Giver du dit barn panodil ?

Det er søndag, det regner og mormor er her stadigvæk. Tutten er blevet syg med høj feber, og ligger her på sofaen med røde kinder og tager sig en lur.

Vi har ellers leget lidt i dag på trods af sygdom, og været ude på en lille tur til købmanden på løbehjul. Hun havde nemlig sit lille “friske vindue” der lige før frokost i et par timer – altså dér hvor panodil effekten toppede. Mormor og jeg havde selvfølgelig håbet at vi kunne få lidt mad i hendeogså, men det nåede vi altså ikke. To-tre bidder af en remoulade mad blev det til und dann nichts weiter. Remoulade mad på rugbrød må man gerne få når man er syg – hvert fald for mig. Faktisk må man nærmest få hvad man vil; rød saft i massevis, is, kiks, ostehaps, alt hvad man vil have. Og man må også gerne spise det i sofaen.

Og så er ungen jo ikke dum. I hverdagen kan der godt pludselig komme fra Lilletut: “Moaaaar, jeg er lidt sløj. Jeg må hellere spise over i sofaen”! Jeg når altid lige at få snerten af sygdoms-panik, inden hun tilføjer det snu med at spise over i sofaen, og så ved jeg hvad det er Trunten “bare” har til hensigt.

I morges fik Tutten det sidste flydende panodil jeg havde. En flaske der går helt tilbage (tror jeg nok) fra da mama stadig boede her. Vi fik nemlig at vide, at det elskede alle børn – men altså åbenbart ikke Tutten. Vi kunne simpelthen ikke få det snydt i hende på nogen måder. Og så har det bare stået der i køleskabet siden. Vi har i stedet altid brugt suppositioner (dem der skal op bagi) – og hun har altid hadet det, med mindre hun var rigtig syg og dårlig. Altså lige indtil nu hvor hun er 3 år gammel og rimelig stor og bevidst.

“Nej, moar ! Jeg vil ikke have noget op i numsen”

Og dét forstår man jo så udemærket !! Hvem vil egentlig det ?!

Hun kan simpelthen nu spænde så meget i balderne og sno sig så meget, at projekt supposition mest af alt minder om et stort overgreb. Og desuden er nærmest umuligt. Så det er jeg stoppet med. Jeg kan bare ikke.

De læger vi omgåes; egen læge her på Østerbro, lægerne på Riget (lungeambulatoriet, børneafdelingen og børnemodtagelsen) og hendes ørelæge, siger at hun endelig bare skal have panodil for ikke at have ondt. At børn med feber (og evt influenza) har ondt, og det behøver de ikke. Jeg kan følge dem, men et eller andet indeni mig skriger også lidt, når jeg giver mit barn panodilen. Det er bare ikke helt “normalt” at putte så meget kemi i et lille barn. Men smerter skal hun selvfølgelig ikke have unødigt.

Nu er vi løbet tør for panodil af det flydende slags. Vi har stadig suppositioner. Apoteket har åbent til kl 22, og måske kan det flydende også fåes i vores Spar eller i 7-Elleven.

Hvad gør I derhjemme ? Giver I de små panodil (eller lignenede) ? Og hvis ja, er det så den flydende slags, suppositionerne eller måske en halv voksen panodil ?