Når ægteskab + skilsmisse er = 4 forskellige mig'er

Hvornår er det fedt at være mig ?

For et år siden – eller måske snart to – ville jeg have svaret; ALDRIIIIG – med bævende underlæbe på vej til bæmund. Nu, i dag, lige nu og her, er det næsten svært at finde lige dét tidspunkt, hvor det er fedest at være mig. Fordi der er heldigvis rigtig mange fede øjeblikke i mit liv. Ikke nødvendigvis kæmpe crazy ting, men mange små ting, følelser, fornemmelser og præsentationer.

IMG_4962

Det der lige springer først frem på skærmen (altså inde i mit hovedet) er faktisk: når jeg laver en “lige i skabet parallel parkering” ! Og det gør jeg altså tit – sorry to say ! Jeg er ret nice til det, på trods af jeg har en Skoda Fabia Combi, som jo ellers er en stationcar. Jeg bor på en sidegade til Classensgade her i Københavns øst-kvarter (sån blir det vist aldrig omtalt), hvor der kun er parallel parkerings muligheder, så jeg ville også være temmelig prisgivet, hvis jeg ikke mestrede teknikken. Jeg indrømmer gerne, at jeg nogen gange har lyst til at high-five mig selv, fordi parkeringen bare er SÅ god.

Og så er det fedt at være mig på mit arbejde ! Jeg elsker mit arbejde, og jeg er god til det. Sådan – there I said it ! Jeg elsker, når mine knæundersøgelser på de (stakkels) til skadekomne skadestue-patienter bare sidder lige i skabet, og jeg eksempelvis opdager en korsbåndsskade, som lægen har overset. I love it  – selvom det selvfølgelig er forfærdeligt for patienten. At vurdere, diagnosticere og vejlede patienterne er dét, der gør mit arbejde det hele værd. Og jeg er vild med det.

Og så er jeg selvfølgelig mor. Alenemor helt præcist. Så når jeg rammer sofaen med barnet puttet- uden jeg selv er gået omkuld, opvasken taget, bordet tørret af, køkkenet shinet, barnet spist af med sund og hjemmelavet mad, eftermiddagen brugt på leg uden iPad, så er jeg igen lykkelig. Og har lyst til at high-five mig selv ! Når jeg har levet op til alle de (ellers uopnåelige – og til tider ligegyldige) krav og forventninger, jeg har til mig selv vedrørende Lilletut, så kan jeg næsten ikke opnå mere. Jo, det skulle da lige være overskud til mig selv også.

Og så kan jeg få de der fuldstændig livsbekræftende og top lykkelige impulser, hvor man (jeg) bare er glad helt ind. Uden nogen egentlig grund – andet end et smil fra en fremmed måske. En taknemmelig pårørende, patient eller kollega. En sød sms fra kæresten. Eller “Jeg elsker dig mor” fra Tutti.

Hvornår er det fedt at være dig ??

11 kommentarer

  • Mette Rysz (Ryszen)

    Det er fedt at være mig når den store siger “du er den bedste mor af alle i hele verden” og når den lille kigger mig i øjnene og siger “mor jeg elsker dig”. Det er fedt at være mig når jeg sidder med én guldklump på hver side i sofaen og hygger til en film. Det er fedt at være mig når jeg som nu står med to børn med influenza og jeg selv begyndende symptomer, kan se mig selv i spejlet og kan siger “jeg kan klare det her” og rent faktisk også klare det all by my self!
    Og så håber jeg at jeg om et år kan sige at det er fedt at være mig, for nu har jeg fandme gennemført uddannelse til ergo som alenemor!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åhr !!! De ord fra ens børn er da også det bedste !!! Ultimativt ! Og yes sir…mht det med sygdom ! Puha, den sys jeg er værst…at være syg og så skulle sørge for den lille—og så har du TO ?!?! Og selvf bliver du ergo – g hvor nice med to børn, alene !!! Respekt !!!! Og et kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er totalt med dig på den med parallelle parkeringer! Jeg bor også i østkvarteret og jeg er også super sej til at parkere! Er jeg alene i bilen giver, jeg mig selv et mentalt klap på skulderen og jubler indvendigt på vej væk fra bilen. Har jeg nogen med, så er det naturligvis helt i orden at prale 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Det var mig der stilte spørgsmålet og hvor er det bare fedt, at du kan svare så positivt på det!!
    Det kom sig nemlig af, at jeg sagtens kan huske fra skilsmissen startede og har derfra fuldt din udvikling. Det er fantastisk!
    Pt er feks en dag som i dag. Min fødselsdag, alle er hjemme (grundet sne kunne vi ikke komme frem her ude på landet) og vi har leget med sne i en time med ungerne.
    Samtidig er det når begge ungerne er glade, leger og hygger sig sammen, for så kan jeg se, hvor fantatisk det var, at vi fik lillesøster!
    Hun bliver 3 til april og storebror er 6,5, og de ELSKER hinanden!
    Det er skønt når solen skinner, for så stråler mit sind og tristheden forsvinder! Der er generelt mange små glimt i hverdagen hvor det bare er skønt ❤️
    Den sidste er, når vi om 1,5 månede flytter ind i vores helt eget selv-nybyggede hus og igen kommer tæt på venner, skole og børnehave ❤️ Så er det skønt, at være mig!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det var nemlig dig der stillede spørgsmålet 🙂 Og jeg har gang i resten på din liste også 🙂 Og TAK !! Det gør mig glad. Og fedt at du også har så mange dejlige ting at være happy over !!! Nice !! Søskende-kærlighed må være det største !!! Shit jeg håber/glæder mig også til at jeg oplever det…:) Og et nybygget hus, lyder bestemt heller ikke dårligt …
      Tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er fedt at være mig, når jeg læser et indlæg som dette! Og måsmåske også lidt, når jeg opdager noget som fødsels lægerne havde overset

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Weee, jeg glæder mig også !!! Og tak 🙂 Det er jeg glad for du siger/skriver 🙂 Og præcis….mht lægerne ! Nogen gange styrer vi andre bare. Lidt mere end dem 🙂
      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Dejligt indlæg! Hvor har du ret i, at man indimellem skal vende tingene på hovedet og stille sådan et spørgsmål og minde sig selv om alt det gode i livet! Tak ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja ikke !! Det var egentlig lidt grænseoverskridende…men også sindssyg lækkert !!!
      Mer af det…. Måske har jeg egentlig lige fundet et fast indlæg…?!?!?
      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte krebs

    Virkelig dejligt indlæg.
    Det er jo alt for sjældent man siger det højt når det er fedt at være mig.
    Jeg er nået til et sted i mit liv hvor jeg synes det er fedt at være mig fordi jeg endelig har accepterer mig selv, det lyder altid lidt frelst..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når ægteskab + skilsmisse er = 4 forskellige mig'er