Den lesbiske tidsregning

Den lesbiske venindekreds

Og med kreds mener jeg kreds – og med dertilhørende underlægningsmusik af Justin “What goes around goes around goes around…”!

For ja; sandheden er at i de fleste lesbiske venindekredse har de fleste af pigerne været sammen på kryds og tværs. Så kredsen er på mange måder sluttet. Eller måske netop ikke; og venter bare på den næste nye pige i kredsen – hevet hjem af en af de andre!

Selvfølgelig bliver kredsen mere og mere fasttømret og (af)sluttet jo ældre man bliver, og jo flere giftemål og børn der havner i kredsen. Men ser jeg tilbage på min egen kreds fra dengang vi gik i byen og var singler, ja så passer det i hvert fald meget godt – altså fordommen om de lesbiske veninder. Og uden at nævne navne eller betegnelser, så har, alle de lesbiske piger jeg er (hmm) stødt på gennem min “karriere”, samme slags sammenfiltrede venindekreds, som jeg. Just saying!

 photo 0FE0EB91-65BA-46CA-B375-30ED1E2CA04D_zps8wbpap9t.jpg

Og man kan også være rimelig sikker på at hooker man op med en lesbisk pige, så er minimum én af hendes bedste veninder hendes ex-kæreste. Således var næsten alle mine egne ex-pige-kærester bedste veninder med deres gamle kæreste, da jeg mødte dem og var sammen med dem. Jeg synes det var meget mærkeligt i starten af min “lesbiske karriere”, for det var bestemt ikke noget jeg var vant til fra “hetro-land” af. Men lidt efter lidt blev også det en selvfølgelighed, og idag er en af mine egne bedste veninder netop min ex-kæreste fra nogen år tilbage. Vi startede lidt stramt ud mht venskabet, men hun var overbærende og nu kunne jeg ikke undvære hende og hendes dejlige familie i mit liv. Min nye kæreste er også rigtig gode veninder med hendes ex-kæreste, og hun med hendes ex-ex-kæreste…og ja sådan historier er der i langt de fleste lesbiske venindekredse.

Hvad siger vi i “Hetro-land” ? Er I venner med gamle ex-kærester ? Og er jeres nuværende mand okay med det ? Min teori siger nemlig at mænd langt dårligere kan håndtere at gamle mande-kærester forbliver ens bedste venner som man ser flere gange om ugen?? Holder teorien eller er jeg for fordomsfuld nu?

Og spørg I mig om det ikke kan give problemer i venindekredsene, når der nogen gange er lidt tight stemning blandt enkelte?! Øh jo! Helt sikkert. Og især også når man så mødes på Vela i weekenderne – indenfor kredsen og udenom kredsen men så også inden i de andres kredse i særdeleshed. Og så bliver det spændende – eller dramatisk! For der er ALTID nogen der kender nogen der kender én – og selvfølgelig helst for noget lort man lavede engang (på netop Vela) efter 35 lyserøde jordbærshots – halvdelen taget på skulderen! Og hvordan kan man arbejde med sådanne anklager – og hvorfor findes der ikke flere lebber og flere steder at gå i byen?! Det er mest af alt som at bo i et lille lukket religiøst samfund (altså bare uden religionen) – alle kender alle, eller har som minimum kendskab til og en mening om alle.

Så ja, udover den lesbiske tidsregning findes der altså også en slags lesbisk venindekreds…. #fagrenyeverden #fagrenyelesbiskeverden

 photo 6D3CD3AE-5342-4B76-B019-56160BEB900B_zpswyksoafc.png

3 kommentarer

  • Lisbeth Wilhelmsen

    det behøver man slet ikke være lesbisk for at opleve!

    Perfekt beskrivelse af at bo på Falster

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulrikke

    Hahaha du skønne kvinde. Kan fortælle dig at du skal være glad for at I ikke er i familie med hinanden sådan by blood 😀
    Når man kommer i en frikirke så kan man let ende med en man er i familie med langt ude.
    Indspist ja 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fru Skov

    Åh nej.. Sådan er det også med klassiske musikere, Hehe.
    Nu bliver jeg nysgerrig.. Hvornår begyndte du din “lesbiske karriere” ? Og var du “straight” før det?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den lesbiske tidsregning