Depression er...

Knald for Danmark – men fød’ UDEN en jordemoder…og helst et andet sted end på hospitalet ! #andgoodlucktoyou

Danmark er fandengalermig (jo her må man godt bande) så mega hyklerisk !!

Der laves et kæmpe tv-program (for masser af penge) for at opfordre folk til at “knalde” flere børn frem i Danmark… !

Der laves reklamer der viser at mødre ikke får nogen børnebørn af deres store børn… !

Og alle statistikker viser at Danmark er et aldrene land fordi:

DER FØDES FOR FÅ BØRN !!

Men for dullen altså…vi er jo efterhånden nød til at føde dem alene selv UDEN en jordemoder. Og helst derhjemme også – for der er heller ikke fødestuer nok på landets hospitaler !

Helt ærligt så synes jeg at Danmarks offentlige sektor er til grin. På alle fronter. Spillet bankerot af to forskellige regeringer – for her snakker vi jo både Rød og Blå blok – der på skift har haft magten til at køre hele butikken i sænk !! Der bliver hvert år sparet flere hundrede tusinder millioner kroner på alle hospitaler, på alle afdelinger og for alle patient-typer (måske lige på nær hos cancer-patienterne), så alt personale skal løbe så stærkt og prioritere i alle opgaver, så det er de færreste der føler, at de har gjort deres fags bedste. Jeg har før skrevet om det HER i et indlæg om hvordan spareplanerne dræber; et indlæg der blev delt og delt på de sociale medier.

Men hvornår er “nok” nok ?!

stork

Nu er sparekniven også lagt for de nyfødte uskyldige børns strube ! Nu er det små menneskeliv vi jonglerer rundt med ! Og disses forældres. Kvinders ve og vel; før, under og efter en fødsel ! For fjerner vi de professionelle og dygtige jordemødre, der skal varetage netop graviditeter, fødsler, kejsersnit, syninger af bristede kvinder (fra A- Z hvis du virkelig har “tabt i lotteriet”), hjælp til ammestart osv osv, så er det jo netop det vi gør. Vi sætter – på bedste gangstervis – en kniv foran struben på de små nyfødte og deres forældre. Og faktisk snitter vi også lidt – men håber det ikke bløder SÅ meget !

Helt personligt har jordermødre – og mangel på samme – haft kæmpe stor betydning i mit liv. Ja, måske kan jeg ligefrem takke mangel på jordemødre samt deres tid og overskud, for at min familie og mit ægteskab er ødelagt den dag i dag !!?

Ja, det er noget af en påstand, men faktum er at travlhed, glemsel og mangel på jordemødre på Herlev Hospital, da jeg havde født Lilletut, gjorde at vi lå 5 timer alene på fødestuen (med blod alle steder) UDEN nogen fortalte mig og hjalp mig til at få lagt Lilletut for brystet. Jeg var SÅ langt væk på alt mulig smertestillende, lattergas, epidural, morfin, UND ALLES at jeg ikke engang kunne sige mit eget navn…og amning tænkte hverken (eks)konen eller jeg på. Jeg var blevet syet – og sprættet op – og syet igen af først to læger, for tilsidst at få en jordemoder der ENDELIG fik tid til at hjælpe den unge læge med at få mig syet færdig. Næsten to timer tog det. Og JA, det blev noget lort alligevel og ALT for stramt ! (Det “hygger” jeg mig stadig med den dag i dag !). Da portøren, efter de der 5 timer (der var også mangel på portører nemlig), kom for at køre mig op på svangerafdelingen, hvor vi skulle ligge til observation (fordi jeg havde taget antidepressiver under graviditeten), nåede en SOSU-assistent lige i forbifarten at lægge Tutti til brystet hos mig, men hverken Tutti eller jeg kunne finde ud af det (og det gjorde SÅ PISSE ONDT) at det ikke blev til noget. På afdelingen vi kom op til, var der også travlhed, så ingen kom og hilste på os før flere timer efter – og min mor havde endda været ude for at brokke sig / undre sig højtlydt.

Lilletut fik altså INGEN mad i alle de mange timer. Hun kom ud kl 15.16 og vi var på afdelingen ca kl 19…og fik “besøg” af en jordemoder til natten… Lilletut lagde sig til at sove.

Og tabte sig. MEGET.

Amningen fungerede ikke. Personalet havde ikke tid til at hjælpe – andet end at komme med den frygtelige malkemaskine. Og til at skælde mig ud fordi jeg “aldrig ammede mit barn” ! Jeg græd. Ekskonen sank en ekstra gang og blev dybt frustreret og gal.

Vi var alene på stuen hele dagen. Man kunne trække i snoren og så kom de omkring to timer efter, så det stoppede vi med. Vi HADEDE at være der, men Lilletut tabte og tabte sig, så vi til sidst blev truet med at “…hvis ikke det stoppede så røg hun på (en eller anden ) afdeling med sonde!” Personalet havde travlt. Og ingen havde overblik over vores situation. Jeg spurgte flere gange hvad det der “indlagt under observation” betød, for der var jo ingen “observation”…det kunne de egentlig ikke svare mig på !!! Jeg var det meste af tiden ret chokeret, og bange for hende den sure jordemoder. Hun skulle være den dygtigste, sagde de ude på gangene, men hun skældte mig altid ud fordi jeg ikke kunne amme mit barn, og jeg følte mig altid så mega lousy, når hun havde været der. Jeg græd, og ekskonen trøstede – men følte sig magtesløs.

Jeg ved ikke hvad det værste var, men kandidaterende til “det værste” var, da vi skulle sendes hjem efter 5 dages “observation”. Lilletut havde endelig holdt vægten, MEN amningen fungerede overhovedet ikke, og der kom så lidt ud når jeg malkede at de hele tiden mente jeg gjorde det forkert. Vi følte os som Verdens dårligste forældre og ville bare VÆK fra det frygtelige sted, hvor vi kun fik skæld ud. Udskrivningssamtalen var med en sygeplejerskestuderende, der desværre fik givet os Verdens dårligste og mest ødelæggende råd: I skal da ikke vække hende hver tredje time for at give mad – hun skal da bare sove. Små børn skal sove !!!

Hun kendte overhovedet ikke til vores situation !!!

Hun vidste ikke at vores barn netop prøvede at undslippe sin forgæves sult ved at sove. Hun vidste ikke at vi havde været indlagt i 5 dage under observation for anti depressive symptomer. Hun vidste ikke jeg var en “sårbar gravid/fødende”. Hun vidste ikke at min amning ikke fungerede. Hun kendte os ikke, og vidste slet ikke nok. Faktisk grinede hun af situationen og sagde at vores bekymringer “…vist var lidt i overkanten” !!

Efter samtalen kiggede vi på hinanden og vidste nu hverken ud eller ind ?! Var det hele en overdrivelse ? Kunne vi bare lade ungen være – og lade være med at amme (og malke) hver fucking 3. time ?!?!? JUHUUUUUU – jeg kunne udskyde smertehelvede og mislykkesfølelsen til ungen selv vågenede !!!

Det var næsten for godt til at være sandt, så vi måtte hellere lige ringe på jordemødrene inden vi gik hjem. Vi trak i snoren. Ventede. Okay; gik så på toilettet. Ventede. Pakkede alle vores ting. Fandt nogen bleer og tag med hjem. Ventede. Ekskonen tog tøj på; hun ville hjem – og det kunne kun gå for langsomt. Da vi havde ventet to timer (eller mere) gav vi Lilletut (som lige havde fået sit navn – Vega Le) tøj på (en stor plysset bamsedragt) satte hende i autostolen og ventede. Til sidst var vi ved at dø af varme – og ekskonen stress over ikke at kunne komme væk fra Helvedes Forgård, så vi gik over til “glasburet” (hvor personalet sad) bankede på ruden og vinkede farvel. De vinkede tilbage. Men kom ikke ud. Jeg måtte stikke hovedet ind og sige: “…ØHHHH vi går nu ! Men vi kommer tilbage til kontrolvejning om X dage..?!?!?” “Øh, okay, sikkert!” var svaret, for det anede de intet om.

Vi forlod afdelingen – i fuld dags lys og dagvagt – med så kæmpe en usikkerheds følelse, at det hele da bare måtte gå galt!!!

Og det gjorde det jo også, hvilket bloggen her er en dagbog over ! Det var sgu bare meant to go wrong. Allerede da jeg havde vandafgang (over 24 timer inden selve fødslen) og de glemte at give mig ve-stimulerende; burde vi havde løbet som bare helvede. Hjem og føde. Alene – uden forvirret, glemsomt og overtræt sundhedspersonale og jordemødre i særdeleshed. Det kunne da næsten kun gå bedre !!

Jeg kan blive så pisse bitter på systemet. Bitter over at det næsten kun kan blive dårligere end ovenfor beskrevet, for nu skal der spares endnu mere. Endnu færre jordemødre skal passe de gravide, fødende og svangre-indlagte. Jeg kan virkelig ikke forestille mig, hvordan det skal gå. Og nej, jeg tør faktisk heller ikke prøve !

Nedenstående video er et råb om hjælp fra den anden ende af fødebriksen ! Nede fra enden med udsigten ! For også jordemødrene føler at de har sparekniven for struben, og også hos dem bliver der snittet lidt rigeligt. Blodet flyder – og de skal arbejde samtidig. Og så får de ikke engang tid til at skifte tøj inden en ny blodig fødsel !

Hvornår er det nok ?! Hvor længe kan DU holde ud af se denne video ?? Jeg nåede til 2:26 så begyndte tårerne at trille ned af mine kinder. Ved 6:25 måtte jeg stoppe og begynde at skrive dette indlæg; jeg var for harm og havde alt for mange flashbacks til vores (for os) traumatiske fødselsforløb og især tiden bagefter, til at se den til ende (17:00 minutter). Vores lille familie startede så hårdt ud med så mega meget modgang, at jeg da godt (for såvidt) kan forstå at ekskonen ikke magtede at tage kampen op og skred til grønnere græs. Og mere gnist på lagnerne.

Bare jeg havde kunnet gøre det samme !! Helt fra start ! Nå, anygays…

Se videoen – og fortæl i kommentarfeltet hvor langt du nåede…og også gerne hvilke tanker og minder (gode som dårlige) du kom i tanke om fra din egen fødsel (/fødsler). Og så LIKE og DEL DEL DEL dette indlæg på alle de medier du kan komme i tanke om. Vi er en masse bloggere og jordemødre der prøver at stå sammen – og råbe HØJT. Vi prøver at dunke politikerne og regeringen (med pengene) oven i hovedet, og DU kan hjælpe. DEL mit indlæg her og fortæl at NU finder vi os sgu ikke i mere… Vi knalder ikke for Danmark, når Danmark ikke hjælper os med dét der kommer ud af at knalde…

#jordemødreforlivet

14 kommentarer

  • Helena

    Jeg så hele videoen, men for helvede hvor er det ikke i orden! Det er i hvertfald ikke i de her dage jeg overvejer barn nr. 2.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Nej hvor er jeg ked af at læse om jeres forløb :/ Det er bare overhovedet ikke okay!
    Jeg havde selv den præcis modsatte oplevelse også på Herlev. Aldrig alene på fødestuen, og efterfølgende på barselsgangen kom de altid indenfor 10 minutter, når vi kaldte. Og der var i hvert fald 3 forskellige inde og kigge på amningen, som blev sat i gang med det samme efter fødslen.
    De sagde godt nok også, at de havde et par meget stille dage den weekend. Og vi kunne da også fornemme, at barselssfsnittet blev et helt andet og meget hektisk sted, da vi tog hjem Mandag formiddag. En Jordemoder fortalte mig, at de havde rigtig mange kejsersnit og i gangsættelser planlagt.
    Det er trist, at det er et lotteri – om man som mig er konstant mandsopdækket af både jm og studerende i 12 timer. Eller om man må kigge langt efter hjælp og støtte. Jeg er meget fristet til at føde hjemme med en privat jm næste gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er faktisk glad for at mit forløb får dig til at føle sådan. For NEJ det var sgu ikke helt okay. Og var sgu også med til at ødelægge det hele. Brikker i et stort spil.
      Men hvor dejligt at I havde en god oplevelse. Det har jeg heldigvis hørt fra mange 🙂 Kan godt forstå at du overveje hjemmefødsel til næste gang – og hvor lækkert at der er mulighed for en næste <3
      Tak for din kommentar 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Hvor bliver jeg bare ked af det, når jeg læser om din oplevelse det er jo bare overhovedet ikke i orden. Det er så frygteligt og forfærdeligt Jeg tror ikke, det er helt forkert, at det kan have ødelagt /været med til at ødelægge jeres forhold. Jeg læste for nylig, at ens start som mor har stor betydning for, hvordan man bliver som mor – jeg kender desværre godt til at føle mig som en fiasko som mor, pga noget der var helt ude af mine hænder! Men når følelserne raser i kroppen og man er helt ny og sårbar, så kommer det til at påvirke den første tid meget!
    Knus herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åhh, og jeg tror du har ret i at det har været medvirkende ! Som skrevet overfor – en brik i det store puslespil.. Men hold kæft hvor ville jeg ønske vi havde haft en bedre start… Hvad sker der for at alt faktisk var mod vores lille “familie”… Jeg vil have nemme forhold fra nu af…tak !
      Og tak for din kommentar og medfølelse <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Tak fordi du deler din på alle måder tragiske oplevelse
    Kram fra ‘den ende med udsigten’

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] bliver hørt af dem der kan ændre noget. Jeg er støt på “Tør du føde“, “Knald for Danmark, men fød uden en jordemor“, “Knald for helvede, men fødsel må du selv klare“, “Vil du føde alene […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marike

    Jamen jeg er helt enig med, at regeringen er totalt ude at skide.. Jeg sidder som studerende, og husker at regeringen for nogle år siden, prædikede om at man skulle belønnes for at man tager den direkte vej mod en udd., efter gymnasiet og at det ikke skulle kunne betale sig at tage et sabbat år. Altså skulle man fokusere på at gå den direkte vej, ingen fokus på stiftelse af familie, ingen højskole, ingen erhvervserfaring før man var færdig. Men dette med at vi nu skal lave børn, stikker jo totalt imod den direkte vej til uddannelse, som vi har fået fodret ind med ske. Og det er jo det de studerende bærer præg af nu. Så det er fandme regeringens egen skyld!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • ej, det har du jo helt ret i !! Og den vinkel havde jeg da slet ikke tænkt på selv. For det er jo rigtigt !! Det er dét de har prædiket de sidste år! Hold nu bøtte en hyklerisk regering !
      🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anni

    Jeg har født begge mine børn i de bedste og tryggeste rammer man kan forestille sig på Thisted Sygehus.
    Jeg har taget tilløb til at se videoen i flere dage, men må tilstå at jeg allerhelst har lyst til at lukke øjnene eller se den anden vej, alene af den grund at jeg ikke kan overskue at min oplevelse ikke er alle forundt.
    Kat, jeg græder på dine vejene og endnu mere på din datters -det er brutal start på livet.
    Godnat og så skal mine jordmødre sendes en særlig taknemmelig tanke i aften.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak <3
      Og jeg kender det godt…nogen ting udskyder man (til MEEEGET senere…) for man ved jo godt det ikke er rart !
      Send de bedste tanker til dem, der gjorde det trygt og dejligt for jer…
      Det fortjener de <3
      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Tak for at du deler din historie. Det er helt forfærdeligt hvad I var udsat for hele vejen igennem.
    Videoen er mindst lige så forfærdelig og foruroligende. Jeg fik helt ondt i maven, da jeg så den, i bogstavelig forstand.
    Jeg har selv to døtre, også født på Herlev (den sidste godt nok i ambulancen lige ankommet til akutmodtagelsen, hvor en jordemor sprang ind til mig og hjalp mig igennem de sidste 3-4 presseveer) og de var heldigvis gode oplevelser begge gange. Men hold nu op hvor er man sårbar og helt ved siden af sig selv i og efter en fødsel, der kan man IKKE rumme at blive holdt hen, sprunget over og slet slet ikke at blive talt ned til og bebrejdet mislykket amning, og i sidste ende helt glemt i kaoset. Al min støtte til dig/jer!

    En anden ting, der slog mig, da jeg så din overskrift var, at regeringen nu mener at småbørnsforældre skal ‘tage sig sammen’ og arbejde mindst fuldtid, ellers bliver man beskyldt for at være uproduktiv og måske endda en samfundsnasser. Hvordan tænker de at det hænger sammen med yderligere nedskæringer på børn- og ungeområdet? Hvem skal opdrage vores børn og hvordan? Når nu vi rent faktisk har produceret dem. Hvem skal ‘spilde’ deres tid på at elske dem, støtte dem og gøre alt for at de bliver hele og glade mennesker, hvis vi forældre ikke må? Samfundet?

    Der er mange ting, der ikke hænger sammen, hvis man skal følge regering(erne)s luner. Jeg har lært, at give pokker i hvad ‘der forventes’ og i stedet leve som gør os lykkelige indenfor det muliges rammer. Vi har fået børnene fordi vi altid har vidst at vi ville have børn i vores liv en dag, altså af egoistiske grunde, og har meget lidt lyst til at lade samfundet overtage dem. Meget kan man gøre selv og selv forme i sit liv, men lige præcis i en fødselssituation har man allermest brug for hjælp og støtte for at alle kommer helskindet igennem. Vores samfund kan ikke være tjent med så dårlige vilkår på fødselsgangene.

    Så Danmark, tænk før du knalder. Vil du virkelig føde her? Og vil du give afkald på en fornuftig hverdag med dine børn, fordi du skal arbejde røven ud af buskerne og være mega-fleksibel? Så skal Danmark nok takke dig, muhaha!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Depression er...