Nytårsaften 2015 med Tut og Brody

Om at indspille to cd’er – og have en (to) nøgne FCK spillere i sin lejlighed…

I er søde. Og vidensbegærlige når det kommer til fodbold – eller fodboldspillere 😉 Og formentlig er det mig, der er naiv, når jeg tænker, at jeg bare kan skrive en liste og nævne noget om nøgne mænd og så regne med at det bare går ubemærket hen ?!

I mit indlæg 5 ting man ikke skulle tro om mig – og er der ellers noget du vil vide ?? var der et klart ønske om at få punkt 1 og 5 uddybet. Så det kommer jeg vel ikke helt udenom… Og ellers kom der ikke sååååå mange andre ønsker, men det gør jo heller ikke noget, jeg kan jo altid spørge jer igen senere – eller I kan bare sige til. Cecilie kom dog med et godt spørgsmål omkring at få barn nummer 2 selv, og det har jeg faktisk tænkt rigtig meget over det sidste halve års tid, så det vil jeg helt sikkert skrive om…for jeg har faktisk besluttet mig for noget ! Desuden spurgte Maria mig om en hel lille liste af ting, og her i blandt omkring mine tatoveringer, som Line også spurgte til. Listen og mine tattoos vil jeg da gerne fortælle jer om, tænker lige at tage nogen billeder først. Af tatoveringerne.

Men altså jeg har faktisk indspillet to cd’er ! På min højskole (Idrætshøjskolen i Sønderborg) som jeg gik på i 2001. Believe it or not; jeg var forsanger – sammen med et par andre piger – og vi lavede endda nogen koncerter rundt om i byen ! Ohh my… Vi var ikke specielt sprudlende at høre på. Måske faktisk lidt monotone og uden særlig glæde i stemmerne. Mit moment of glory var helt sikkert min version af “Save Tonight” med Eagle-Eye Cherry, hvor der faktisk var lidt fraseringer at spore ! Havde jeg haft cd’erne enten IRL eller som link eller lignende på computeren, havde jeg gerne ladet jer høre dem, men jeg har dem desværre ikke længere – og har lige googlet og youtube’ t uden held ! Desværre ! Men altså…I går ikke glip af så meget 😉 Vi lavede faktisk også vores egen version af “Ved du hvad hun sagde, hun sagde tag bukserne af” ! Altså den med Rollo & King. Totalt højskole humor om en af vores lærer, der scorede en elev.

Og piger altså ! Hvordan fortæller jeg jer om episoden fra listen punkt 5 – uden at afsløre for meget ?! Jeg prøver…

Skærmbillede 2016-01-08 kl. 17.32.29

I min studietid på Fys.studiet, hvor jeg spillede meget fodbold, blev jeg en sen aftentime ringet op af en fodboldveninde, der liiiige ville høre om en tjeneste. Jeg lå ellers og sov i min seng, da jeg skulle op og i praktik tidligt (det synes man jo dengang) næste morgen. Veninden spurgte om hun ikke måtte låne min seng eller sofa. Øh jo, det måtte hun da gerne, selvfølgelig. Og nåhhhr ja, der var lige en anden ting også…om det mon var ok at *PIIIIIB* fra FCK også lige kom med?! For de kunne altså hverken være sammen hos ham eller hende, da det gerne skulle være lidt hemmeligt – og i hvert fald hemmeligt for hans kone/kæreste ! Loyal som man jo er for/med/til sine fodboldkompisser, sagde jeg stadig ja – og var endda så sød at låne dem min seng. Jeg tog da bare en nat på sofaen ! Næste morgen da jeg jo skulle tidligt op, sad jeg og spiste morgenmad, da *PIIIIIIB* gik nøgen gennem lejligheden for at gå på toilettet. “ØH HEJ” ! Ikke så akavet ?!?

Efter at have set *PIIIIIIIB* splitter hansjørgen skyndte jeg mig ud af døren. Og nej, hverken FCK’s eller landsholdets kampe har aldrig været helt det samme siden. Men min seng er stadig den samme 🙂

Den anden FCK (og landsholds-) spiller er en lidt mere privat sag, da det ikke er noget jeg kan tørre af på en anden. Det er moi, der har præsteret det. Af flere omgange, men trods alt var vi begge to singler på tidspunkterne, så det er mere okay – og en lidt kedeligere historie (fraset en enkelt af dem – som også indeholder en ekstra “medspiller”).

Faktisk kan I få en lille bonushistorie med også – de fodboldfyre er nogen banditter !! En anden veninde har, sammen med en enkelt anden veninde, haft 4-5 spillere fra et superligahold fra Århus ish med sig hjem !

Og jo, jeg er også selv fodboldspiller 🙂

Skærmbillede 2016-01-08 kl. 17.36.43

2 kommentarer

  • Maria

    Så kom der noget historie, rigtig fedt!!
    Men for fanden hvor bliver man nysgerrig på de navne ;D
    Når nu mandens og sønnens ultimative yndlingshold er FCK!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Godt du kunne bruge det 🙂 Og altså navnene må jeg nok holde for mig selv…men “min” var stor for en del år tilbage…og ham jeg har set nøgen i min lejlighed spillede senest i FCK fra 11-14 og på landsholdet fra 06-15 ish 😀

      😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nytårsaften 2015 med Tut og Brody