Body-SDS anden gangs fest – indtil videre…

Sponsoreret: Forløbet er sponsoreret, men meninger og beskrivelser er som altid mine egne.

I dag var en dag som jeg havde ventet på længe – og med en anelse (æres) frygt ! Jeg skulle nemlig til min anden omgang af det dersens Body-SDS, som jeg startede på for snart en del uger siden.

Og Halleluja hvor har det været et intenst nyt bekendtskab med en terapiform tæt på min egen profession – for så alligevel at ligge så langt fra den !

Jeg tror egentlig aldrig, at jeg fik fortalt jer færdig om præcis HVOR intenst og involverende for min krop og sjæl det var at starte behandlingen op ?! Det var så vildt ! Jeg græd nærmest i halvandet døgn efter; måtte gå hjem fra arbejde og bare sove – og græde. Jeg var så færdig; ulykkelig, træt og fyldt. Det var hårdt. Jeg kunne bare mærke, hvordan min facade stille og roligt skrallede af, og hvordan mine følelser stille og roligt boblede frem. Og boblede ud – sammen med de tårer jeg havde holdt inde så længe. For det har været min hårdeste kamp siden skilsmissen: ikke at græde ! Jeg er stoppet med at snakke med de fleste af mine veninder om, hvordan jeg virkelig har det netop for ikke at græde. Og spørgsmålet: “Hvordan går det” er et af de sværeste for mig, og simpelthen et no-win. Skal jeg lyve og sige at det går godt eller tale sandheden og tude ?! Jeg vælger 9 ud af 10 nr 1. Og jeg er god til det.

Men der blev lukket op for låget til min første body-SDS time hos Kim Maibom. Følelses-låget. Og hvor var det befriende. Selvfølgelig var det nok ikke lige efter hensigten, at jeg skulle græde så meget, at jeg ikke kunne arbejde dagen efter, men at komme de begravede følelser til livs igen var virkelig befriende.

Jeg vågnede lidt op synes jeg. Den der tågede, døsede ulykkelige mig kom lidt på afstand. Jeg kom mere i kontakt med mig selv. Jeg mærkede mig selv. Og græd. Blandt andet da eks-konen bad mig om noget jeg bare ikke kunne. Pludselig stod dét nemlig klart for mig: “Er der noget jeg ikke kan, så er det dét her hun beder mig om…”

Jeg kunne pludselig mærke mig selv. Mærke mine følelser. Jeg havde en mening. Jeg kunne vælge. Og stå fast på det valg.

Alt sammen følelser, fornemmelser og episoder der gjorde dagen i dag så interessant. For når oplevelsen var så stærk, hvordan ville det så være anden gang ?! Ville det være lige så voldsomt – eller mere måske ? Tusind spørgsmål samlede sig i mit hovedet efter den første gang, og efter et par dage skrev jeg en mail til Kim for lige at høre hans syn på sagen. De fysiske gener – som ondt i nakken – skulle jeg endelig bare komme ind og få løsnet op på, og mht de psykiske ville han forsøge at graduere/tone behandlingen lidt ned næste gang. Men det er selvfølgelig aldrig helt vist, hvordan man reagere efter behandlingerne  – heller ikke efter nummer to og tre.

Så jeg var spændt på idag. Og lidt bange faktisk. TÆNK nu hvis jeg gik fuldstændig i overload-følelses-loko ?!?

Inden jeg trådte ind ad døren i DollFace‘s flotte lokaler i city trak jeg lige vejret dybt. Og overvejede et splitsekund at løbe ned ad trappen igen !

Men jeg trådte ind ad døren og så straks Kim sidde i lotus-yoga-noget-stilling inde i det ellers tomme venteværelse ! Se det er en velkomst der gør noget ! Fornemt ! Da jeg sad i deres rimelig fede Lounge og ventede på at Kim lige blev færdig, lyttede jeg til deres ventemusik, og måske lyder det sån helt kliché agtigt, men jeg røg allerede der helt ned i tempo. Jeg trak vejret dybt, og glædede mig.

Inde i rummet snakkede vi om sidste behandling og dagene (og tiden) derefter. Vi blev enige om at han skulle prøve at tone det ned, men egentlig ikke lave noget drastisk om – og han skulle i hvert fald følge det han fandt. Behandlingen føltes egentlig blidere end sidst – også selvom Kim til slut sagde at han egentlig ikke havde været særlig blid. Min krop havde bare allerede givet noget efter.

Han gennemgik med hans rolige væsen og dejlige personlighed igen kroppen startende oppefra nakken, skuldrene og brystet, og arbejdede sig derfra rundt på armene, benene, fødderne, kæberne, hovedet og maven. Han fandt spot-on så mange hjernedøde smertefulde steder, som han bearbejdede. Imens snakkede vi, og samtalen drejede sig ret hurtig hen på skilsmissen og især optakten hertil og hvordan jeg har overlevet den rent psykisk og altså fysisk ! For der er da ingen tvivl…jeg har overlevet ved at gemme væk ! Jeg har gemt sorgen, frygten og smerten væk inde i min krop. Og lagt låg på. Og sat tape rundt om så låget helst ikke kunne falde af !

Bevist eller ubevist så har jeg ikke arbejdet med særlig meget siden for der over et år siden, da mama flyttede ud. Da jeg bad hende om at flytte ud ! Jeg skyndte mig i stedet at falde for en ny (mandlig kollega – som I måske husker ?!) og derved let og elegant (elefant?!) at komme videre lynhurtigt igennem det hele. Uden så mange tårer som der helt sikkert kunne have været ! Da det dengang i januar-ish gik op for mig at jeg havde gang i noget usundt og afsluttede det, gik der ikke mange måneder (max to faktisk) før jeg faldt ind i min søde (nu eks-)kæreste, faldt for hende – og kom væk fra min egentlig ambition om at bearbejde min skilsmisse og de sår den havde givet mig.

Og nu sidder jeg her. Alene – men ved godt mod. Jeg føler mig i gang. Med mig selv. Jeg har fået øjnene op for den udvikling, som jeg er nød til at tvinge mig selv igennem. Låget skal af. Jeg skal i kontakt med mine følelser igen, og IKKE kun her på bloggen, hvor ingen kan se om jeg græder eller ej. Og body-SDS hjælper mig til det. Det kan jeg mærke. Meget af min smerte sidder – fandt Kim ud af idag – oppe i min nakke. Jeg er så sårbar, når han er deroppe. Jeg bliver fysisk svimmel, det summer i kroppen, øjnene flimre helt og jeg græder. Jeg mærker hvad det er eks-konen gør ved mig. Og idag fik han mig også til at føle – og sætte ord og tårer på dét hun fik mig til at føle, da hun spurgte mig om “det der” :

Hun tager alt fra mig !

Rigtigt, forkert, tilladeligt eller ej ? Det er min kernefølelse. Og shit det gør ondt.

I dag fik jeg en øvelse for. En der skal bløde min meget stive og smertefulde lænd/hofte/bækken parti op. Hver eller hveranden dag skal den laves – og jeg SKAL bare have det gjort. Og så skal jeg have fundet en ny tid til om max to uger, der skal bare ikke gå så lang tid som sidst ! Vi er i gang. Og da jeg kom hjem her til aften, var jeg glad. Jeg nærmest dansede rundt til den musik jeg hørte i hørebøfferne fra cykelturen. Der var fest, og kroppen arbejder og den skal holdes i kog.

Så skal jeg bare lige have fundet en babysitter til Tutti.

// Fortsættelse følger…

// Vil du se mere og evt bestille en prøvegang ? Hop ind på Kims hjemmeside HER og book en tid hos ham hos DollFace HER under “Skønhed og krop”.

// Læs om mit første møde med Body-SDS og Kim Maibom HER