier og blogs! HEJ !!!

Jeg har – jo – fået mit barn ved insemination med ukendt donor sammen med min daværende pige-kæreste. Jeg startede en regnbuefamilie med to mødre – mor og mama læs om det HER – og vores valg med ukendt donor var i den grad velgennemtænkt og begrundet med at vi – ekskonen og jeg – var en hel familie. Der manglede ikke nogen far, og der var ikke “noget” eller “nogen” for vores barn at møde engang; vi var dem der var og dem der “skulle bruges” fraset den hjælp til produktionen af sæden. Jeg har skrevet om det flere gange, men DETTE INDLÆG er nok det bedste. Ekskonen og jeg var nød til at blive gift før jeg fødte Lilletut for at hun kunne få nogen rettigheder over Lilletut – og de 14 dages fædre barsel. Vi skulle endvidere være gift for at mama kunne adoptere Lilletut og søge om at få del i forældremyndigheden. Et rigtig gammeldagssystem der på ingen måde understøtter anderledes familiesammensætninger. Nu er konen og jeg jo så blevet skilt, og lever altså hver for sig som det jeg kalder for vores “skilsmisseregnbuefamilie”.

Så 6 forsåvidt ens mødre idet vi alle har børn, men med SÅ forskellige familiesammensætninger, baggrunde og måder hvorpå de børn er kommet til Verden med ultimativ kærlighed – og skal leve i den Verden fremover! Med lige så ultimativ kærlighed!