Jeg har været syg – og er stadig syg !

P.u.H.a !

Jeg har virkelig lyst til at “råbe” med hæs, svag og knækkende stemme: “I’m still ALIVE” !!! Men jeg lader være, for føler at det er en anelse upassende i denne sindssyge terrorbefængte Verden ! What the freak skete der lige for at vågne op med tømmermænd (i STOR stil) sidste lørdag morgen, gå på facebook og bare scrolle gennem det ene franske flag, billede med Eiffeltårnet og diverse “Dét lavede jeg igår aftes”-statusser efter det andet ?! Jeg googlede resolut bare “PARIS” og så dukkede dét der stunt op ! Shit – “folk” er jo absolut sindssyge i hovederne. Har liv ingen værdi mere ?!

Men ja, jeg var så glad og klar på weekend, dér ung og naiv sidste fredag !! (tsk, tsk, tsk!) Jeg skrev i glædesrus (og irritation over Foreningen Far men lad nu det ligge) indlægget HER og cyklede så glad afsted for at mødes med nogen kollegaer til en kold øl.

Jeg behøvede jo ikke noget aftensmad. Øl er mad, tænkte jeg helt teenage-agtigt !! Og blev – flash frem til 4-5 timer senere – meget fuld ! Og blev – flash videre frem til næste morgen – ufattelig dårlig ! Jeg er jo åbenbart ikke 17 år længere, og kan øjensynligt IKKE klare sådan et stunt.

Lørdag vel (!?) ankommet ned til min søster (og det var syd for Køge…) begyndte min første sygdom langsomt at komme snigende. Galdestensanfald ! I tell you – that sucks ! Måske nogen af jer, der fulgte med i starten, kan huske at jeg har bøvlet meget (som i crazy  meget – vi sniger os snart op på de 15-20 år. ÅR!) med min mave og massive smerter. Jeg har været igennem utallige udredninger, undersøgelser både indvendig og udvendig, skanninger af alle mulig slags og så mange lægekonsultationer at jeg umuligt kan tælle. Jeg har haft smerteture, hvor jeg har grædt og grædt men ingen læger har kunnet påvise en egentlig stjernesikker grund. Den læge / professor der først lavede en konklusion, og som var uhyre sikker i sag, gav mig diagnosen kronisk Pancreatit som er en kronisk betændelse i bugspytkirtlen. En diagnose jeg både psykisk (og fysisk) var plaget og præget af i 5-6 år.

Jeg har derfor i en del år ikke drukket alkohol, i en periode været panisk angst for at det var cancer i bugspytkirtlen – eller ville udvikle sig til det, i en periode følt mig meget udenfor det sociale liv og egentlig har mine smerter betydet og fyldt meget. Og ikke mindst bekymret mig en del – og gjort det umuligt at opretholde en hel normal hverdag med alle de ekstra jobs, studier, træninger jeg gerne har villet.

Nu har jeg fået ny læge igen igen igen IGEN oppe på hospitalet og IGEN starter vi udredningen forfra. SUK. Men pludselig kunne de nu finde galdesten i min galdeblære. Små men en pæn del af dem. Men om de vil konkludere noget…nope…så har min næste tid (hvis de får lov at bestemme – og det gør de ikke) i august 2016 !! Lige nu har jeg smerteanfald 1-2 gange om ugen – og dét holder jeg ikke til i et år endnu !

Men hvor kom jeg fra ?! Jo sidste lørdag startede et smerte-anfald langsomt op, rullede det meste af natten og murrede hele søndagen. Dog fik jeg hjulpet med at male og vi fik hygget, men jeg frøs også giga meget. Jeg prøvede at få varmen, men fik den aldrig, heller ikke efter et næsten 40 minutters varmt bad vel hjemme på Østerbro igen ! Og så vidste man næsten af noget var under opsejling…og det var der i høj grad. Min hals blev som aftenen skred frem mere og mere ru og øm og kulden sad stadig i kroppen. Natten forløb med stigende feber, nyt galdestensanfald og bare ondt-ondt i halsen. De to næste dage var jeg nærmest bevidstløs af feber og ondt i halsen og jeg sov og sov. Min mor måtte komme fra Bornholm for at passe mig (!) og da jeg fik Lilletut fra mama, måtte hun også passe hende.

Torsdag fik min mor smidt mig til lægen, som tog infektionstal og diverse blodprøver for bla kyssesyge. Tallene var for høje og jeg havde stadig feber. Jeg blev bedt om at komme tilbage om fredagen til endnu et tjek; svarene fra blodprøverne og især kyssesyge-testen var dog desværre ikke kommet endnu, men heldigvis var infektionstallene langsomt på vej ned.

Kyssesyge-svarene får jeg forhåbentlig mandag ! Og forhåbentlig er de negative – skal til to julefrokoster i næste weekend !

Men shit, jeg er stadig træt og skidt tilpas her faktisk en uge efter. Og oven i det hele fik jeg et af de voldsomste galdestensanfald længe i går aftes, så jeg var nød til at tage kodein for at holde smerterne ud. Og de piller bliver jeg også skidt af, så hvad der er hvad i dag, ved jeg ikke… Men jeg gider hvert fald snart ikke mere! Min mor tager nok hjem i morgen, også skal jeg altså bare være / blive frisk nok til at have Lilletut. Så skal jeg mande mig op (håber jeg).

Puha, jeg bliver helt træt. Og det er altså en underlig træthed…sån helt ind i knoglerne.  Min krop murrer, summer og er bare mærkelig. Min hals er heldigvis blevet bedre nu, og mine mandler er ikke så hævede mere.

“Sygdom skrid”

Og derfor har her været så stille på bloggen. Men jeg VIL tilbage nu – også selvom jeg er træt !