Hov - hvad er nu den af...??? (wt*beeeeep*)

Really….reality ?!

I har sgu været nogen gut’inder!

TAK for den overall pæne og søde opbakning – og ros – jeg fik for min medvirken i det der tv-program (Nyskilt) i tirsdags. Jeg havde frygtet en shit-storm…det havde jeg altså! Men hold nu op hvor havde I taget fløjshandskerne på – og aede mig med hårene. Lækkert, rart – det kunne jeg godt vænne mig til, tror jeg! For jeg plejer altså at være temmelig dårlig til at tage imod ros, men denne gang vælger jeg at tage imod den, rosen. For jeg synes også selv det var bedre end frygtet og forventet. Jeg grimmer mig kun lidt over mit store hovedet, vilde øjne når jeg taler i interviewet, mit trætte og meget lidt smilende ansigt hjemme i køkkenet og den måde mit hår sidder på i interviewet!

Jeg havde set det første (og andet) program sammen med mine med-skilte-damer, til en rigtig hyggelig førpremiere hos produktionselskabet mastiff, før I så premieren i fjernsynet i tirsdags. Og heldigvis, for jeg ville ikke kunne holde til både at være nervøs over indholdet i programmet og hvordan I ville tackle min medvirken. Jeg havde virkelig været nervøs over det afsnit, for min eks-kone havde set det og mente det var det frygteligste og mest deprimerende i Verden. Men selvom hun mente det – og jeg egentlig også pludselig mistede pusten over det – så var der ikke noget at gøre. Afsnittet var klippet og sendt til kanalen, så ud i æteren ville det komme uanset. Så før I så det i tirsdags var det fifty-fifty; lige dele “frygteligt og deprimerende” samt “helt okay og vel egentlig ret okay”.

Og så kom I og dømte det inde.

 photo 3E033A32-4530-4CFE-8529-D9BF65FB15BA_zpsoaqgpsix.png

Puha! Jeg er lettet!

Altså, selvfølgelig; “Rom blev hverken drukket eller bygget på en dag” og “Paradis vokser ikke ind i himlen” for der kom jo også lidt negative klat-bemærkninger hist og pist. Og dem bøjer jeg mig for og accepterer! For jeg kan jo godt forstå jer – og I har ret: jeg gaber over for mange ting!

Jeg skal bare have ex projekter i gang for at kunne holde mit liv ud. Sorry, thats me! På godt og ondt! Jeg må have arvet det fra min farfar, som bestemt også har projekt-ADHD. Jeg er naiv, spontan og kan ikke sige “nej” til noget! Så jo, selvfølgelig skulle jeg være med i programmet da jeg blev spurgt via bloggen.

Jeg havde en forhåbning om – og en lovning på – et respektfuldt program, der havde i sinde at vise MIN historie – og ikke at kaste mudder efter eks-konen. For det havde jeg gjort fuldstændig op med mig selv: jeg ville være eks-konen tro! Forstået på den måde at jeg ikke ønskede at gøre hende til yderligere syndebuk og jeg bestemt ikke havde lyst at ødelægge et ellers godt samarbejde mellem os. Og jeg kan lige så godt indrømme, at jeg egentlig synes jeg har tænkt mig ret godt om i mine svar og udtalelser i programmet. Ja, måske er der en svipser eller to – og nogen byture der bestemt ikke behøvede mit confession-cam i tasken 😉

Programmerne er filmet over de sidste 3-4 mdr, så den af jer der undrede sig over at jeg “den ene dag græder over at være en lorte-mor og den næste optræder på tv”, så er der jo maaaaaange dage ind i mellem. Og programmerne er helt sikkert også grund til at hverdagen nu er blevet noget mere anstrengt. Jeg har brugt meget krudt på at tænke tilbage på alt det skete – og det jeg ellers havde lagt bag mig. Og det har helt sikkert skabt lidt problemer for kæresten og jeg. Og det er jeg selvfølgelig ked af! For det var bestemt ikke meningen. Hun har nemlig været så sej og støttende gennem hele processen og alle optagelserne – kæresten. Hun har hørt på mange historier fra “dengang” og fået hele tidslinien for ægteskab, Tuttis fødsel, problemer og skilsmisse gennemgået igen og igen – og det ved jeg bare ikke har været rart…også fordi hun faktisk ikke var helt klar over nogen af tingene. Men hun støtter mig stadig i det – og så det også for første gang i tirsdags med mig. Og nikkende godkendende.

Min mor havde jeg så liiiige glemt at fortælle om det! Undskyld mor! Så hun fik en meget forvirrende sms fra min moster, om at hun havde set mig i tv og det lignede jeg skulle være med i en serie?! Stakkels mutti følte sig lidt overset. Men jeg vidste jo også bare at hun ville synes at det var en lorte-ide. Ligesom min far syntes, da han fik det at vide. Da filmholdet fulgte os hjem til Bornholm i sommerferien – en rejse hvor han også var med.

Efter på tirsdag – hvor jeg faktisk ikke er med i programmet – er vi på lige fod. Jer seje gut’inder og mig. For så har jeg heller ikke set mere!! Jeg aner herfra ikke, hvordan alt det øvrige materiale er blevet klippet sammen. Hvor meget der er med fra Roskilde, “Bas under Buen”, Priden eller fra alle mine confessions i bilen, efter træning, på sofaen når jeg savner Lilletut… Jeg har ingen ide om hvordan jeg bliver fremstillet. Jeg kan kun håbe på at jeg kan genkende mig selv og mit liv. Og at I kan holde ud at se på det!

Og ellers kan I selvfølgelig bare la vær 🙂 Men bli lige hænge her ik’, tak <3

 photo 927CBDC1-16F9-4755-B024-6567101D96A8_zpsrbtq6unf.jpg

6 kommentarer

  • Anne

    Du spørger ofte til, “hvad tænker I?” Men er blevet i tvivl om, om du egentlig ønsker folks refleksioner, eller kun ønsker bekræftelse? Det fremstår som om, at de bekræftende kommentarer og rygklapperiet får smileyer, og de mere udfordrende og saglige kommentarer viftes væk og nu går under betegnelsen “negative klat-kommentarer”…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • AnneJ

    Du spørger ofte til, “hvad tænker I?” Men er blevet i tvivl om, om du egentlig ønsker folks refleksioner, eller kun ønsker bekræftelse? Det fremstår som om, at de bekræftende kommentarer og rygklapperiet får smileyer, og de mere udfordrende og saglige kommentarer viftes væk og nu går under betegnelsen “negative klat-kommentarer”…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ej Anne, det gør mig faktisk lid ked af at høre!!! For er der nogen kommentarer jeg bruger aller-allermest krudt på, så er det da de negative!!!!Aller-oftest får de så mange tanker frem i mig at jeg er nød til at skriv et helt indlæg om det, og nej så bliver selv svaret ved kommentaren ikke så lang…men da jeg håber at folk læser med igen – især når man har været kritisk, så tænker jeg at de får svar et par dage efter! Et mega svar! Og hvis du ligger mærke til det, så svare jeg stort set altid på folks kommentarer – og det tager sindssyg lang tid kan jeg godt fortælle dig! Tid som jeg ikke har. Så ja, nogen gang er det nemmest at fyre en smiley og et TAK (fordi det mener jeg jo virkelig) afsted… Og så er en af de andre store grunde til det kan være svært for mig at svare langt på de negative og meget person-kritiske kommentarer meget simpelt: DE GØR FOR ONDT! Og det gør sindssyg ondt indvendig og skulle rippe op i den smerter som jeg havde da jeg skrev, endnu engang ved de negative kommentarer. Jeg er et menneske. Et menneske på vej ud af en sorg. Et ret sårbart menneske der allerede undervejs har været tacklet af 2 hårde depressioner, så nej ikke alting kan jeg tage helt ind og formulere stolpe op og stolpe ned om! Jeg balancere på kanten af en stress-reaktion, så ja jeg passer på mig selv. For nej, nogen gange tillader jeg mig ikke at tage alt det negative til mig – seriøst ellers ville jeg tude mig i søvn hver aften!
      Jeg er en af de få bloggere der blindt lader alle kommentere på min blog UDEN af kræve godkendelse først. Og jeg er flere gange af nogen af mine store kollegaer blevet rådet til at slå den funktion til – men jeg synes selv det er irriterende hos andre så derfor la jeg vær. Og så er jeg blevet rådet til at slette alle de negative, for det gør de! MEN jeg sys at alle skal have lov til at komme med deres mening, for det gør jeg jo også selv! Jeg har aldrig slettet en kommentar. Undtagen en som én kom med her den anden dag i mit bloggerland 14 år indlæg, og det var kun fordi jeg ikke tolerede at hun ville lade hele rumlen om “dårlig mor” komme i gang igen.
      Og så noget jeg tit har tænkt over…læser folk overhovedet mine svar ?!?!?!?
      Men tak for bemærkningen og håber du kan bruge mit svar 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • AnneJ

      Tak for dit svar. Glad for at du tænker over det. Har læst de sidste par kommentarspor og synes kommentarerne er meget sobre. Tænker at du måske oplever, at det gør ondt (når folk ikke ser tingene lige som dig), fordi det er meget private ting du deler. Derved kan de udfordrende spørgsmål føles som kritik af dig som person, frem for blot kritik af den opskrift, indretning, stil som du har blogget om. Så hvis kommentarerne piner dig, kan du måske overvejer, hvad det er du deler, i forhold til hvad du kan holde til, at folk ikke er enige med dig i. Deltagelse i reality program, ingen hensyn til en x’s veto, og et barns deltagelse, det er alt sammen indhold, som mange højst sandsynligt ikke er enige med dig i, og det er derfor naturligt, at folk stiller spørgsmål til det. Jeg er dog helt enig i, at tonen i kommentarsporet skal være god og refleksionerne saglige. Hvis der postes mudderkast, da synes jeg selvfølgelig at du er i din ret til at slette kommentarer. Håber min respons falder i god jord. Vh. Anne

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • AnneJ

      Tak for dit svar. Glad for at du tænker over det. Har læst de sidste par kommentarspor og synes kommentarerne er meget sobre. Tænker at du måske oplever, at det gør ondt (når folk ikke ser tingene lige som dig), fordi det er meget private ting du deler. Derved kan de udfordrende spørgsmål føles som kritik af dig som person, frem for blot kritik af den opskrift, indretning, stil som du har blogget om. Så hvis kommentarerne piner dig, kan du måske overvejer, hvad det er du deler, i forhold til hvad du kan holde til, at folk ikke er enige med dig i. Deltagelse i reality program, ingen hensyn til en x’s veto, og et barns deltagelse, det er alt sammen indhold, som mange højst sandsynligt ikke er enige med dig i, og det er derfor naturligt, at folk stiller spørgsmål til det. Jeg er dog helt enig i, at tonen i kommentarsporet skal være god og refleksionerne saglige. Hvis der postes mudderkast, da synes jeg selvfølgelig at du er i din ret til at slette kommentarer. Håber min respons falder i god jord. Vh. Anne

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jamen selv tak Anne – og godt at du læste svaret 🙂 Og de falder bestemt i god jord.
      Og ved jo godt at jeg deler meget personlige ting og at det også er ting der deler vandene! Men det er sådan jeg kan li det, og det er derfor sådan jeg gør 🙂 Jeg prøver at have respekt for både min ekskone, nye kæreste og mit barn…men jeg er nu engang som jeg er og nogen gange skal jeg lige have et vink med en vognstang for liiiige at være helt med 😉
      Jeg kan godt li at lære fra de lidt kritiske / dem der ikke er enige med mig, så derfor holder jeg jo i bund og grund af alle kommentarer og ville aldrig være dem for uden. det er bestemt også samspillet med læserne der gør det for mig. I looove it! Og jeg lærer sgu meget om mig selv – og hvordan jeg formentlig (og helt sikkert) kan udvikle mig i positiv retning…
      Kh Kat

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hov - hvad er nu den af...??? (wt*beeeeep*)