Legeaftaler

Altså til Lilletut – jeg er primært for træt til at have nogen. Også i de dage, hvor jeg ikke har Tutten 😉

Men hvor er det hyggeligt – også for mig – når min lille Tut har en veninde med hjemme og lege. De hygger sig så godt, og glæder sig jo nærmest en uge i forvejen, hvis altså der er så længe til. Og alle morgner og aftner kan stort set også reddes med lige at minde Tutten om, at hun jo skal lege med X på (exp.) tirsdag.

Lilletut har to piger fra børnehaven hun leger med på skift hjemme hos os og hjemme hos dem – hver især. Vi har ikke lige prøvet at lade dem alle tre lege på samme tid, da vi (os tre mødre) er lidt bange for, at de ikke helt er gamle nok til dette. I børnehaven har de nemlig også deres helt eget lille trekants-drama engang i mellem – heldigvis ikke hver dag – de tre. Først må den ene ikke være med, så den anden og så den tredje. Det er vores opfattelse at den køre hele vejen rundt, og der ikke er én (heldigvis) der bliver holdt mere udenfor end de andre. De tager hånd om det i børnehaven, fortæller pædagogerne, og forsøger på alle tænkelige måder at italesætte det for de tre piger – på 3 år. De forsøger at hjælpe dem med at lege sammen alle tre, to og to og hjælper med at aktivere den sidste.

Lilletut fortæller ikke om “fnidderet” herhjemme, og det er ikke min opfattelse at det er noget, der går hende på eller “noget hun tager med hjem”. Det gør særligt en af de andre piger dog, der er to mdr ældre end Lilletut. Hun fortæller om det til hendes forældre, og de bekymrer sig nok derfor lidt mere om det, end jeg gør. Havde Tutti snakket ofte om det, havde jeg nok også bekymret mig mere, og snakket meget mere med pædagogerne om det, end jeg gør nu. Men om det går den anden pige reelt mere på end Tutti, må jo være usagt, for hvordan bedømmer man den slags ?

Men Tutti elsker at lege med de to piger. Hun elsker at vise dem hendes ting. Og hun elsker at forberede små ting til dem; hendes kjoler de må låne, noget lækkert mad og alt muligt jeg skal købe til dem. Hun er altså en lille kærlig pige. En lille gavmild kærlig pige, og jeg kan få så mega optur over det. Jeg kunne juble højlydt og bare kramme og kysse hende forevigt, så stolt bliver jeg over hende, når hun med sin lille søde stemme, fortæller alt det søde hun vil gøre klart, det de skal dele og det de må låne og få.

Hvor håber jeg bare at den her dejlige, lækre barnlige naivitet bliver ved længe endnu. Hvor håber jeg ikke, at hun for tidligt – eller selvfølgelig helst slet ikke – får den ødelagt ! Ingen må ødelægge de smukke tanker og lysten til at give andre det samme, som hun selv vil have. Ingen må ødelægge gavmildheden og omtanken. Hvor håber jeg at alle veninderne på hendes vej frem i livet, vil hende det godt og opfører sig pænt. Ellers kommer jeg efter dem ! Børn – og piger især – kan jo bare være barske overfor hinaden.

Legeaftaler. Har I det ? Hvor gamle var jeres barn / børn, da de startede på at lege sammen med og hos andre ? Og hvad med flere ad gangen – exp. 3 eller 4 ? Hvornår kan de mon håndtere det ?