Tænk hvis dit barn havde HIV ! bObles og Silas støtter "En Generation Uden HIV". Jeg gør også - gør du?

Om materiel utroskab og kærlighed der bare føles mere rigtig…

Her til morgen er jeg vågnet – alene og på sofaen! Og med ALT lys tændt i hele lejligheden. Mine elapparater (og DONG) har da virkelig holdt fest hele natten, på den dyre måde – på min regning. Det er noget, der ellers nærmest aldrig sker længere. Og her tænker jeg både på at jeg jo de fleste dage har Lilletut, der gør at jeg i al fald ikke er alene – og som også af en eller anden årsag får mig til at lægge mig ind i min seng for at sove. Derudover er jeg jo også så heldig at have fået kæresten ind i mit liv, og hun sover sammen med mig stort set hver nat – og har gjort det siden vi mødtes første gang. Så jeg er aldrig alene og sover derfor heller aldrig på sofaen. Men jeg har været verdensmester i det engang, vil jeg bare lige pointere. Dengang i mine vilde unge singledage. Altså dengang hvor somrene var varmere, isene billigere og større, vintrene kolde og mere snefyldte – I ved.

Men som sagt vågnede jeg i morges med tøj på, mascara rundt om øjnene og computeren tændt og i dvale på Zalandos hjemmeside med 4 ting i kurven. Krise – tænk nu hvis det hele var blevet udsolgt overnight?! Revet væk af natteravne og ammende mødre?! Krise! Kæresten og jeg har nemlig en rabatkode på 15% i anledning af kærestens fødselsdag, som da skulle fyres af. I kender godt det der med rabatkoder ikk? Man ER da nød til at bruge dem – en krone sparet er jo en krone tjent. Og vi har brug for de penge!!

Jeg har, som nogen af jer har set på Instagram, købt disse babies for en uges tid siden…

Skærmbillede 2015-05-16 kl. 10.31.28

Jeg elskede dem. I hvert fald i teorien og på billederne på nettet. MEN kender I det, at når I så får dem, så er der noget galt?! Det var som om at det ikke helt var true love alligevel! Det var pastel-farver. Det var rosa og mintgrøn. Men det var bare ikke HELT rigtigt alligevel! Shit! Og så var de for små! For helvede altså…de var jo str 38 2/3 og jeg bruger 39-40. Dumme mig havde bestilt forkert – det er sgu da også rodet med alle de der US og USA str…! Jeg overvejede længe at beholde dem alligevel (de var jo rosa og mint) – jeg klippede mine tånegle, og forsøgte med at krumme tæerne bare lidt, det kunne måske godt gå…men kærligheden var der bare ikke fuldstændig. Det var ikke dem – det var mig!

Så nu har jeg købt nogen andre! Jeg føler mig en smule utro – om ikke andet så måske mod mig selv og alle jer på IG, som sys de var så mega fede! For det ER de jo også!! De har intet gjort galt! However, var det i går aftes de her babies, som jeg smed i kurven – ganske ædru!

Skærmbillede 2015-05-16 kl. 10.31.47

De nye lækre sko – som i lidt højre grad er lyserøde – virker bare mere rigtige. Og jeg savner dem helt allerede! De røg i kurven sammen med en top og et par leggings også fra Adidas. Jeg er fan, kan I sikkert godt fornemme, og skal helt sikkert snart have gang i mit konfirmations adidas træningssæt igen, som jeg har gemt i alle årene og løbende bruger. I låååve it! Kæresten fik også et par adidas sko smidt i kurven – vi har jo den rabatkode!! Hvis jeg kunne, så delte jeg den med jer! Men den er personlig, så det kan jeg ikke…men jeg kan fortælle jer at hvis I tilmelder jer deres nyhedsbrev (inde på deres hjemmeside HER) så får i straks en rabatkode på 100 kr! Ind og kærligheds-shop med jer på Zalando.dk

adidasPicMonkey Collage

Nu sidder jeg her – stadig alene og i sofaen. Kæresten er til landsholdssamling i outlaw Frederikshavn, Jylland (seriøst; ku man finde et sted der var længere væk og stadig være i DK?!) og Lilletut hygger hos mama et andet sted på Østerbro (lidt bedre at forholde sig til geografisk!). Men jeg er en lille smule mere glad kan jeg mærke – på trods af utroskaben mod de sko der faktisk stadig befinder sig i lejligheden! Men idag skal de pakkes væk og på posthuset. For sidste gang. Jeg håber de finder en anden. En der elsker dem for den størrelse de har – uden at skulle klippe negle og krumme tæerne – og en der virkelig kan holde af deres rosa og dominereende mintgrønne farve. Jeg ved det kan lykkes for dem. De får det bedre et andet sted!

2 kommentarer

  • Jane Olesen

    Sødeste Katrine, ved godt du synes Frederikshavn synes langt væk. Men torsdag morgen kørte jeg fra Frederikshavn klokken 6.00 (og det er altså tidligt om morgenen!!!!) og efter en kort flyvetur og togtur var jeg på Hovedbanegården KL. 8.30 – så er der jo egentlig ikke så langt.
    Kan godt forstå du har fået fat på nogle andre sko, det der med lige lidt for små sko det kommer bare aldrig til at du

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Præcis! Man skal ikke gå i for små sko 🙂 Og jaaaa…det der lyder ok!! ALtså tidsmæssigt! Sys nemlig bestemt at kæresten sku vende snuden hjemad igen HURTIGT!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tænk hvis dit barn havde HIV ! bObles og Silas støtter "En Generation Uden HIV". Jeg gør også - gør du?