Om at udfylde sit liv. Med alle dele mig.

Viaplays Charity Challenge – “min” iPad gik til…

// Sponsoreret af Viaplay //

Viaplay har en Charity Challenge kørende, hvor de vil hjælpe og støtte udsatte børn og familier her i julen. Spændet mellem hvem, hvad og hvor de ville støtte – som f.eks diverse velgørenheds- eller nødhjælpsorganisationer – har de været så gavmilde og tillidsfulde at lægge blandt andet i mine hænder til at afgøre og udvælge.

Jeg føler mig heldig. For hvor tit er det lige at man kan give noget af ret stor værdi til nogle andre ? Hvor tit er det lige at man står med en sprit ny iPad mini og et 6 mdrs abonnement til Viaplay, og kan give det til hvem man vil ?? Ikke særlig tit for mig i al fald ! Egentlig nåede jeg og blive nærmest helt handlingslammet, for hvem skal man pludselig hjælpe, når mulighederne ligger temmelig åbne ?! Jeg ville jo hjælpe alle; Mødrehjælpen, Dansk Rødekors, flygtningene, børnehjem, mindre bemidlede familier, udsatte børn, ja listen kunne jo fortsætte. Og så var det, at jeg fik ideen om lige at spørge jer til råds. For det er jo ikke sjældent at I åbner mine øjnene for nye ting.

Jeg udgav indlægget HER spørgsmålet til jer, og I gav mange gode bud, som jeg bestemt overvejede og faktisk også endte med at blive farvet af.

For mit valg faldt på noget og nogen, der ligger mit (og Lilletuts) hjerte nært.

Nogen der i dén grad gør en forskel for børn og deres familier. Og ikke blot i julen, men hele året rundt; hverdage, helligdage, mærkedage – og nætter også.

Nogen der i dén grad gør en forskel for det enkelte barns fremtid.

Nogen der i dén grad hjælper et barn (og familie) igennem en svær tid.

Et sted jeg selv sammen med Lilletut (og mama) – desværre – har været indlagt på; nemlig en børneafdeling på et hospital.

Helt præcist faldt mit valg på børneafdelingen på Herlev Hospital, E120, det akutte sengeafsnit.

IMG_5503

Det var ikke her, vi var indlagt med Lilletut, da hun var lille og meget syg (det var på Riget, læs bla om dengang HER). Men Lilletut er født på Herlev Hospital, hvorfor det også var her, vi var indlagt, da hun i hendes første uge i livet tabte sig meget. Desuden er børneafdelingen på Herlev en forholdsvis stor afdeling, der både tager sig af kirurgiske og medicinske problemstillinger og altså favner bredt. Som mange andre afdelinger i det offentlige har de ikke udpræget mange ting (og slet ikke nye smarte digitale ting), som børnene og deres familier kan hygge sig med i ventetiderne; og her kunne en iPad og et abonnement til Viaplays streaming tjeneste jo komme som sendt fra himlen.

IMG_5513

Og sendt kom det, gaven med iPad og abonnement. Ikke direkte fra himlen dog, men gennem mig i fredags.

IMG_5502

Afdelingssygeplejersken der glad og overrasket tog imod gaven, glædede sig over – og til – de timer børnene på afdelingen, nu ville kunne få til at gå med iPaden. For ikke nok med at den ville kunne vise alt indholdet hos Viaplay, den kunne jo også bruges til forberedelse og hjælp til børnene forud for en operation eller undersøgelse i eksempelvis en skanner. Afdelingen har nemlig lige fået produceret sådanne små videoer, der på børneniveau forklarer hvad de små patienter kan forvente sig, men har ikke noget at afspille dem på. Og her kan en iPad jo gøre forskellen. Fedt, og lige i min ånd at sådan en dejlig gave både kan bruges fagligt og underholdningsmæssigt.

IMG_5511

Så jeg er glad. Glad for at “min” iPad og “mit” abonnement fra Viaplay hjælper og lysner tiden for de mindste patienter i vores sundhedssystem. De – og deres familier – har nok at tænke på, så lidt dejlig underholdning til at sprede tankerne er dem vel undt.

IMG_5514

Har du ikke Viaplay, så læs mere om dem og bla. deres unikke offline tjeneste HER Vi elsker dem.

// Sponsoreret af Viaplay //

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at udfylde sit liv. Med alle dele mig.