In love and hate…

Jeg ved det! Nogen gange går jeg over stregen. Nogen gange er jeg mega provokerende! Som min mor altid har sagt; Katrine, du taler så grimt at du på et eller andet tidspunkt får et par på hovedet!!

Og det er sgu sandt nok! Jeg får det også engang i mellem her på bloggen, sådan i overført betydning, og det har jeg nok også godt af. Om det er fortjent, når nu jeg blot skriver min mening på mit medie, det kan vi så diskutere – nej det behøver vi sgu ikke engang; jeg ber jer jo altid selv om det! Altså jeres meninger og tanker om det jeg har skrevet! Og jeg ved jo også godt når jeg (formentlig) er gået over i den provokerende grøft, og der (formentlig) kommer nogen lige så “på spidsen” svar og kommentarer retur fra jer! Og selvom de ikke altid harmonere i stilhed med det jeg skriver, så synes jeg i er fornuftige og ser tingene i et fedt (omend anderledes) perspektiv!

Som i mit sidste indlæg HER! Mange læste med og likede – TAK – og en del af jer kastede en kommentar her eller på FACEBOOK – tak igen! De fleste kommentarer var fra de uenige, og dem der bestemt ikke havde ventet “sådan et dumt indlæg” fra mig! Jeg ved ikke helt om I blev så provokerede at I ikke helt læste de små detaljer, men jeg mener jo ikke sådan om alle mænd! Jeg ved jo godt der er gode fædre, og at lorte fædre også kan ændre sig og fortjene en chance til, og vigtigst af alt; ALLE BØRN SKAL SE BEGGE SINE FORÆLDRE OM MULIGT! For dævlen altså!!! Selvfølgelig skal Lilletut og alle de andre skilsmissebørn se og have et tæt forhold til begge deres forældre! Men ja, jeg er formentlig lidt bitter og snæversynet i indlægget men ikke desto mindre mener jeg det. Altså om nogen. Og ikke om aller jeres fantastiske fædre og mænd rundt omkring selvfølgelig. Men om dem der lige fortjener en sviner – og da forhåbentlig vågner op til dåd! Goddamit!

Her på kærlighedens (amerikanske) dag (indsæt selv valgfri smiley) vil jeg bare sige at jeg kan li jer alligevel – og håber I også kan li mig tilbage selvom jeg kan være pisse provokerende og lidt irriterende?! Jeg har ikke fået nogen som helst romantiske ting fra nogen M/K og helt i dagens ånd (NOT) vil jeg i stedet tage en telefon samtale med “FISKEN” og sige at “det her” ikke går! #nice

Det minder egentlig lidt om min Valentines dag sidste år – hvor jeg trods alt stadig var gift – og skrev dette indlæg HER! Måske er det bare ikke mit lod at have en romantisk M/K i mit liv! Måske jeg skal tænke lidt nøjere over det spørgsmål en af mine mødregruppe-veninder stillede mig idag: “Overvejer du at blive insemineret selv?”

Shit! Det overvejer jeg da ikke! For jeg tror naivt på at jeg møder en…selvfølgelig gør jeg da det! Det har jeg jo altid gjort! Men – shit – tænk nu HVIS! Tænk hvis jeg ikke gør! Og mine fremtidige Valentines dage skal bruges med Lilletut alene (og det er jo GODT men ikke kæresteagtig godt!) og at hendes dejlige kys, kram og smil bliver de eneste der komme min vej! NEDEREN – så skal jeg måske overveje selv at blive insemineret?! Hvornår er ens tid løbet ud?

Så her på denne kærligheds dag (eller noget) har min prinsesse og jeg hygget med min mødregruppe og deres dejlige unger, sovet lur arm i arm og leget med legetøj og bare været os  – og mormor og morfar på facetime! Vi skal spise rester fra ugen der gik med Bitz (som Lilletut ikke er fan af) og putte igen om en times tid! Jeg satser på at forsøge IKKE at falde i søvn under putningen (som jeg ellers har gjort hele ugen), og altså få bare lidt single-aften nydt; anti valentine eller ej!