Kommer der mon snart en baby ?

I dag har været en hyggelig dag. Med mormor hjemme hos os, og Lilletut der efter hendes overnatning hos mama, har holdt fri fra børnehaven for at hygge sammen med os.

Vi har hygget os, og klokken 09.50 sad vi alle bænket hjemme i sofaen med fødselsdagsflag, fake rose og stemmen smurt til via Facetime at levere – for Tuttens vedkommende – den længeventede fødselsdagssang for Mossi, da hun “blev født”. 09.50 var nemlig hendes fødetidspunkt for nu 32 år siden.

Men der dukkede ikke nogen op på skærmen, selvom vi lod den ringe og ringe. Min mor var lidt skuffet, da hun går meget op i at ønske os tillykke lige på minuttet, men Tutten var endnu mere ked af ikke at kunne synge for Mossi. Et barns forventninger, you know. En times tid efter var der hul igennem – som man siger. Ikke at vi sad bænket hele timen, btw. Og dér dukkede min kære lillesøster helt forhutlet frem på skærmen helt dernede fra “Syd for Køge”. Stakkel ! Også fordi hun nu skulle igennem 3 instrumenter i den ene sang og samtlige vers fra den med arbejdet og kage. Og så fordi hun så så højgravid og på samme tid (med for lov) helt træt/sløj/skidt/forpint/rødmosset ud. Hun havde det skidt. Både ve-mæssigt og forkølelsesmæssigt; men vi var velkomne ned “Syd for Køge”, når vi ville.

Tutten var klar med det samme. Det var vi andre ikke helt, men vi kom da afsted.

Og nu ligger jeg altså her på sofaen med en sovende Tut ved min side efter en aften i lettere panik – eller ej, panik er et voldsomt ord ! En aften med gang i. Og tænker på om der mon snart kommer en lille baby ?

Jeg skal være moster !

Snart, dét er sikkert <3

Det har været en aften med 3minutter mellem veerne. Med en lidt for stille baby. Med en søster der bare var skidt med feber, forkølelse og smerter. Med veer der stoppede igen. Med en Tutti der ville passe Mossi; og giftes med den unge prins (hendes kæreste). Og hun blev – Tutti – faktisk lidt fornærmet over han ikke ville sove med hende i stedet for Mossi. Der har været gået tur, ringet til fødemodtagelsen – og nu er der stille. En aften hvor det har været rart med lidt online-jordemoder-sparring fra gode blogger-kollegaer (Meyermor og Lillemor)

Min mor og jeg har spurtet “Syd for Køge” tynd for et termometer – en fredag aften (not gonna happen!), købt pizza, plastik bestik (de har lige revet hele køkkenet ned til de bare murebrokker) og to øl. Så provianten er i hus her “Syd for Køge”.

Ligesom hele den pukkelryggede familie. Min far ligger syg nede i kælderen i gæsteværelset sammen med min mor og deres to hunde. Tutten og jeg ligger på sofaen i stuen med den vildeste havudsigt (dog i mørke), og søs og kæresten er inde i soveværelset og forhåbentlig sover, for hvem ved om de får lov til det hele natten ?

Måske kommer der en lille baby ud til os i nat, i morgen, i overmorgen eller bare snart ?

Terminen er den 27.2, men med det forløb hun har været i gennem, tror jeg ikke hun går tiden ud.