AFSLØRING: Hvordan kvinder vil have det ! Og en vinder

Alene eller ikke-alene – thats the question!

Det er 1.april – I know…now – men jeg gider ikke det der med at skrive et fake indlæg for sjov! Jeg har ikke så meget på hjertet i øjeblikket (altså af skriveri-ting) så jeg kan da slet ikke sidde og opfinde random for-sjov-stuff! Im sorry men det kan jeg ikke!

Jeg ved ikke om det var hele “mommy-blogger-police”-skandalen der dræbte mit blogger-humør lidt pø om pø eller om det bare var stress på arbejdet og efterfølgende sygdom med feber og infektion, der gjorde det?! Men sad but true; dræbt har det været de sidste mange dage. Sådan lidt præstationsangst, hvor man tænker for meget over hvad andre ville tænke om tingene man skriver og bekender og sådan lidt writers-block hvor tankerne i hovedet bare ikke vil forme sig til ord i fingrene.

Og jeg ved godt at jeg er pisse sart engang i mellem og tager ting nært, som jeg ikke bør, men det gør jeg! Jeg fandt – synes jeg selv – en god mulighed ud at min skriveblokering; ved at give jer muligheden for at vinde noget i et sponsoreret indlæg (det med Bio-tex). Fedt tænkte jeg; jeg får skrevet noget og det er ikke personligt på den sårende måde. Hvis I hader at jeg elsker at vaske tøj; SO BE IT! Dét kan jeg sgu godt leve med og stå inde for. Jeg elsker at vaske tøj. Ingen fjerner vel mit barn eller melder mig til myndighederne for at kunne lide at vaske tøj!!! ?? Og så tænkte jeg yderligere – nogen dage for sent I know – at nu ville jeg gøre lidt ud af vinderen for en gangs skyld, og gøre jer lidt glade ved at skrive det i et indlæg for sig, da folk ellers aldrig lægger mærke til at jeg føjer vinderne til i kommentarfelterne i de pågældende indlæg. Men var det win…næh nej! Så fik man pludselig hug for at “lovprise” produkter og være en kommerciel blog ?! What the… I never win!

Og jeg blev sgu lidt irriteret! Ikke på den anonyme pige der mente jeg lovpriste Bio-tex (?! Så har hun vist ikke set reel lovprisning!?), men sgu på mig selv! HVORFOR går jeg så meget op i hvad folk mener om min blog og det jeg skriver?! Min blog er MIN. Den er mit redskab, min hobby, mit lille barn. Og den skal forblive MIN. Ingen skal skræmme mig til at skrive ting eller diktere at nu må jeg ikke dit og ikke dat. Det har jeg min egen mor til – jeg er jo trods alt kun 34!! Og jeg gider ikke miste mig selv herinde – herinde hvor jeg fandt mig selv. Og hvor mange af jer – søde damer – også kan finde jer selv! Jeg elsker, at jeg kan skrive “pisse” “sgu” og blande engelsk talesprog ind i skriverierne uden at min dansklærer eller min mor (hun rettede altid mine gym stile) går amok. Men hvor irriterende er det lige at tænke så meget over hvad andre tænker, at man pludselig ikke magter sit hjertebarn længere?! Puha, det skal slutte her. Glæden skal tilbage og mit hjertebarn er MIT hjertebarn. MEN jeg vil samtidig gerne glæde jer alle sammen – jeg er lidt en pleaser – og skrive om netop dét DU vil læse, men søde damer husk lige at I er forskellige; nogen vil have rabatkoder (forespørgsel så sent som i dag – og jeg ELSKER forespørgsler!), nogen konkurrencer, nogen sladder og gode historier og andre “bare” ting fra mit inderste. Jeg selv vil gerne lidt af det hele, men jeg vil beholde mig i det her. Min tanker, mine ord og min sårbarhed. Nogen gange skal der bare lidt tilløb til.

Forståelse, tak 🙂

Der sker også noget andet i mit hovedet og i hele mig for tiden. Noget der forvirrer mig på allerbedste vis, noget der besværliggør mine indlæg lidt; for hvordan skriver man sådan noget. Hvordan starter man? Hvornår er det okay? Og hvad vil The Mommy Police mon sige?!

Jeg har ikke helt svarene endnu, og er ikke helt klar til at dele fuldstændigt endnu, men kan da indrømme at jeg lige nu har noget varmt og blødt liggende op ad mit lår mens jeg skriver dette indlæg. Det varme og bløde er ikke “det egentlige”, men det følger med som en god bonus.

Så “Alene eller ikke-alene – thats the question” – lige nu er jeg ikke alene!

 photo D9F2AF8B-BBDF-45AF-B758-73F348A8BC9B_zpsd0hrr6vh.png

15 kommentarer

  • Gitte

    en lille hunni :))
    Du skal bare holde fast i dig selv og skid hul i hvad alle de sure mokker lukker ud.
    Læser med fordi jeg synes du skriver på en fed måde om DIT liv. Og fordi jeg synes Vega er MEGA cute.
    Tak fordi du er dig Kat.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lobber

    Jeg elsker at følge din blog! Jeg elsker din blog fordi den afspejler dig og lige præcis dig! Du fortæller om dit liv som det er, fortæller hvordan du har det og fortæller det du vil fortælle! Derfor elsker jeg dig blog! Mit ønske er at du skriver lige præcis det du har lyst, man kan mærke du har hjertet med når du skriver og det er fantastisk!
    Jeg er mest til de “personlige” indlæg, læser ikke så tit konkurrencer og rabat koder, men det gør ikke noget for mig at du også skriver dem, jeg følger med udenset hvad!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liv

    Enig med de to andre! Elsker din blog fordi du er dig, og så mega ærlig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Jeg giver en high five for alt den ærlighed der er her på bloggen! Jeg synes folk er ualmindeligt grove her i dit kommentarfelt – jeg ved ikke om disse kvinder glemmer at der sidder et menneske bag som skal forholde sig til alt det gylle de lukker ud. Konstruktivt kritik skal der selvfølgelig være plads til, men beskyldninger, fnidder og upassende grov opførsel er for usselt.
    Jeg anskuer mange emner anderledes end dig, er tit lodret uenig og lever desuden en helt anden dagligdag end dig, men du har min respekt for så uredigeret at dele din verden med os! Tak for din blog, med alt hvad den indebærer – både konkurrencer, private indlæg og fortællinger om din datter. Det er dig som bestemmer her, og jeg er glad for at læse med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Og high-five og knuckles lige tilbage for hvor er det fedt at du gider læse med – også selvom du ikke nødvendigvis er enig! Eller det er faktisk MEGA fedt!!!
      Det gør mig glad at du gider læse med alligevel….det er vel egentlig lidt et mål for mig tror jeg! At folk der er lidt “anderledes” også gider kigge med….
      Fedt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine B

    Jeg siger det igen: du er den eneste mommyblogger, jeg følger fast og som jeg endnu ikke er løbet sur i. Årsagen? Du er ægte. Der går ikke hvidt hjem og Royal Copenhagen i den mens dit barn (der aldrig, aldrig, aldrig gør dig skør i bolden) sidder artigt i sin marmar-dragt (der er INTET galt med det mærke, det er bare vildt mange af dem hos mommybloggere/IG’ere). Du viser sande følelser – også dem, du ikke er stolt af og det gider jeg godt. For det gør det lidt mere legalt, at jeg også nogle gange har følelser, jeg ikke er stolt af 😉
    Glem #mommybloggergate – skriv, skriv, skriv!
    Og hvad er det så med det, der hemmelige noget?! ER det en hund? Igen? 🙂
    God påske fra fruBlumensaadt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Du er så sød!!! Og JUBI elsker at være lidt speciel 🙂 Og hvor gør det mig glad at du er faldet for min måde at dele på…jubi! Så er det hele ligesom lidt mere værd 🙂
      Og nu har du nok læst dig til hvad det hemmelige var 😉 Og altså det var jo en ny pige-kæreste MED en hund 🙂
      <3 til dig Fru Blumensaadt

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine B

      JAHHH juhuuu jubiiii for dig og “the lady friend”. Er simpelthen vild med, at der findes en “lesbisk tidsregning” 😀 Sjoveste ever. Gad vide om der også findes en “bøsse-tidsregning”?! Må spørge… Nå, men hvor er det dejligt søde Kat. God weekend til dig, Lilletut, “damen” og vuffer 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      haha, og den lesbiske tidsregning holder bare altid 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Nordentoft

    Søde Katrine.
    Jeg vil egentlig bare gerne læse det du har lyst til at skrive. Det er nemlig lige præcis DIN blog. Og det var det jeg faldt for. En chance for at få et indblik i dig. Jeg synes du er skøn, og Tutti ligeså.
    Møs på jer <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Det er jeg SÅ glad for at høre…og JA jeg vil jo netop være mig selv. Og i al fald ikke blive skræmmet til at skrive noget der ikke er mig!!!
      TAK – og møs lige tilbage 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Truc//petittruc1981

    Vær tro mod dig selv og ærlig som du altid er og vis tingene fra et “ufiltreret” perspektiv

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Truc//petittruc1981

      Nå prøver lige igen da resten af kommentaren forsvandt. Det er fedt er ærlig og ikke pakker tingene ind. Der er ingen mødre der gør det perfekt, selvom de selv synes det. Og er oprigtig bekymret for lilletuts ve og vel så er det mest rigtige at tage den face-to-face med dig og ikke involvere resten af bloggerland.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Tak…og fedt at jeg i hvert fald rammer plet for dig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

AFSLØRING: Hvordan kvinder vil have det ! Og en vinder