Om materiel utroskab og kærlighed der bare føles mere rigtig...

Ugen der gak: Knuthenborg, græsenke, utroskab, crossfit og Duplo konkurrence på falderebet!

 photo FF248176-9DAC-41EB-AF68-29151F17DA0E_zpsfxxsrjfu.jpg

En blandet landhandel ikk’å ?! Altså ugen. Men en hyggelig en af slagsen, også selvom jeg både var forladt af kæresten og Lilletutten til slut i weekenden, og her præmierede mig selv med både utroskab og crossfit.

Altså så godt som! Det med crossfitten. Jeg har meldt mig ind. Men det er da første skridt i retning af at være crossfitter. Og I tell you…jeg føler det allerede som om jeg går til det og er i gang! Jeg har været med kæresten afsted en enkelt gang, og så har jeg lavet nogen af øvelserne hjemme i stuen efter sidste løbetur! Totalt crossfitter! Ish. For min RIGTIGE opstart bliver på tirsdag – imorgen (skriiiig) – på et hold og alt muligt! Hører I ikke fra mig igen, så ved I hermed at det er fordi jeg ikke kan løfte armene!

Men jeg glæder mig. Er jeg helt sikker på – også selvom det bliver mother-freaking hårdt at komme igang igen igen igen efter fødslen…for 2,5 år siden! Alle mine opstartsforsøg på fysisk aktivitet har strandet i enten skuffelse over egen dårlige formåen eller det rent praktiske i at jeg ikke har haft nogen til at se efter Lilletut! Også da jeg var sammen med ex-konen, for dér var det hende der trænede. Det var hendes træning vi prioriterede for at gøre hende glad og altså vores forhold lykkeligt. Troede vi. Så nu hvor kæresten har sagt god for at hun gerne vil passe Tutten imorgen (og også flere aftener) jamen så drager jeg sgu afsted mod ren tortur og mystiske gloser! For til crossfit hedder det jo ikke et bækkenløft…næh nej, der hedder det en hip frosties (eller noget i den retning), dagens træning hedder WOD osv osv. Man skal sgu have en hel ordbog med!

Og så var jeg utro – mod mine ellers nyindkøbte yndlings sko, hvilket affedede et helt indlæg HER. Jeg har stadig hverken modtaget de nye eller sendt de gamle retur! Jeg prøver lidt at glemme. Sige det ikke var mig! Fortrænge!

At være græsenke i en ellers fuldstændig sindssyg forelskelse er jo urimelig hårdt! Hvorfor er det lige at ens kalendere ikke automatisk synkronisere når man finder en ny kæreste? At man automatisk bliver til et VI og derefter gør alt sammen? Jaja, pisse irriterende for andre, men det eneste rigtige for en. Det kan da ikke være rigtigt at man sån skal skilles ad….og så for en gang landsholdssamling?! Forståelse for mit savn hr. landstræner – tak!

Ugens store begivenhed var nok i torsdags, hvor Lilletut og jeg endnu en gang var inviteret ned til Lolland og i Knuthenborg Safaripark. Denne gang skulle de have en officiel åbning af hele deres nybyggede (og mega fede) Limpopoland, som er en giga legeplads for børn i alle aldre. Selv 34 år! Hoppepude, svævebane, tømmeflåder, gyngebroer, klatre udfordringer, rutschebaner, vandland og alt alt alt hvad legehjertet begærer. For os – min søster, Lilletut, min veninde og hendes søn – var det et mega hit. Vi brugte faktisk størstedelen af vores tid der, og Tutten var ikke til at drive derfra. Vi måtte lokke med en is, men så kom hun også! Efter en is og lidt at drikke oven på legerierne, kørte vi rundt i Puntoen og så på dyr. Selvom jeg efterhånden har været der en del gange indenfor det sidste år, bliver jeg stadig helt strucked af de store eksotiske dyr, der bare vader rundt ude foran ens bil! De prægtige giraffer – som er et hit hos både Lilletut, Charlie og moster – tigerne, kamelerne og alle de forskellige “okser” der er rundt i parken. “Okser” er lig med alle de dyr som Københavner-snuderne (aka mig, søs og min veninde) ikke kunne identificere, og heldigvis blev “en okse” godtaget hver gang af de små! Efter nogen timers køren rundt, hvor de små bla fik lov at sidde på forsædet for bedre at kunne se (mega hit), vendte vi vores københavner-snuder mod netop hovedstaden igen, så de små kunne få deres middagslur i bilen og vi andre kunne komme hjem og slappe lidt af.

 photo 192911D6-7D96-4D57-B6CF-CB2CE16EEB71_zpsvvkf7bl4.png
 photo CD1CF25D-0C82-46DC-95AC-B039D555C213_zpstvrcou3f.jpg
 photo C933EB17-C0B9-4470-B8E0-E1024C51AB4A_zpsszirhaud.jpg
 photo 99E5C270-AEBA-44E0-99E2-208590EC2457_zpsxngzyg3v.jpg
 photo CD9A0F5A-B0F5-42DF-A664-978C37DB9088_zpswvlkxac4.jpg

Kender I ikke Knuthenborg Safaripark så er I altså gået glip af en perle indtil videre! Det er simpelthen noget af det hyggeligste og mest familiære man kan besøge – og så har de det hele for børnene; kæmpe legeplads, dyr man må klappe, dyr fra savannen, farlige dyr, vand, vandrutschebane og en abeskov. Man kan snildt få en dag til at gå dernede, og både få brugt sig selv aktivt og passivt. Totalt win – do it! Jeg har før skrevet et indlæg om netop Knuthenborg, da de indviede deres kæmpe vandrutschebane læs det HER

 photo D188200B-BAB2-4358-81D7-5C788B10F816_zpskokpqnuv.jpg

Og skal I liiiige nå at være med i konkurrencen om det der Lego Duplo – Min Første Bondegård… Så smut HER ind

 photo 980D9BFB-5A76-401B-8A9B-ADFDA6CF64CB_zpspyxf7dzq.png

2 kommentarer

  • Åh, jeg vil så gerne besøge Knutenborg – det er sgu bare afheeelved langt væk fra Aalborg – men Giveskud er nu også skøn, selvom jeg sgu er lidt bange for at bøflerne eller tigerne kravler ind af vinduet. Men Tutten er sgu modig, kan jeg se 😀

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åhh Givskud er faktisk også et hit her !! Vi har været der nogen gange med bedsterne (dengang mama og jeg stadig var sammen) Men hvis I engang kommer til Sjælland så kør ned på Lolland…det er så hyggeligt!!! Og ja, Tutten er faktisk rimelig modig 🙂
      Tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om materiel utroskab og kærlighed der bare føles mere rigtig...