Lilletut hjemme – og i seng

I egen seng endda! Efter eget valg endda endda. Moren ville kun en lille bitte bitte smule have haft at vi skulle ligge og putte hele natten i morens seng!

Og moren er jo mig. Jeg savner hende sgu når hun ikke er herhjemme, og har bare brug for tæthed og nærvær når hun kommer hjem igen fra mama! Også selvom hun kun er væk i to dage – to dage uden min Tut i huset (altså lejligheden) og to nætter alene! Hun var virkelig træt idag, og sov allerede i egen seng kl 18.45 – for træt til egentlig aftensmad og selv for træt til at be om de obligatoriske to gange vand efter højtlæsningen af Karla bogen. Så er hun træt.

Jeg tænker, at jeg vil give jer en lille opdatering på hvordan det egentlig går med vores skifterier mellem mama og jeg sådan i det store hele – altså med Lilletut som omdrejningspunkt, og ikke mama og jeg som sådan. For det er jo også Lilletut bloggen handler om – ikke fuldstændigt og kun hende – men “også”. Og efter alt det palaver de sidste dage trænger vi vist til noget Tut!

Lilletut bor hos mig 9 dage ud af 14 – det der i moderne skilsmissesprog hedder en “9-5’er”. Vi har så, efter råd fra Familierådgivningen her på Østerbro, valgt at dele mamas 5 dage op, så der ikke skal gå for lang tid mellem at Lilletut ser hende – 9 dage i træk uden mama er jo næsten forevigt i sådan et lille hovedet.

Derfor ser den første uge således ud at; jeg henter Lilletut i vuggestuen mandag eftermiddag og har hende til onsdag, hvor jeg afleverer hende i vuggestuen og mama henter hende efter arbejde, og derefter har hende indtil hun afleverer hende i vuggestuen igen fredag morgen, hvor jeg så henter hende igen når jeg har fri. Jeg har så Tutti over weekenden og resten af den næste uge indtil det bliver fredag igen, hvor mama så henter hende i vuggestuen og holder weekend med hende og afleverer hende i vuggestuen igen om mandagen (hvor jeg så henter igen). Vi skifter altså som udgangspunkt gennem vuggestuen, for på den måde at undgå for mange “farvel-scener”. Men når det så er sagt har vi ikke skiftet gennem vuggestuen i meget lang tid nu, da hele perioden har været noget rodet og slet ikke kontinuerlig nok. Jul, ferier og en masse masse sygdom har rodet rundt i 9-5’eren, og gjort hvert fald mig lidt forvirret – Tutti har ikke bemærket det så meget. Jeg har derfor hentet og bragt Lilletut til mama (da jeg har bil) og det har været rigtig hyggeligt. Altså lige undtaget de gange hvor mama har skullet tvære et eller andet i mit face, som jeg så efterfølgende er blevet stiktosset (læs såret) over – som HER fx! Vi plejer gerne at drikke en kop kaffe eller to – og måske spise lidt kage – hyggesnakke og lege med Lilletut inden jeg kører igen (med/uden Lilletut). Super hyggeligt som regel og noget Lilletut virkelig også er begyndt at nyde i stor stil! Det har især været tydeligt de sidste gange, hvor hun bare viser så meget åbenlys kærlighed til os begge to og virkelig nyder at have os begge at lege med og vise ting. Hun er sgu en kærlig og fantastisk unge! I dag var det med hvin og grin, jeg kunne høre helt ned til hoveddøren fra 2.sal da mama trykkede mig ind, fordi hun havde gemt sig (Lilletut). “MOOOOOAR, find mig -weeeeeee” blev jeg mødt med, da jeg trådte ind i lejligheden og så var legen ellers i gang.

Selvom nogen af jer tvivler på – og åbenbart forlader bloggen af den grund (wtf?!) – at jeg vil Lilletut det bedste i forhold til mama, så kan jeg altså betrygge – de blivende af jer – med at det vil jeg så sandelig! Lilletut elsker mama – mama elsker Lilletut.  Og det er i sandhed så OUTSTANDING så kæmpe og ægte en kærlighed mama har til VORES lille Tut. Aldrig har jeg set en far været så meget far uden at være “far”! Jeg er helt overbevist om at mama ikke kunne elske Lilletut mere, og at hun ser hende som hendes helt eget kød og blod – uden at være det sån helt biologisk! Men af opdrag og miljø er Lilletut mamas helt 110 % Og hvem skulle jeg tillade mig at være til at ødelægge det!?

Jeg er alt for impulsstyret og jeg deler helt sikkert for mange og for Ugennemtænkte tanker med jer herinde, men jeg er sgu intelligent alligevel – I shit you not! Jeg VED rent faktisk godt hvad der bør gøres, og hvad der skal gøres. Nogen gange skal jeg bare lige igennem nogen noget iltre tanker, indlæg, billeder og handlinger inden, men jeg når der til. Heldigvis! Og altid! Og hvis jeg ikke gør det, så ringer min fantastiske veninde til mig og losser mig i røven indtil jeg når dertil. Igen; jeg er et menneske, og et menneske med følelser og impulser – i den grad. Im sorry, men sådan er jeg. Og så er jeg jo en gadedreng by heart, og det skinner også nogen gange lidt igennem! Sorry!

Så på trods af en lidt rodet deleordning med manglende rytme og kontinuitet, så går det godt og Lilletut virker til at have det bedre og bedre med det. Især fordi jeg synes vi tager hensyn til hende. Jeg regner altid med at “skiftedagen” skal foregå på Lilletuts præmisser uden sociale arrangementer af nogen art og med en formentlig svær putning. At hun har svært ved at overgive sig til søvnen den første og måske anden dag, ser jeg som ganske naturligt og selvfølgeligt og jeg sidder (eller ligger i min seng) med hende i hånden indtil hun sover. Hun skal lige finde sig til rette – trygt og med den nærhed hun har brug for.

Så en “delt 9-5 gennem vuggestuen” fungerer for os med de undtagelser og ombytninger vi lige har brug for.

Hvad har I andre skilsmissefamilier af ordninger – og undtagelser ? Og fungerer det for jer?

Og kan I nu alle sammen have en dejlig weekend…