Mine nytårsforTsætter og/eller nytårsforSætter...

Nytårsaften 2015 med Tut og Brody

Kom I igennem ?? Med familien, vennerne, champagnen, astien, på sofaen eller hvor og med hvem I nu end tilbragte aftenen…

Jeg skulle jo – som fortalt HER – egentlig have været til stor fest og 30-års fødselsdag sammen med kæresten på nytårsaften, men da Lilletut stadig var syg og havde 39-40 i feber på 6-7 dagen, besluttede mama og jeg at vi ikke skiftede alligevel og at Lilletut altså skulle blive hjemme hos sin moar (mig) indtil hun blev frisk. Mama gav afkald på hendes nytårsaften med Tutten, men det ville heller ikke nytte noget at tage hende med ud til fremmede – selvom det skulle være en hyggelig “børne-nytårsaften”. Jeg måtte derfor give afkald på en hyggelig aften med kæresten og hendes familie og venner, men hvad gør man dog ikke for sin elskede Tut.

I indlægget HER, hvor jeg spurgte jer om I ville vide noget om mig, svarede Fie, at hun gerne ville høre lidt om min nytårsaften og om den skulle være med Tut ?

I andre var så især meget nysgerrige omkring den (de) nøgne FCK-spillere, der har færdes hjemme i min lejlighed på Nørrebro (FYI)! Hehe, det kan jeg godt forstå – og det er også nogen gode historier ! Må lige finde ud af at kringle et svar til jer, for den bedste historie omkring de to mænd, er selvfølgelig også den, der kan såre flest ! (Hold mig lige op på det, hvis jeg glemmer det ;))

Så Fie er lidt nemmere at gøre glad 🙂

Nytårsaftens dag var Lilletut heldigvis stille og roligt friskere – pencillinen hjalp – og vi legede med perler, Lego Duplo og alle hendes plastik armbånd – og så Barbie ! 100 % på Tuttis præmisser og efter hendes ønsker. Da planerne jo egentlig var anderledes til start, havde jeg ikke købt ind til mad, så vi måtte trække i vintertøjet, som heldigvis kunne bære en Elsa kjole udenpå overtræksbukserne, og gå i Netto. Vi fik købt ind til en 3-retters menu med tilhørende Frost-bobler til Dronningens nytårstale og så gik vi ellers på jagt efter en åben legetøjsbutik, da jeg havde været så pædagogisk at love Tut en ny enhjørning, hvis hun tog sit pencillin !  Og DAMM YOU butikker på Østerbro som alle havde lukket ! Jeg er virkelig ikke fan af lukkede butikker, jeg føler mig så afskåret fra verden, når butikkerne ikke har åbent.

IMG_5681

IMG_5679

Lilletut lavede gaver til mama og hendes kæreste af perler, mens jeg lavede vores 3-retters menu og åbnede boblerne til dronningens nytårstale. Jeg prøvede at hype aftenen – og især dronningen – til Tutten, som jo sagtens kunne have gået forbi aftenen uden noget som helst, og ikke ville have tænkt mere over det. Men jeg syntes bare det skulle være en bare lidt særlig aften. Især oven på hele ugens sygdom – og faktum at hun skulle have lavet noget hyggeligt med mama.

Jeg formåede, at få Tutti til at glæde sig til dronningen skulle tone frem på tvet, men tror bestemt at skuffelsen hos hende var stor, da “den gamle dame” kom frem – helt uden Elsa kjole, lang lys fletning og krone !! Tutti var skeptisk ! Også over Frost boblerne, der trods en SMUK flaske – “…den smukkeste hun nogensinde havde set…” – startede med at skyde proppen med et kæmpe brag igennem stuen, så vi begge fik verdens støreste chok ! Tutti så på boblerne i glasset og nægtede at smage ! Jeg fik hende til at tage en lille tår, hvorefter hun straks tørrede sig over læberne og sagde at det kildede og at “…det var noget alle børn elskede. Det er lige for børn” ! Og så skulle hun ikke have mere.

IMG_5688

IMG_5687

IMG_5690

IMG_5702

IMG_5696

Efter floppet med dronningen prøvede jeg lige sidste skud med soldaterne, der passede på dronningen og de var et klart større hit ! Her kunne Tutti tydeligt se at de lignede mig (?!) når jeg gik. Øhh… ?!

Første ret var hjemmebragt aspargessuppe. Tutti var mest benovet over “fødelsdags-servietten” som jeg i dagens anledning havde lagt oven på hendes sky-bordskåner-halløj. Suppen tog hun to bidder af.

IMG_5693

Hovedretten bestod af æggewraps med laks, hytteost, mozzarella og diverse grønt. Her var begejstringen heller ikke stor fra Tuttens side, især da jeg nægtede hende at få sukker på pandekagen !!! Barnet fik dog spist lidt laks.

IMG_5698

Jeg havde egentlig planlagt chokolademuffins med lyserød glasur (som Doras) til dessert, men ombestemte mig da Tutten ikke rigtig var sulten. Så var der også mere til mig senere !

Tutten kom i seng til normal tid, og efter lidt uoverensstemmelser mht ipad i sengen (det får hun aldrig lov til om aftenen) og en forklaring og snak om fyrværkeri og høje brag, sov hun endelig kl 20 !

Jeg trissede ind i stuen med en åbnet hvedeøl, en kage og så stod den ellers på mit nylige crush (undskyld kæreste!!) BRODY. Sergent Nicholas Brody fra Homeland ! Ar’men den mand altså !!! Og den serie !!! Hvorfor har jeg ikke set den før nu ?!?! Det er seriøst VERDENS BEDSTE EVER ! Jeg har set 2 sæsoner på ca 3 dage ! Og jeg er in LÅÅÅÅÅVE ! Så nytårsaften gik med min hvedeøl og min Brody i sofaen indtil lidt i tolv, hvor jeg tog mig sammen og rejste mig op, tog Frost bobler i champagne glasset, tændte for TV2s nedtælling, tog et billede af TV2s nedtælling og så: tog et skridt ind i 2016 !

IMG_5703

IMG_5704

IMG_5705

IMG_5710

Dét var nyt for mig ! Ikke at hype det nye års begyndelse med at hoppe ind i det ! For lad os være ærlige…det har aldrig rigtig funget – set i bakspejlet ! Så nu er det ny laid-back stil og så må vi se på 2016, hvordan det bliver og om en ny tradition er født !?

Mine nytårs forTsætter og forsætter er fortsat som beskrevet i det HER indlæg… Hvad er dine og hvordan var din aften ???

Som sån lidt eftertænksomme post-ord kan jeg sige, at min aften egentlig gik overraskende godt. Jeg gik ikke i depri-frustrations-panik over at være alene på denne dag eller at kæresten var til fest alene. Selvfølgelig tænkte jeg en masse tanker, men prøvede ikke at få dem til at løbe løbsk i en ond spiral. Jeg vil så gerne have at alt kan og skal analyseres og have en overført betydning og symbolisere alt mulig. Men her stoppede jeg altså mig selv. Havde en rolig aften og nød bare at være mig selv og slappe af på sofaen – og ikke at skulle have tømmermænd den 1.januar !

4 kommentarer

  • Fie

    Jeg er glad dejligt at læse at du fik en god aften og ku hvile i at være dig selv. Det eneste der li poppede op i mine tanker var: hvorfor skulle Mama ikke blive hjemme med en syg tut?!
    Og hvordan klarede du dig ud af enhjørninge floppet?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fie, jeg kom faktisk til at tænke på det samme, da jeg skrev indlægget…?! Men sån har det bare altid været…jeg har altid passet hende, når hun har været syg. Exen er vist slet ikke tryg ved det… ?! Og enhjørning floppet blev klaret med chokolade 😛 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Det lyder bare som en rigtigt hyggelig aften!
    Fik dog præcis de samme tanker
    Som Fie?
    Også en tanke mere.. Kæresten, er det den samme som vi så i “nyskilt”? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine nytårsforTsætter og/eller nytårsforSætter...