Tinder, Love and Care... Og så på Valentines Dag

Er det kedeligt med én forælder ?

Lilletut kom hjem i dag, eller helt præcist så hentede jeg hende ved bussen i børnehaven, og vi kørte hjem. Og hun har bare sagt så mange sjove ting lige siden. Sammen med noget som har ramt lidt dybere, fordi det også er noget, jeg selv har tænkt over.

“Mor, hvorfor skal vi være alene hjemme” ? !

Og det er da ikke noget dumt spørgsmål. For hvorfor mor bor alene, når mama ikke gør, ja det er da et godt spørgsmål ? Og lidt ironisk egentlig – sån’ bag kolliserne – når nu det var mig, der ville have en familie. Og det jeg nok ønsker mig højere end noget andet i Verden. Så højt at det indtil nu blot har spændt ben for mig.

Men lige nu er vi altså “alene hjemme”, Lilletut og jeg. Her kan være så stille, altså fraset vores snak og når hoveddøren smækker i opgangen. Tit tænker jeg at tænde fjernsynet bare for her kan være “lidt liv”. Men vi ser egentlig ikke tv, og der er heller ikke noget i tv der sen eftermiddag, når vi kommer hjem.

Men jeg har de sidste uger selv tænkt over, om det var for deprimerende herhjemme. Om her er for lidt interageren. For lidt social kontakt med andre. For lidt voksensnak. For lidt “de voksne har også et liv”.

Emmer det for meget af, at mor er alene. Bliver det kedeligt ?

Er det kedeligt med én forælder ?

Og gad vide om man bør være mere opmærksom som alene forældre ? Skal man larme mere ? Have mere baggrundsstøj ? Snakke mere med sig selv eller fjolle mere ? Hvordan skaber man et hjem, der emmer af familie selvom det er en meget lille familie ?

IMG_6339

10 kommentarer

  • Cathrine

    Nu har jeg godt nok 2 børn og 1 mand…. Men jeg kan alligevel godt genkende dine tanker, og min konklusion er altid at jeg gør det så godt jeg nu kan, altid af kærlighed og det må være det rigtige!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg tror ikke nødvendigvis det handler om, at hun mangler sjov og larm hos dig, i forhold til hos hendes mama, men mere om at hun er blevet opmærksom på at “størrelsen” på hjemmene er forskellige. Selv husker jeg fra mine skilsmissehjem, at roen og opmærksomheden var beroligende og tryg. Så længe hun er glad, gør du det jo helt rigtigt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie Syllemin

    Søde k, jeg tænker at stilhed kan være sundt. Især for børn som er i institution hele dagen;-)
    Tænk ikke på det som trist med kun en forælder, vend det om og se på det som full attention! Din datter og dig hr det godt sammen bare jer to, jeg er slet ikke i tvivl når jeg ser billeder fra jeres liv.
    Desuden er du og jeg vores børns primære hverdag. Og den er ikke altid en fest. Hyggeligt og rart ja, men ikke fest og ballade hele tiden.
    Jeg tænker ofte det samme som dig, men der er vist ikke hold i det;-) kys

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Brit

    Jeg kender også følesen, og vi tæller far, mor og søn på 8 år, er det kedeligt med mor og far og ingen søskende?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sødeste Katrine. Du bekymrer dig for meget 🙂 Hun har det godt, så længe hun har dig. Hos os er der aldrig stille. Drengene får aldrig 1-1 opmærksomhed. Hvis jeg bekymrede mig over det, mere end bare en gang imellem, ville jeg blive tosset 😉 Det er fedt, at vi mærker efter og tænker over ting. Men vi skal også huske at slappe lidt af og stole på, at vores børn har det godt og er mest glade, når vi også er det <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tinder, Love and Care... Og så på Valentines Dag