Se "Nyskilt" (og mig) gratis ...

Om at miste sin ægtefælde – ved død eller skilsmisse

Det er “Knæk Cancer” uge – og lad os slå fast at jeg, ligesom nok alle andre mennesker, hader cancer og kender flere der både har måttet lade livet til sygdommen og/eller stadig lever og kæmper med den. Cancer er en frygtelig sygdom. Og jeg ville ønske den selv fik cancer og døde. Punktum.

Og don’t get me started omkring cancer til børn, unge og forældre !! Shit, jeg græd mange tårer til programmet “Kærlighed og Kræft” på tv2 og særligt program 2 “når livet går videre” fik følelser og tårer til at boble over. Og så fik det en masse tanker i gang – og dette indlæg måtte voves skrevet for at få lidt luft i ordene og tankerne.

Mine tanker har nemlig kværnet hele ugen, hvor der har været så meget fokus på at miste. Og at kæmpe. Til og mod kræft ved jeg jo godt, og jeg har jo ikke mistet min eks-kone til kræft. Men jeg har også mistet – og kæmpet. Og….nu bevæger jeg mig ud på gyngende vovet lynch grund, I know…nogen gange føler jeg, at det ville være lettere hvis eks-konen var død !

Ikke at jeg ønsker at hun fik cancer og døde…

Eller… Ej, ikke lave fis med sådan noget, Katrine ! Selvfølgelig ikke.

Men at vide, at hun valgte mig fra. Stoppede med at elske mig og vores familie. At hun ikke troede på den. At hun ikke tog ansvar, at hun ikke tog det alvorligt (som er én af de  klogeste ting, vores gamle parterapeut sagde til os omkring det at have fået et barn!), at hun bare gav op. Og lod Lilletut og især MIG hænge alene tilbage. At hun ikke så at vi var hendes liv – eller en del af det, det gør så fandenshamrende ondt, at jeg ikke kan forestille mig noget gøre mere ondt ?! At miste sin ægtefælde i kærlighed, mens man stadig er elsket og elsker, føles her i min lille elendighed mere tiltalende.

Altså sådan rent egoistisk. For selvfølgelig er det helt uerstatteligt at ens barn/børn mister sin anden forældre for evigt ! At de aldrig kan ses igen, snakke igen, putte igen, kramme igen og elske igen. Det kan jeg jo heller ikke bære. Alle børn fortjener begge sine forældre. Om ikke “sammen” så bare i Verden samtidig og samtidig med barnet.

Men HELT egoistisk tænker jeg, at min sorg og mit tab ville være anderledes end det er nu, hvis vi ikke “bare” var blevet skilt men var blevet skilt ad af døden. Jeg ville ikke føle mig kaseret, ikke god nok og til grin. Jeg ville ikke skulle leve med smerten over at min ægtefælde, som ikke ville have en familie med mig, valgte en anden at have “familie” med, før jeg selv (som jo gerne ville,) fik muligheden. Ja, før hun nærmest var flyttet ud fra vores fælles lejlighed og liv.

Helt egoistisk tænker jeg, at jeg anderledes og nærmest “lettere” ville kunne komme videre, hvis min ægtefælde forlod denne Verden. Så kunne jeg da helt sikkert konkludere at der ikke var mere at komme efter. At den familie der blev startet op, og troet på ved både ægteskab og insemination aldrig blev til noget, og at det var højere magter, der havde taget beslutningen for os. At noget andet, større og mere frygteligt havde ødelagt livet for (mig) os. Jeg ville slippe for at føle, at jeg skulle aflevere mit barn hveranden uge til en som allerede én gang havde frasagt sig lysten til hende. Slippe for følelsen af at jeg går glip af ting med min datter, fordi en anden helt bestemt og med fulgt overlæg har valgt mig fra. Jeg ville slippe for skænderier, dårlig kommunikation, deleordninger og manifesten omkring vores forskellige drømme.

Om jeg kan tillade mig at tænke sådan ?! Sikkert ikke, men hjernen og hjertet fungerer nogen gange udenom almindelig fornuft – og pli.

Undskyld !

2014-07-20 20.46.46

20 kommentarer

  • Janni

    Tak fordi du skriver det jeg i de sidste 4 år har tænkt. Kan fuldt ud følge dig, om det så er rigtigt eller forkert at tænke sådan

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Nordentoft

    Åh søde du.
    Jeg forstår godt dine tanker men jeg tror næppe det ville være nemmere. Nu har jeg ikke selv mistet min elskede til kræft, men det harin far desværre. Og hold ny op det er svært. Han havde meget nemmere ved at komme over skilsmissen med min mor. Og det vi har snakket om mange gange i forhold til det er, som du også nævner, at bliver valgt fra. For min far har det bare betydet at så er der jo ikke mere at komme efter. Uanset hvor meget man selv vil det forhold, den familie, den drøm, så vil den anden part ikke, og så er den jo ikke længere. Men da hans kone døde.. De elskede jo hinanden, de ville hinanden, de ville se børnene blive voksne sammen, opleve børnebørnene sammen, leve livet sammen og blive gamle sammen. Men valget blev truffet for dem. Han har et savn, en drøm, en længsel som jeg aldrig tror han slipper af med.
    Man har altid lov til de tanker man har (omend det kan være farligt at lufte dem i offentligt rum), men man skal huske perspektivet.
    ❤ til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du kan rigtig nok have ret – og faktisk får jeg da helt ondt i hjertet på din fars (og jer alle) vegne ! Tror mit problem også bare er at jeg ikke kan acceptere fakta. Jeg er sådan en der laver mine beslutninger om. Hele tiden. Så derfor tænker jeg at måse eksen også gør det…og vil Tutti så ikke være bedre stillet med en hel familie ?!?!
      Men faktum er jo at eks har valgt.
      Move on Katty…
      Tak fr dine tanker <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joy

    Tankerne og følelserne er måske både forkerte og al mulig andet… Men jeg sad med stort set samme følelser…. Og det er tilmed mig der har sagt stop og lige er blevet skilt…. Mest for mine børns skyld fordi de ikke trivedes med den mand jeg havde valgt (ikke deres far)

    Medsøster-kram herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Brutalt ! Men når alt kommer til alt, så ved jeg jo også godt at vores forhold hellere ikke fungerede, og at JEG jo også var med til at tage beslutningen !
      Men kram til dig…og mega thumps up fordi du kunne se og reagere på at dine børn ikke trivedes… Nice !

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulrikke

    Jeg vil bare sige at INGEN følelser er forkerte!! Alle følelser er tilladt ❤
    Og jeg må indrømme at jeg godt forstår dine tanker og følelser. Og mange gange undskyld men dem der ikke gør de er nogle følelses kolde …….
    Kram til dig Katrine fra en tidligere kollega

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak søde Ulrikke !!! Og håber også det går dig godt…du kæmper jo også lidt kampe ! Eller gjorde i al fald….
      Tak for kommentaren og medfølelsen …
      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Tag nu ansvar for dit eget liv. Ja, du blev forladt, ja du blev (måske) svigtet, ja det har været hårdt. Men at bruge en hver given lejlighed (nu cancer!!!!!) til at begræde sin egen situation, som i øvrigt ikke på nogen måde kan sammenlignes med at miste til cancer er for mig usmageligt!
    ……tag nu ansvar for dit eget liv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe

      Kunne ikke være mere enig! Troede du Katrine havde gjort op med offer-rollen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie-mor

      Ja, seriøst, for din egen og din dattes skyld. Kom videre, og hank op i dig selv. At bruge “jeg blev svigtet” og “forladt” igen og igen som undskyldning for amoralske tanker og handlinger er simpelthen et skråplan.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lene

      Kære Katrine. Fra en kvinde til en anden kvinde: Nu må du simpelthen komme videre og hanke op i dig selv. At bruge “jeg er blevet svigtet” og “forladt” igen og igen som undskyldning for amoralske tanker og handlinger er simpelthen et skråplan. Kom ind i kampen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åhh Kristine, Signe, Emilie-mor, Lene… I har jo for fanden RET !!! Men for helvede jeg kan snurre mig selv ned i et hul, hvor jeg græder over spildt liv. Tror jeg nogen gange har brug for at svælge…og de sidste to uger har jeg været syg og ikke set andre “normale voksne mennesker” end mine forældre…og så blir jeg sgu lidt kuldret ! Men I har ret ! Life is life – om man tuder over det eller yder det ! Men det er sgu svært, hvis man kommer til at tænke over detaljerne i ens liv.
      Håber (og tror) I er tilfredse i jeres liv og ingen har hevet tæppet væk under jer…og aldrig vil gøre. Men man skal helt sikkert leve sit liv – ellers er det sgu spildt !
      Kram til jer – og TAK for jeres (kærlige) los i røven. I NEED THAT 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kære Du,
    Ingen kan tage tanker og følelser fra os og ingen bør prøve på det.
    Indimellem rammer de os, og vi bliver måske endda selv sådan lidt – Gud? Er det mig?! Og Ja! Det er det så.

    Jeg forstår dine tanker bag indlægget tror jeg og jeg har faktisk engang hørt lignende ytret fra én der netop mistede sin ægtefælle til døden, mens de stadig elskede.
    Hun var synes det virkede mindre smerteligt at tænke på hun ikke var blevet forladt til fordel for et andet liv eller en anden, men af livets skæbne der rev hendes mand fra hende.

    Lad dig selv mærke følelsen, men lad den ikke styre dig, bo i dig eller tage din energi.

    Din virkelighed er du er blevet forladt, men vi er desværre kun os selv til at skabe dagen, glæden og lykken
    Alt godt til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du har ret ! Jeg skal skabe min egen lykke…og komme videre væk fra ulykken. Jeg er ved at bearbejde – med forskellige tiltag, men det tar jo tid. Og der er tilbagefald. Og fremgang ! Men for helvede jeg skal til at glæde mig også…
      Tusind takfor din rigtige kommentar…
      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kelly

    Hej Katrine
    Jeg føler med dig og mener du er i din fulde ret til at ytre dig som du føler behovet til det…
    Og alle som læser det kan jo ik være lige enig.
    Sån er verden nu engang.
    Utroskab kan sagtens sætte sig dybe spor, selvom man er videre kan man godt have dage hvor tankerne flyver tilbage på triste tider.
    Kæmpe knuzz

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du har ret Kelly…og nej jeg ved jo godt at alle ikke kan være enige ! Og det skal vi jo for såvidt heller ikke være. Nogen gange ber jeg jo også selv om uenigheder 😉 Og jeg kan jo lide det…og lærer faktisk både at jeres gode og “dårlige”/hårde kommentarer. Og jeg elsker det…
      Og tror du har ret det der med at det sætter dybe spor…som nogen gange kommer frem når man mindst venter det !
      Kram tilbage til dig…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Off topic, men ved I hvem Vegas far er?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Så fint og ærligt (som altid) er indlæg Katrine! Jeg blir ret måløs over de hårde kommentarer – hvorfor sparke til én som allerede ligger ned? Jo selvfølgelig ville de være bedst, hvis du kunne komme videre, men det er du jo åbenlyst ikke og det tager jo tid! Tag dig den tid du behøver! Og del de tanker du har lyst til. Jeg forstår helt sikkert dine tanker omkring død vs. svigt <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Jeg er skrup forvirret. Du har for nogle dage siden postet et indlæg hvori der står, at du tilgiver og har lagt alt bag dig. Det har du ikke. At du poster dine følelser på din blog er dit valg, det jeg er mest bekymret for, er din sindstilstand når du er alene. For det skræmmer mig ærligt talt, at du kan skrive de ting du gør. Det er meget voldsomme ord. Og måske er DU såret. Men du sårer også din ex ved de ting du skriver. Og i virkeligheden tænker jeg, at du kun bekræfter hende i ,at det var det rette at forlade dig. Det er meget meget hårde ord du kaster i hendes retning. Og jeg hiver ikke at din datter læst dem når hun bliver større, for så vil hun blive slemt skuffet. Tænk sig at alene, at din ex forlod din datter? Det gjorde hun ikke. Hun forlod dig! Om hun kæmpede den kamp hun bør have gjort? Nok ikke. Stak hun halen mellem benene? Sikkert. Fortjener du bedre? Ja. Men… Du kigger baglæns i stedet for at kigge fremad. Altid. Jeg bliver hængende her på bloggen og håber at se at du vil blive mere optimistisk og lægge fortiden bag dig. For den styrer alt hos dig lader det til. Pisse ærgeligt, for du spilder dyrebare år på dette, alt imens alle omkring dig lever det.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Se "Nyskilt" (og mig) gratis ...