Er det kedeligt med én forælder ?

Hygge tirsdag og Opturs-onsdag med ondt i maven

I går faldt jeg i søvn med Lilletut kl lidt i 20, og sov fra en alene-aften med Mikkel Beha og hans drenge, blogskrivning og diverse computer-surfing-stuff.

Jeg var træt. Jeg har sovet rigtig dårligt de sidste mange mange nætter og er tilmed gået alt for sent i seng. Hvem ligger også Natholdet så sent ?!

I går gik jeg lidt sukkerkold på job, og fik pludselig den store kakao-craving. Så en tur på Baresso efter at Tutten var hentet fra bussen måtte der til. Det er altså noget vi begge sætter pris på. Lilletut elsker at måtte få en kage – og en juice eller lille kakao – og kan sagtens sidde stille en time eller to.

IMG_6501

I går blev tiden brugt på at hyggesnakke, vise dagens samling af sten og pinde fra børnehaven og Tuttens store nye dille: høre på mig fortælle historier. Jeg føler mig egentlig ikke specielt forfatter-agtigt, men hun er heldigvis ikke den store kritiker. Og så elsker hun hvis hun må komme med input undervejs. Og det må hun rigtig gerne – især når jeg lige er tom for ideer.

IMG_6495

Så elsker jeg at bo i byen. At være alene med mit barn – sammen med andre.

(Efter et indlæg med en masse tanker om det at være alene med sit barn HER)

Og så er det onsdag i dag. Et galdestensanfald (eller hvad lægerne nu kan blive enige om at kalde det) har været på vej gennem hele dagen, og slog sig rigtig løs da jeg var kommet hjem fra arbejde. Smertestillende, varmepude og fosterstilling i 35 minutter og så ud og hente Tutten. Hold nu op, nogen gange klare man bare tingene alligevel.

Så opturen denne onsdag er bestemt at have en hyggelig eftermiddag med Tut hos bageren, hos lægen og hjemme hvor mormor kom på besøg, på trods af maven.

Lige nu putter Tutten i min seng, og mormor, mig og de to hunde hygger i sofaen.

En hygge onsdag, her midt i ugen – og så lige efter en hygge tirsdag. Lækkert.

Har I haft en lækker onsdag ? Eller tirsdag for den sags skyld ?

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er det kedeligt med én forælder ?