Børnetøj behøver ikke koste kassen

Tinder, Love and Care… Og så på Valentines Dag

At det er Valentines Dag idag, er da vist ikke gået nogens snuder forbi. Alle medier er fyldt med det. Både med dem, som er blevet begavet og hylder det, og dem som ikke bryder sig om skikken; de såkaldte anti-valentiner’s.

Jeg er nok et sted midt i mellem.

“Anti” fordi det jo rammer lige præcis ned i det jeg mangler; én at dele sådanne (måske skøre) traditioner med.

Og “for” fordi jeg synes det er meget sødt. Opsat eller ej ! At blive værdsat og begavet er da aldrig noget man kan hade. Jeg længes i hvert fald efter det – og det har jeg vist gjort før. Jeg har hvert fald skrevet om det “i gamle dage” også: HER og HER.

Skærmbillede 2016-02-14 kl. 16.24.27

Jeg kan mærke, at jeg tænker meget over tingene for øjeblikket. Og tankerne kører endnu engang noget i ring. Både bruddet med kæresten, men også i allerhøjeste grad turen i Statsforvaltningen, satte altså bare gang i en masse tanker. Og følelser, selvom det sikkert ikke burde være sådan.

Og hvad gør man så ? Her hjemme fra sofaen ? Hvor møder man folk ?

På Tinder – er jo det nye sort !

Og jeg kender da bestemt folk, der har haft held med det. Og nogen der har fået crazy oplevelser med det – både på den ene og anden front.

Og jeg har da også selv været på Tinder. Den gang i sommers, da kæresten og jeg gik fra hinaden. Eller jeg oprettede en profil, swipede nogen gange, og skrev lidt med nogen, men så gik den altså heller ikke længere. Jeg magtede jo i virkeligheden ikke at møde folk, og jeg evnede bestemt ikke at give noget som helst af mig selv til et nyt fremmed menneske. Lynhurtigt blev det kun mine veninder, der brugte app’en. Altså dem med kærester der jo ikke selv havde muligheden for at swipe rundt blandt hankønnet. Og ja “hankøn”, for jeg magtede slet ikke at tage stilling til nogen piger. Sådan har jeg det altid, når jeg kommer ud af et forhold med en pige; no more – nichts weiter !

App’en blev slettet igen efter relativ kort tid, og jeg glemte den egentlig igen. Lige indtil der en meget tidlig søndag morgen tikkede et (lidt surt) screenshoot ind af min (formodede) slettede profil fra ex-kæresten. Hun havde fundet mig på Tinder (indstillingen havde på et tidspunkt været på begge køn) og var egentlig noget sur over, at jeg var der. (og hvad sker der for at ens profil stadig ligger der?!)

“Øh, det må jo så betyde at DU er på Tinder…” var mit svar tilbage – “…og bruger det en søndag morgen kl 05.30 ?!?!”

Efter det sammenstød har jeg droppet alle tanker om Tinder – eller i al fald søgninger på piger, for det er da endnu en risiko ved at være til piger; man søger efter de samme på diverse app’s og finder jo for dævlen bare sine ex-kærester !

Lige nu har jeg intet mentalt overskud overhovedet til at investere i nye bekendtskaber – hverken med piger eller drenge. Så et nyt Tinder-download lader bestemt vente på sig, hvis det da overhovedet vil blive aktuelt.

Jeg venter, venter og venter (på sofaen) på at mit overskud til andre mennesker kommer tilbage. Det MÅ det da gøre…

God Valentines Dag til dig…eller bare god søndag ! 

Skærmbillede 2016-02-14 kl. 16.26.22

 

1 kommentar

  • Åh yeah… Tinder, jeg har været der en enkelt gang. Not the place for me. Fandt men ex derinde så det var alletiders at se det med sine egne øjne.

    Jeg har trukket stikket. Ikke fordi jeg nogensinde har været sådan en super-dater el lign. Men ovenpå et forhold og nu brud, så er det tid til mig, og drengene og ingen andre. Måske ude i fremtiden. Man kan sgu da håbe. Men jeg tvivler på at det nogensinde lykkedes.
    Jeg ønsker mig i den grad os en familie, for jeg har ikke selv nogen, men det er tilsyneladende de forkerte jeg møder og har mødt. Noget skal ændres. Og jeg starter med mig selv!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børnetøj behøver ikke koste kassen