Om at være afskåret fra sin lille Tut...

Lilletut og mor på Roskilde (festival) !!

Ja sgu! Mor her har været på Rosseren! Roskilde Festival 2015!! I år! Man sku tro det var lyv, men det er sgu rigtigt!

Jeg har allerede sagt “Farveller” til Roskilde 2 gange – første gang i år 2000 og sidste gang i  2012…men åbenbart skulle jeg gennemleve (og overleve lige knapt!!) min anden gangs reunion med den gamle tøs – Rosseren!

 photo 83539F4F-3967-4C14-BE3B-4CA2E64826B4_zpsgbjwyfg0.png

Det har været varmt, festligt, hårdt og svedigt men mest af alt pisse sjovt! Jeg har været gammel med de unge – altså forsøgt at være nogenlunde ung med de unge…og jeg har drukket (alkohol) 4 dage i træk!!

Og nej; Lilletut var ikke med! Overskriften snyder igen, men kun fordi jeg tit tænker mig selv som “Lilletut og mor”, så i mit hovedet lyver jeg altså ikke! (Der sker, ps, tit mange ting inde i mit hovedet som nok kun jeg forstår!)

Egentlig tænker jeg godt at man, i et vist omfang, kan have et barn med på en festival. Hvis altså man gør det på barnets præmisser og med barnets trivsel og sikkerhed som første prioritet. Om det så er lige så “sjovt” for forældrene, må man jo så finde ud af – for jo, formentlig kunne pengene så havde været brugt på en federe familieferie end lige festival-type-ferien. Men jeg dømmer ingen, og kunne da også godt nede på festivalen tænke Lilletut med ind i vores lejr, selvom jeg også nød at hun ikke var der.

Men jo; mor her var sku på Roskilde Festivalen år 2015 i en alder af 34!! Min far har grinet mange gange over planen med festival – da han helt bestemt ser mig som aaaaalt for gammel til det pjat – men jeg nød det sgu! Jeg nød at være “på ferie” med kæresten. Jeg nød at være “ung” igen. Jeg nød at være mig selv – sammen med veninder og kæreste. Jeg nød det gode vejr og den gode musik. Og så nød jeg at holde uansvarlig fest hver aften i 4 dage i træk! UDEN at få tømmermænd! For nej, man får jo ikke tømmermænd på en festival – heldigvis! Jeg vil godt indrømme at jeg gruede for tømmermændene og bestemt ikke have turdet håbe på at de var søde mod mig (det plejer de nemlig ikke at være, de svin!)! Så ikke desto mindre nød jeg det endnu mere, at jeg på ny hver aften/eftermiddag kunne være med på en lille (eller stor) fest.

 photo B7EFB449-A209-49A5-AAC3-DBE3B02C8E3D_zpsgsxol1w6.jpg

Vi var 6 piger i lejren – kæresten, mig og så 4 af hendes veninder. Jeg havde mødt de tre af dem før, så jeg var ret rolig ved at skulle dele en lille uge sammen med dem. Vi hyggede os bravt og fik slappet af, solet, badet, spillet spil, festet og bare været festivals-agtige på den gode måde. Faktisk var vi alle sammen af “samme slags” hvilket vil sige at vi alle sammen var til piger. Og JA, til alle jer der har læst mine lesbiske indlæg (HER om den lesbiske tidsregning og HER om den lesbiske venindekreds), der var nogen indbyrdes roderier om hvem der havde været sammen med hvem (af hinanden), men ikke noget der i store træk ødelagde stemningen eller festivalen. “I store træk” er jeg nok nød til at skrive, fordi jeg sgu helt ærligt var lidt udfordret af at den ene af veninderne er kærestens ex-kæreste, som hun stadig er ret tæt med. Ikke noget som til hverdag ødelægger noget mellem kæresten og jeg, men at være så intenst sammen med dem på en festival – hvor der så oveni købet er en masse alkohol med i kombinationen – blev et par gange (eller tre) for meget for mig og gjorde at jeg freakede lidt ud! Om det så er berettidigt at flippe ud på kæresten over det, må stå lidt hen i det uvisse, da det vist ikke umiddelbart er noget vi bliver helt enige om. For mig gør det bare ondt at blive mindet om deres historie sammen, og om hvor godt de har haft det. Og ja, det planter nok et lille spor af tvivl dybt inde i mig. Et spor jeg ikke helt kan overse grundet ex-konens affære og hele skilsmissen taget i betragtning. Desværre!

Heldigvis blev vi begge (alle) gangene gode venner igen og kunne nyde festivalen og hinanden videre. Og så gik det heldigvis heller ikke ud over de andre! Åhh; følelser og alkohol er og bliver bare et smadder-dejligt mix!

 photo 64111072-5B76-476D-B298-81C5591DCF87_zpseajauip3.jpg

Koncerter fik vi heldigvis set og hørt mange af. Og nogen super-fede nogen af slagsen! Min yndlings koncert var nok Marie Key (off course…hun ER jo også lesbisk), hvor vi kom helt op i pitten (sammen med alle de andre lesbiske) og gav den gas. Solen skinnede og det var 500 grader, men vi skrålede med, dansede og nød det. Ellers var koncerter som Muse, Kendrick Lamar, Disclosure, Kygo, Paul McCartney og Suspekt et mega hit. Vi hørte en masse god musik – og fik drukket en masse fadøl og shots-rør. #whatsnottolike

Og nej; vi kunne ikke holde ud at ligge i lejr i hverken Øst eller Vest med alle de andre vilde teenagere, så vi lå i “Silent and Clean” campen nede ved badesøen. Et mega hit til alle jer, der er færdige med den klamme og vilde måde at være på festival på. Der er pænt og rydeligt hver dag OG så skal der være ro (helt ro) over det hele i området kl 22. Wouw, det var rart ikke at skulle ligge vågen til dunkene basrytmer og “skønsang” hele og halve nætter. Og så er Roskilde jo også blevet så fancy, at der er små kølebokse til rådighed, som man kan leje, til mælk, drikkevarer og andet mad der skal på køl, så man ikke behøver at leve af festival-mad hele ugen. Med mindre man altså gerne vil det – leve af festival mad – for så kan man selvfølgelig også det. Også på den sunde måde faktisk – heldigvis.

 photo 40F3048C-15C7-4DAB-B8AE-E35E748D36A6_zpsmymoqa9h.jpg

Alt i alt på trods af Lilletut-savn, lidt jalousi-stridigheder med kæresten, utrolig meget varme (og sved), ingen skygge og festivals-toiletter så var det en knalder god festival med nogen dejlige piger, som jeg gerne gentager! Og JA, det kan faktisk godt anbefales til “voksne” over 30 med børn! Om børnene så skal med eller ej, må man jo gøre op med sig selv…

2 kommentarer

  • Randi

    Cool…
    mor til 3 her. Og har lige været til nibe festival for 2. År og er så klar til næste år! Savner børnene når jeg er afsted..men ved de er i gode hænder, så 4 dage gammel med de unge.. elsker det!!
    Super blog forresten

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Fedt fedt fedt… Jeg tager sku hatten af for dig, dit mod og din ærlighed

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at være afskåret fra sin lille Tut...