Hjem til forældrene med Joey Moe (#weeeeeeee)

Pas din egen butik ! (…og blog)

Her på domænet har der været stille. Helt stille, de seneste (alt for) mange dage. Jeg har nemlig været fuldstændig underdrejet af den første helt crazy efterårsinfluenza anno 2015 – og hold nu op !! Jeg har nærmest ikke åbnet et øje siden tirsdag aften, har ikke spist og ikke drukket heller. Ingen kaffe siden tirsdag morgen !! SÅ ved man der er noget galt !

 photo 03C0D63B-6710-414A-9DD7-A464F73BAFAF_zpsv1zpmz45.jpg

Mine forældre tog heldigvis med Lilletut og jeg hjem til København i søndags, da ingen af os nænnede at Tutti skulle blive hos dem uden mig. Hun havde så meget brug for tryghed fra mig, at vi ikke kunne få os selv til at “risikere” noget – og slet ikke mine forældre, der slet ikke kan holde hendes hjerteskærende gråd ud. De tog altså med os hjem til storbyen og “holdt ferie” med hende herhjemme, mens jeg tog på arbejde mandag og tirsdag. For da jeg kom hjem tirsdag – og seriøst havde slæbt mig igennem dagen med hovedet på bordet, snot i kraniet og feber i kroppen – kunne jeg ikke mere ! Jeg hostede mine lunger op og hals i stykker og gik i seng lige efter Tutti var puttet. Onsdag var helt slem, jeg var nærmest bevidstløs og sov i febertåger, og fik kun mandet mig op til at pakke Lilletuts taske og sige ordentlig farvel til hende, da mama kom for at hente hende og min far kørte dem hjem til hende. HURRA for bedsteforældre og ferie/pension når man er syg !

Mine forældre tog herefter ned til min søster og jeg blev herhjemme. De ville allerhelst have haft mig med, men jeg orkede ikke turen i bilen engang og ville egentlig gerne bare sove i fred og ro. Måske skulle jeg være taget med her i bagklogskabens skær, for hold nu op hvor kan ens tanker cirkulere om ekstremt mange sørgelige ting, når man ligger der i ens halv-feber-vildelser ! Jeg kunne ikke se tv eller være på computeren eller telefonen fordi mine øjne og mit hovedet gjorde ondt af lyset. Jeg kunne bare ligge og tænke og sove. Jeg drømte mange crazy ting, og fik også grædt mage tårer over det seneste års begivenheder. Skilsmisse, kæresterier der ikke gik, indre uro og en krop der har forsøgt at sige fra.

I onsdags måtte jeg melde fra til min første 1:1 session med min nye mentor/terapeut/counselor, som jeg ellers havde set meget frem til at møde og snakke med. Og i torsdags måtte både et hyggeligt event hos Stokke (og deres nye Popupshop på Gothersgade 99) og et ellers længe ventet “møde” omkring Lilletut og hendes deleordning med eks-konen og med en veninde som neutral mægler, aflyses. Pis, jeg hader at melde fra til ting. Men det gav sig selv, jeg kunne knapt hænge sammen liggende i sofaen.

IMG_4959

Alene i mit eget selskab er noget af det, jeg har tænkt mest over, det råd, jeg fik for et par uger tilbage af min “bloggermor” Christina indefra Bloggersdelight: Pas din egen butik…og lad vær med at hænge dig i hvad andre siger, skriver og gør. Og meld dig ud af facebookgrupper og lignende der ikke bidrager med noget positivt !

For lige dér mine damer…dér…er sgu da opskriften på et lykkeligere blogger/sociale medier-liv. Og ja, liv i det hele taget ! Kan “vi” ikke bare være søde over for hinaden ?! Anerkende andres succes; og klappe i hænderne over den ! Og klappe dem på skulderen over den ! Glæde os over når andre lykkedes, når de præsterer godt, når de går viralt, når de lander et fedt (sponsoreret) samarbejde og når de bare er fede personligheder.

Jo sgu ! Det kan vi – det vil jeg i hvert fald gøre i langt større stil end hidtil !

Interne kampe i blogger-miljøet gider jeg ikke mere. Ikke mere “øv, hvorfor får alle andre de fede jobs, invitationer, gaver og lignende og ikke noget SE MIG…” Kun ting, blogs og mennesker der giver mig gode vibrationer.

 photo 5ce899cf-9746-42a6-8e9e-23833586f907_zpshqash3cl.png

Mine sider er blanke fra nu af – altså ikke noget “hate” fra tidligere oprør og/eller opgør. Ingen nag. Jeg er tilbage til mit gamle naive jeg – før jeg trådte for alvor ind i (mommy)blogger-verdnen. Jeg vil være venner med alle ! Jeg synes alle er søde og har noget forskellig fedt og inspirerende på hjerte. Jeg kan lære noget af alle. Og jeg glæder mig til det. Ligesom jeg glæder mig til at høre om deres succes, deres fede samarbejder og fede invitationer, gaver og indlæg. Jeg glæder mig. Og jeg er glad. På mine og andres vegne. Helt ærligt og helt inde fra hjertet.

 photo 42A03ED3-6981-405A-A13B-EAA765E691A7_zpsuv0nd50x.jpg

5 kommentarer

  • Line

    Så mangler du kun, at kunne være oprigtig glad på mamas vegne, når lilletut hygger sig hos hende…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie Syllemin

    Du er sej Kat. Jeg synes det udstråler en masse overskud. Og jeg prøver også at være positiv og ikke sige noget grimt om andres kommentarer til dit indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • A

      Hahaha – skulle lige til at skrive noget negativt om andres kommentarer, men jeg gør som jer, Kat og Sofie – shaker det off 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line ∆

    Nu begynder jeg at kalde mig Line ∆ så du kan kende forskel på os Line’r 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjem til forældrene med Joey Moe (#weeeeeeee)