Om at indspille to cd'er - og have en (to) nøgne FCK spillere i sin lejlighed...

Når ægteskab + skilsmisse er = 4 forskellige mig’er

Jeg har tumlet lidt med noget på det sidste. Det gør jeg gerne; tumler lidt med tingene før de kommer ud. I starten er jeg faktisk slet ikke helt klar over, at det er “en ting”. Dér er det mest noget jeg fornemmer; sindstemninger, adfærd, humør. Først når jeg kan fornemme at mine sindstemninger ændre sig, begynder det stille og roligt at gå op for mig “at der er noget”.

Jeg er for det meste på dette stadie, stadig ikke tunet ind på, at det er noget som potentielt vil betyde noget og/eller vil kræve en forandring. Jeg ved nu bare, at der er noget.

I ved – jer der følger med – at jeg fik en kæreste sidste forår, som jeg var meget meget glad for. Lad os kalde hende “C” fremover. Vi blev rigtig hurtig smask-forelskede og det hele kørte bare i fuld “lesbisk tempo” derudad ! (Læs bla om “Den lesbiske tidsregning” HER, hvis du ikke er helt sporet ind på definitionen)

Så kom jeg med i “Nyskilt” (tv-programmet) og det blev sommerferie. Jeg fik pludselig en masse fantasier om familie, lejlighed og børn – og C fik det nok mest af alt omvendt. Eller hun ville det i princippet godt, måske bare i et lidt andet pace end jeg. Pludselig blev alting rodet sammen – især i mit hovedet. Alt blev umuligt for mig, og jeg kunne pludselig ikke være i forholdet længere. Det blev ret tydeligt for mig at jeg behøvede hjælp. Hvorfor blev alt rodet sammen i en umulig kluddermudder-knude midt i forelskelsen og lykkeligheden ?? Jeg kunne slet ikke holde rede på min egne følelser, og jeg følte mig så splittet i forhold til både C og Lilletut – og mig selv egentlig også.

Mig selv. Det blev klart for mig at jeg måtte undersøge og arbejde med mig selv. Jeg faldt – som sagt og skrevet før – over Louise Lie von Linstow på nettet, anbefalet af en arbejdskollega i øvrigt. Og hun fik med en enkelt session sparket gang i min selv-udvikling. Jeg har skrevet et par indlæg om mine sessioner HER og HER bla. Lige nu er første sessioner ca 2-3 mdr tilbage i tiden og jeg har været der i alt 2 gange – selvom det på den gode måde føles som meget længere tid siden og mange flere gange. Jeg bruger stadig – og vel egentlig konstant – hendes måde at anskue tingene på, og min Verden og dagligdag bliver hele tiden sat i relief – og nye relieffer – på grund af hende. Som nu hvor jeg, som nævnt allerøverst, tumler med noget.

Jeg tumler og sætter ord på nu for første gang. Også for mig selv egentlig, og især tænker jeg tingene, jeg tumler med, til ende nu; noget jeg ikke har gjort før. Min proces slutter nemlig meget tit med at jeg samler tankerne og skriver dem ned her på bloggen. Og retænker dem nogen dage og jeres kommentarer senere. Dét elsker jeg allermest med min blog ! Og det er jo dét, der for mig gør bloggen nødvendig.

C og jeg prøver igen, som nogen af jer måske har opsnappet på instagram og snapchat efter diverse posts, hvor jeg egentlig ikke forklare noget, men bare viser billeder hvor hun er med i min hverdag igen. Efter vi gjorde det forbi i sensommeren har vi haft en periode uden egentlig kontakt, men efterfølgende også en periode med ret meget kontakt. Hun var den jeg tyede til, hver gang jeg var syg og havde brug for hjælp. Og jeg begyndte at savne hende mere og mere. Pludselig kunne jeg slet ikke undvære hende i mit liv længere, og heldigvis for mig havde hun det på helt samme måde; eller havde faktisk haft det sådan hele tiden. Efter hendes VM (med floorball) besluttede vi u-officielt – altså udenom facebook, blog og instagram – at prøve igen stille og roligt. Stille og roligt !! Noget af en udfordring for os begge to. Og vi ville blande Lilletut og C’s hund udenom forholdet, vi ville nemlig fokusere på os selv og os to sammen, og ikke falde i fælden med at ville alt på ingen tid og ikke nyde noget af det.

En udfordring, men det er egentlig lykkes meget godt. For det er så dejligt at have hende i mit liv igen og jeg elsker hende virkelig. Men – det irriterende ord, der så tit maser sig på – det er svært at gå tilbage uden at gå helt tilbage. Forstået på den måde at vi havde så meget sammen – også Lilletut – at det er svært ikke at have de ting igen. Men det er det rigtige vi gør. Det er det rigtige at prøve at skille tingene ad. Og nyde noget mere. Men det har været svært synes jeg, og jeg har egentlig følt mig splittet, er jeg kommet frem til. Splittet mellem mig selv, C og Lilletut – og alle de kombinationer vi tre kan lave. Og det er netop de her kombinationer, jeg går og tumler med.

For de er svære at navigere rundt i synes jeg. Kombinationerne og omstillingerne ! Og omstillingerne især – da de til tider kan forveksles med tabt kærlighed !! Og det er dét, jeg er kommet frem til efter mine tumlerier. Dét og at jeg er 4 forskellige mig’er !

Jeg er mig alene.

Jeg er mig sammen med Lilletut.

Jeg er mig sammen med C.

Jeg er mig sammen med C og Lilletut.

Og jeg skal elske og prioritere anderledes i hver enkel “mig” for at få det bedste ud af det. (Mommypolice: selvfølgelig elsker jeg min Tut altid og hele tiden, men forstå mig ret her…)

Jeg tror at mit og C’s forhold gik i stykker første gang, fordi jeg blandede alt sammen og forventede en hel “mig”, et helt forhold og en hel ny familie. Nemt – og meget naivt !! Umuligt faktisk. Naivt og umuligt – i hvert fald for mig ! Jeg skal ikke sige om andre bare kan kaste sig ud i et nyt forhold efter en uvildig skilsmisse, jeg ved bare, at jeg kunne ikke. Åbenbart !

Lige nu hvor jeg sidder og kigger på mine oplistede “mig’er” kan jeg godt forstå, at jeg har tumlet lidt på det sidste. Tumlet med tankerne og tvivlen på kærligheden. Jeg har – helt ærligt og noget jeg ikke har defineret for hverken mig selv eller C – overvejet om jeg var parat til at elske (nogen overhovedet) igen. Jeg har igen (som i sommers, hvor det begyndte at gå galt) følt mig tom. Tom for kærlighed. Jeg har følt mg trist i mange situationer, hvor jeg egentlig burde være glad. Jeg har grædt, når jeg endelig har været alene med C – fordi jeg savnede Lilletut. Jeg har følt mig forkert, når jeg har været hjemme hos C – med Lilletut hos mama – og slappet af, spist sushi, set serier og lavet ingenting, og faktisk har glædet mig over det. Jeg har ønsket at være sammen med C og Lilletut samtidig, men når vi så har været det, har det føltes mærkeligt – og lidt stressende. Og jeg har tænkt over om jeg virkelig elskede C, om jeg havde plads i mit hjerte til at elske hende (eller en anden for den sags skyld), når nu jeg elskede Lilletut ?!

Men jeg savnede hende (C) så sindssyg meget, når vi ikke sås. Kærligheden var der. I høj grad. Og jeg blev forvirret. Men nu sidder jeg og kigger på mig-listen og kan godt forstå det. For der er meget kærlighed og mange personer og situationer at holde styr på for en nybegynder, og jeg kan godt forstå hvorfor jeg har haft svært ved det, når intet har været defineret ordentligt. For mig ! For det har jeg nok – og åbenbart – haft brug for !

Tænk hvad en skilsmisse her på andet året kan gøre ved en. Man må blive stærkere og klogere !! Det MÅ man…

IMG_5533

6 kommentarer

  • Trine

    Jeg og min (Ex-mand) gennemgår nu en skilsmisse, dog på en yderst fin måde, men jeg vil tage dine betragtninger med mig… De er så fint formuleret. Du skriver smukt, nærværende og meget lige-til!! I really Like

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Trine <3 Det er virkelig GULD værd for mig !!!! Elsker når andre kan bruge mine tanker.
      Tak 🙂 Og virkelig pøj-pøj med din skilsmisse. Jeg er ikke fan af dem !

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Bliver lige nødt til at spørge, det lyder som om, at du ofte er psykisk udfordret. Har I nogensinde overvejet, om lilletut skulle bo mest hos mama? Så du kunne få ro på?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Julie, nu ved jeg ikke om du har børn og om du har prøvet at være alene med dem ? Jeg er bestemt ikke mere psykisk udfordret end andre ! Jeg var det bestemt dengang jeg sprang ud og mine forældre ikke accepterede det. For 10 år siden. Dengang jeg fik stress på job – for 8 år siden. Og dengang mama bedrog mig i flere mdr. Men jeg er sej. Jeg er stærk – og faktisk ret velovervejet og intelligent 😉 Og så er Lilletut mit et og alt. Hun er 3 år gammel – og har det bedst hos hendes mor. Hverken mama eller jeg ønsker det omvendt ! Jeg er sej ! Og jeg tør skrive om mine udfordringer. Men tak for bekymringen !
      Tror jeg 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym

      Ja du er sej. Kender dig ikke. Men synes absolut ikke du virker psykisk ustabil. Hvertfald ikke mere end os andre 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • TAK !!
      Og nej, vi er vel alle lidt psykisk ustabile på hver vores punkter 😉
      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at indspille to cd'er - og have en (to) nøgne FCK spillere i sin lejlighed...