Alene eller ikke-alene – thats the question!

Det er 1.april – I know…now – men jeg gider ikke det der med at skrive et fake indlæg for sjov! Jeg har ikke så meget på hjertet i øjeblikket (altså af skriveri-ting) så jeg kan da slet ikke sidde og opfinde random for-sjov-stuff! Im sorry men det kan jeg ikke!

Jeg ved ikke om det var hele “mommy-blogger-police”-skandalen der dræbte mit blogger-humør lidt pø om pø eller om det bare var stress på arbejdet og efterfølgende sygdom med feber og infektion, der gjorde det?! Men sad but true; dræbt har det været de sidste mange dage. Sådan lidt præstationsangst, hvor man tænker for meget over hvad andre ville tænke om tingene man skriver og bekender og sådan lidt writers-block hvor tankerne i hovedet bare ikke vil forme sig til ord i fingrene.

Og jeg ved godt at jeg er pisse sart engang i mellem og tager ting nært, som jeg ikke bør, men det gør jeg! Jeg fandt – synes jeg selv – en god mulighed ud at min skriveblokering; ved at give jer muligheden for at vinde noget i et sponsoreret indlæg (det med Bio-tex). Fedt tænkte jeg; jeg får skrevet noget og det er ikke personligt på den sårende måde. Hvis I hader at jeg elsker at vaske tøj; SO BE IT! Dét kan jeg sgu godt leve med og stå inde for. Jeg elsker at vaske tøj. Ingen fjerner vel mit barn eller melder mig til myndighederne for at kunne lide at vaske tøj!!! ?? Og så tænkte jeg yderligere – nogen dage for sent I know – at nu ville jeg gøre lidt ud af vinderen for en gangs skyld, og gøre jer lidt glade ved at skrive det i et indlæg for sig, da folk ellers aldrig lægger mærke til at jeg føjer vinderne til i kommentarfelterne i de pågældende indlæg. Men var det win…næh nej! Så fik man pludselig hug for at “lovprise” produkter og være en kommerciel blog ?! What the… I never win!

Og jeg blev sgu lidt irriteret! Ikke på den anonyme pige der mente jeg lovpriste Bio-tex (?! Så har hun vist ikke set reel lovprisning!?), men sgu på mig selv! HVORFOR går jeg så meget op i hvad folk mener om min blog og det jeg skriver?! Min blog er MIN. Den er mit redskab, min hobby, mit lille barn. Og den skal forblive MIN. Ingen skal skræmme mig til at skrive ting eller diktere at nu må jeg ikke dit og ikke dat. Det har jeg min egen mor til – jeg er jo trods alt kun 34!! Og jeg gider ikke miste mig selv herinde – herinde hvor jeg fandt mig selv. Og hvor mange af jer – søde damer – også kan finde jer selv! Jeg elsker, at jeg kan skrive “pisse” “sgu” og blande engelsk talesprog ind i skriverierne uden at min dansklærer eller min mor (hun rettede altid mine gym stile) går amok. Men hvor irriterende er det lige at tænke så meget over hvad andre tænker, at man pludselig ikke magter sit hjertebarn længere?! Puha, det skal slutte her. Glæden skal tilbage og mit hjertebarn er MIT hjertebarn. MEN jeg vil samtidig gerne glæde jer alle sammen – jeg er lidt en pleaser – og skrive om netop dét DU vil læse, men søde damer husk lige at I er forskellige; nogen vil have rabatkoder (forespørgsel så sent som i dag – og jeg ELSKER forespørgsler!), nogen konkurrencer, nogen sladder og gode historier og andre “bare” ting fra mit inderste. Jeg selv vil gerne lidt af det hele, men jeg vil beholde mig i det her. Min tanker, mine ord og min sårbarhed. Nogen gange skal der bare lidt tilløb til.

Forståelse, tak 🙂

Der sker også noget andet i mit hovedet og i hele mig for tiden. Noget der forvirrer mig på allerbedste vis, noget der besværliggør mine indlæg lidt; for hvordan skriver man sådan noget. Hvordan starter man? Hvornår er det okay? Og hvad vil The Mommy Police mon sige?!

Jeg har ikke helt svarene endnu, og er ikke helt klar til at dele fuldstændigt endnu, men kan da indrømme at jeg lige nu har noget varmt og blødt liggende op ad mit lår mens jeg skriver dette indlæg. Det varme og bløde er ikke “det egentlige”, men det følger med som en god bonus.

Så “Alene eller ikke-alene – thats the question” – lige nu er jeg ikke alene!