Nåhr ja! Jeg er lesbisk jo...

Når mama vokser med opgaven…

Lilletuts mama er blevet så sej!

2014_ 8_16_20_11

Ja, hvem havde troet at jeg ville dedikere et helt indlæg til lige netop det emne ?! Nok ingen da mudderkastningen og de sårede følelser blødte for højeste blus, og vores brud blev beskrevet i slibrige (og personlige) detaljer herinde ! Jeg har lidt meget gennem bloggen og virkelig grædt mange vredestårer ud over min eks-kone og altså Lilletuts mama. Jeg har været så pisse uretfærdig til tider – og da vist også gået over stregen et par gange eller to.

Jeg har undskyldt. Bagefter. Og nogen gange måttet redigere – eller helt fjerne – et indlæg eller tre. Mit motto: “Do the Crime, do the Time” har ikke altid vakt jubel i mamas rækker. Forståeligt nok ! Og bloggen er nok også en af grundene til at vores forhold og kommunikation har været yderst udfordret til tider, og mama har endda udtalt, at hun ikke ville kunne se os sammen så længe jeg drev den. Og at det ligefrem var den, der ødelagde det !! Og jeg ved jo godt at hun ikke bryder sig om den, men hvad fanden skal jeg gøre, når jeg elsker den ? Og den så meget er min selv-terapi ? En del af mig – på godt og ondt. En ventil, en højtvandsslukker, en brandalarm, en numerolog, en dagbog hvor jeg læsser af. Hvor skulle tanke-mylderet hen, hvis ikke her ?!

Jeg har vist en meget selektiv hukommelse. Nogen gange kan jeg ikke huske navnene på de mennesker jeg omgåes med til dagligt. Nogen gange aner jeg ikke om jeg har gået i folkeskole, gymnasiet, til fodbold, på højskole eller på fys-skole med folk ?! Hvad mine patienter fra sidste uge hed ? Eller hvad de studerende hed og hedder eller hvem der har været i praktik ude hos os en gang hed ? Men til gengæld kan jeg huske ordrette sætninger, fraser og nøgleord fra diverse samtaler (eller studietimer, kurser, lærebøger osv). Bl.a. husker jeg mange af de sætninger min eks-kone har sagt til mig i frustration over vores daværende situation med et evigt vågent og sygt barn – og fra vores skilsmisseforløb. Sætninger man ikke ville ønske for nogen at høre. Sætninger jeg da allerhelst så mig fri for at huske på – så hellere mine patienter fra sidste uge…eller denne bare !

“Jeg ville ønske vi aldrig havde fået hende…”    

Er nok sætningen der har bidt sig allermest fast fra dengang bølgerne gik højest. Hun har – må jeg nok hellere tilføje for en god ordens skyld – trukket det tilbage tusind gange siden, men det kører bare på repeat inde bagerst i hovedet på mig altid. Og da vi sloges om hvor mange dage Lilletut skulle være hvert sted, havde jeg lyst til at skrige ind i hovedet på hende, at folk der havde udtalt den slags lort, bare ikke havde rettigheder til en skid. Tror egentlig også at jeg gjorde det. Altså skreg det! Ups! Og undskyld igen.

For en uges tid siden fik jeg en sms, der fik mig til at tude en hel aften. Og skrive indlægget Lorte-mor. Især også fordi at kæresten og jeg havde en noget udfordrende periode. Vi er gået skævt af hinanden; hun har ikke helt kunnet magte “Lilletut og mor”-pakken, Lilletut har lukket af for hende (kæresten) fordi hun næsten aldrig så hende, og jeg har distanceret mig pga netop ovenstående og fordi jeg begyndte at tvivle på en fremtid sammen, når nu vi ikke var samme sted i livet. Da så sms’en tikkede ind fra eks-konen der beskrev alle de dejlige ting hun – og hendes nye kæreste – havde lavet med Lilletut, gik jeg bare kold! Hvorfor kunne de få det til at fungere når vi ikke kunne. Hvorfor skulle hun have den lykkelige familie når jeg ikke skulle ?! Snyd, bedrag og humbug !

Mellem tårerne fik jeg dog spurgt eks-konen hvad deres opskrift på lykke var, og hun svarede kort og godt! Nærvær, prioriteringer – fra begges sider; og mest fra hendes kærestes. Min kæreste og jeg gik i seng i stilhed og med tårer i mine øjne.

I ugens løb havde jeg en af de sjældne telefonsamtaler med eks-konen (jeg tyr nok mere til sms og magter kun sjældent at snakke i telefon). Og det var en rigtig god og dejlig samtale på mange måder. Vi fik ordnet det praktiske, og grundlaget for samtalen (noget med tøj), og så fik vi snakket om hvad der skete i vores liv lige nu, og om hvordan vi begge havde haft nogen lidt udfordrende perioder med Lilletut. Hvilket både vi og børnehaven kunne mærke på den lille Tut. En ny start i børnehaven med alt det “ustabilitet” det skaber kontra et vuggestueliv kombineret med to “hjemme”baser – det var/er mere end hvad vores elskede Lilletut kunne klare. Og det skulle laves om. Og se, det er her mama bare brillierede! Og fik min fulde respekt. Hun fortalte, hvordan hun havde opdaget og reageret på deres situation der hjemme, og hvordan hun havde fået vendt skuden tilbage i sikker havn ved at sætte Lilletut forrest i alt. Hun kunne give mig råd og vejledning – og (wait for it….) få mine øjne på for de problemer jeg ikke selv så i forholdet til min kæreste! Fand’me fedt! Fand’me samarbejde på højeste plan! Yippee Ki Yay !!

Samtalen og guldkornene rumlede lidt oven i mit hovedet og jeg fik snakket med kæresten om det næste dag. Der kom facts på bordet, og så fik vi sgu lavet nogen ting om. Til det bedre !

Og så sagde mama (i telefonsamtalen) endnu en ting, der fik sat sig fast…

“Jeg må indrømme, at jeg engang synes det var hårdt, når jeg skulle have hende. Men nu…nu elsker jeg det bare, og vil ikke have at mine 5 dage med hende skal ende. Jeg kan ikke undvære hende, og elsker bare at lave ting med hende og bare være sammen og putte og hygge” 

ÅHR !

Smelter et mor-hjerte lige eller hvad ?! #whatsnottolike

Skærmbillede 2015-01-31 kl. 20.57.40

 

6 kommentarer

  • Maria

    Sikke dog et skøøøøønt skøøøøønt indlæg!! For fanden Kathrine hvor er det dejligt ❤️

    Fedt, at mama nu virkelig NYDER sin tid
    Med Vega og samtidig, at i er endt der hvor i faktisk kan snakke sammen om andet end bare “din/min dag” ❤️

    Kys og kæmpe krammer til jer alle, i jeres egen lille skønne familie!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt at læse hvordan I kommer videre efter sådan en omgang 🙂
    Jeg faldt over indlægget “shit man” og det ligner bare mit liv for nogle år siden. I februar er det 3 år siden at min bedre halvdel rev tæppet væk under mig, men vi har fået lagt det på plads igen selvom det har kostet dyrt på mange områder.

    Ønsker dig al held og lykke i livet fremover <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    Nu er jeg en ny læsere her på bloggen, og har set et bar afsnit af “nyskilt” jeg syntes du er for sej. Har du fået en ny kæreste?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Freja,

      Altså som i at Nyskilt går nu igen ?? Spændende 😉
      Og egentlig nej….hende jeg omtaler nu på bloggen som ex-kæresten er stadig hende, som jeg er (blir) kæreste med i programmet – vi går fra hinanden i programmet men fandt sammen igen…og gik fra hinanden igenigen…og kegler nu lidt rundt 😛 Forvirrende 😀
      Og jamen velkommen til….

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nåhr ja! Jeg er lesbisk jo...